OVERFARTEN. 'SS Deutschland' var et af de skibe, som transporterede emigranter til det forjættede land Amerika. 2.050 passagerer var der plads til om bord på første, anden og tredje klasse.
Foto: Rederi Hamburg-Amerika Line

OVERFARTEN. 'SS Deutschland' var et af de skibe, som transporterede emigranter til det forjættede land Amerika. 2.050 passagerer var der plads til om bord på første, anden og tredje klasse.

Udvandrernes farefulde færd til det forjættede land er genfortalt i Hamburg

Millioner af europæere, heriblandt danskere, udvandrede for over 150 år siden til Amerika. Deres historie fortælles på udvandrermuseum.

Storby og kultur

Dampskibet ’Westphalia’ lagde 13. maj 1875 til kaj i New York efter en lang og farefuld sejlads over Atlanterhavet via Le Havre i Frankrig.

Kaptajn Ludwig var stævnet ud fra Amerikakai i Hamburg 27. april, og kaptajnen kunne nu betragte de 701 passagerer gå fra borde. Alle håbede de på at finde arbejde, velstand og frihed i det forjættede land Amerika.

Først skulle passagererne dog gennem et grundigt helbredstjek hos de amerikanske myndigheder i Castle Garden på Manhattans sydspids, før jagten på lykken kunne gå ind. Først flere år senere, i 1892, åbnede Ellis Island ud for New York for modtagelse af indvandrere. På passagerlisterne fremgår det, at den 56-årige handelsmand mr. Husted går fra borde sammen med udvandrerne, men han slipper nemmere forbi myndighedernes kritiske øjne, fordi han allerede er amerikaner.

»Min teori er, at mr. Husted enten er født i Amerika eller har været der tidligere og måske er taget hjem for at besøge familien og nu vender tilbage til USA«, fortæller slægtsforsker Andrea Bentschneider, mens hun viser rundt på BallinStadt Auswanderermuseum i Hamburg. Slægtsforskeren kan dog ikke se nogen relation mellem mr. Husted og denne artikels forfatter.

Hamburg var porten til den nye verden for europæere, der akkurat som nutidens flygtninge håbede at undslippe dyb fattigdom, sult og håbløshed, men i mange tilfælde også politisk og religiøs forfølgelse eller krig. Mellem 1850 og 1934 forlod flere end 5 millioner europæiske emigranter deres hjemlande via Hamburg på jagt efter et bedre liv på den anden side Atlanten.

I perioden 1850 til 1920 udvandrede omkring 300.000 danskere til Amerika – godt 10 procent af den daværende befolkning – og en betydelig del foretog rejsen via Hamburg. Andre foretrukne udrejsedestinationer for danskerne var Bremerhaven, Rotterdam, Southampton og Liverpool.

Udvandreren

Udvandrermuseet er opkaldt efter bygherren og rederen Albert Ballin, som i 1901 på 25.000 kvadratmeter opførte 32 bygninger ned til Elben. Emigrationshallerne havde plads til 1.400 udvandrere ad gangen. Alene fra 1901 til 1914 passerede 1,2 millioner gennem hallerne. Her blev de vasket, desinficeret og bespist mod betaling, mens de ventede på skibsafgangen.

Vores mr. Husted fra 1875 oplevede ikke hallerne, men lignende skæbner beskrives i de rekonstruerede bygninger i BallinStadt digitalt og interaktivt, på udstillinger med tableauer, i passagerlister og andre dokumenter. På museets computere kan interesserede søge på ikke færre end 600 millioner personer i forsøget på at følge ens egen families udvandringshistorie. Man kan ikke alene søge i passagerlisterne fra Hamburg, men har adgang til verdens største genealogiske databaser som USA’s folketællinger, telefonbøger m.m.

»Det var kun tredjeklasses passagerer, som kom her. Første- og andenklasses passagerer blev sejlet direkte ud til skibene. Tredjeklasses passagererne blev undersøgt for sygdomme og fik tjekket papirer. Det tog gerne en uges tid, hvor de ventede med deres dragkister, kufferter og andet habengut«, beretter Andrea Bentschneider.

Hallernes sovesale er rekonstrueret på museet, og det samme gælder passagerernes kahytter og sovepladser om bord. Tredjeklasses passagererne var nemlig stuvet sammen under dæk og lå i lag. Den overfart har ikke været behagelig. Rekonstruktionen er meget realistisk med gyngende petroleumslamper og lavt til loftet eller dækket. Klaustrofobien får en ekstra tand, når Bentschneider fortæller, at passagererne på tredje klasse på nogle overfarter kun fik lov at komme op på dækket én gang om ugen.

Langt mere komfortabelt var der i førsteklasses kahytterne, hvor dem med penge kunne nyde forventningens glæde.

På udstillingerne i Haus 2 står besøgende ansigt til ansigt med udvandrere, hvor skuespilleren Oliver Hermann lægger stemme til dukker, videoer m.m.

En landmand udvandret fra Sydtyskland i 1865 ’fortæller’, at han og hans to brødre ikke kunne leve af deres lille gård i det sydtyske og måtte overleve ved hjælp af tilfældige job. I USA har landmanden fået tildelt 160 acres, 65 hektarer, gratis, men det er langt, langt ude mod vest, og jorden er dårlig. Han spekulerer over, hvordan han nogensinde skal få råd til at få sin familie over til det forjættede land, akkurat som dagens flygtninge håber på familiesammenføring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udstillingen slutter med ankomsten til USA, hvor ’brødrene’ fra Sydtyskland fortæller om overfarten og ankomsten. Andrea Bentschneider har selv taget turen over Atlanten, dog med fly, fordi hun fik en e-mail, hvor der stod: »Jeg kender alle Bentschneider i USA. Er vi i familie?«. Det satte for alvor gang i hendes interesse for slægtsforskning og i en sådan grad, at hun i dag driver firmaet Beyond History, som forsker i genealogi.

Efterkommeren

Via computeren støder vi også på navnet Siegmund, og hans historie fortælles detaljeret på museet.

I foråret 2008 læste præsten John William Siegmund i en artikel i Hamburger Abendblatt, at BallinStadt, der var åbnet året forinden, søgte biografier af udvandrere, som sejlede fra Hamburg til USA. Pastor Siegmund var den første, som ringede til museet og fortalte om en udvandrer – oldefaren Johann Heinrich Gustav Siegmund – der emigrerede i 1866.

Den gamle Siegmund blev født i 1846 i Altona nordvest for Hamburg. Altona hørte på det tidspunkt under det danske monarki. Efter Danmarks katastrofale nederlag til Preussen i 1864 frygtede oldefaren at blive indkaldt til militærtjeneste af de nye magthavere og udvandrede to år senere. Fra 1864 til genforeningen i 1920 udvandrede 45.000-50.000 dansksindede alene fra Nordslesvig (Sønderjylland).

»Oldefars førstesprog var plattysk, men han anså sig selv for at være født i Danmark og ville derfor ikke i den tyske hær, men emigrerede som tysker. Oldefar sejlede på tredje klasse og medbragte kun sit tøj, og hvad der svarer til 20 dollars i dagens penge«, fortæller oldebarnet.

Amerika var ikke kun fryd og gammen for Siegmund den ældre. I 1869 mistede han sin første hustru, som døde i barselsseng. Alligevel besluttede han sig for at blive fuldblodsamerikaner og endte i Baltimore. Her giftede sig for anden gang og blev stamfar for den amerikanske gren af Siegmund-familien.

De nye amerikanere holdt forbindelsen ved lige til slægtningene i Tyskland kun afbrudt af Anden Verdenskrig. I 1957 besøgte John William Siegmund for første gang Tyskland, og den da 7-årige knægt lovede »at komme tilbage og gifte sig med en smuk blondine«. Det skete i 1975, da den nyuddannede teolog besøgte Tyskland, hvor han faldt for Dorothea Rüss, som han giftede sig med i 1977. Efter 37 år som præst i Henstedt-Ulzburg lod John William Siegmund sig sidste år pensionere. Han er både glad for, at han bragte sin forfaders 140-årige historie tilbage til BallinStadt og selv fandt lykken i familiens gamle hjemland. Alligevel har han bevaret sit amerikanske statsborgerskab:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er både tysker og amerikaner, eller rettere verdensborger«.

Turen var udarbejdet i samarbejde med Tysk Turistinformation.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Poul Husted og Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce