Planlagt. Byggeriet af Cambodjas kommende mindesmærke begynder i 2015.
Foto: Zaha Hadid Architects

Planlagt. Byggeriet af Cambodjas kommende mindesmærke begynder i 2015.

Storby og kultur

Cambodja vil bygge enormt mindesmærke for folkemord

Arkitekttegnet træbygning forventes at stå færdig i 2018.

Storby og kultur

I Cambodja fylder den tragiske tid med De Røde Khmerer stadig meget.

Omkring to millioner cambodjanere døde, da De Røde Khmerer i slutningen af 1970'erne rensede det sydasiatiske land for modstandere af projektet med at skabe et selvforsynende idealistisk bondesamfund.

I dag kan historien om folkemordet opleves mange steder i landet. Blandt andet i det berygtede Tuol Sleng-fængsel, ved de mange hundrede henrettelsespladser spredt over hele landet, de såkaldte killing fields, og på Cambodia Landmines Museum.

Men nu er planerne for et enormt mindesmærke for Cambodjas folkemord blevet offentliggjort. Det den irakisk-britiske arkitekt, Zaha Hadid, der har tegnet det Sleuk Rith Institute, der skal ligge i hovedstaden Phnom Penh og som forventes færdigt i 2018. Det skriver telegraph.co.uk.

Mindesmærket skal både indeholde museum, dokumentationscenter, bibliotek og skole samt være omgivet af en offentlig park og fodboldbaner. Blandt de ting, der skal samles i centeret er de over en million dokumenter, der beskriver det cambodjanske folkemord.

Foto: Zaha Hadid Architects

Bygningen skal konstrueres i træ og designet er inspireret af Cambodjas berømte Angkor Wat-kompleks. Sleuk Rith Institute vil være op til otte etager høj med fem store trætårne.

Ifølge Youk Chhang, en cambodjansk menneskerettighedsforkæmper, der er den oprindelige idemand bag Sleuk Rith Institute, skal det kommende mindesmærke byde besøgende på refleksion og forsoning.

»Cambodja vil aldrig kunne undslippe sin historie, men folkemordet skal ikke kue landet. Et samfund skal kunne komme videre efter en konflikt«, lyder det ifølge telegraph.co.uk.

På Zaha Hadid Architects' hjemmeside siger arkitekten, der også har tegnet Ordrupgaard-museet nord for København, at hun håber, det kommende byggeri kan ændre på tingene i Cambodja.

»Vores håb er, at Sleuk Rith Institute, og parken omkring, kan transformere noget, give nyt liv og skabe en lys fremtid på et sted, der engang har oplevet voldsomme tragedier«.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce