Bilkirkegård. Volga, ZAZ og Isj-Kombi. Det er muligvis ikke lige så velklingende navne som Toyota, BMW og Audi. KNap 300 km. fra Moskva udstilles en række gamle Sovjet-biler.
Foto: Jens Malling

Bilkirkegård. Volga, ZAZ og Isj-Kombi. Det er muligvis ikke lige så velklingende navne som Toyota, BMW og Audi. KNap 300 km. fra Moskva udstilles en række gamle Sovjet-biler.

Temarejser

Sovjetbilernes sidste hvilested

Den tidligere racerkører Mikhail Krasinets udstiller mere end 300 køretøjer fra 1940'erne og frem til Sovjetunionens afvikling i 1991.

Temarejser

Ælde og afskallet maling hænger op og ned af karrosseriet.

Pobeda'en med typebetegnelsen GAZ-M-20 har fået den ene forlygte slået ud. Kun en mørk hulning er tilbage. Den sidder som et dødt øje i en smuk kvindes ansigt og skiftevis fascinerer og frastøder.

Bilens kofanger af skinnende krom bugter sig som fyldige feminine læber. Kun angrebet af en anelse rust svinger den sig elegant over mod den anden endnu intakte forlygte.

Den synes at have en gnist af liv inde bag glasset. Som om lyset hvert øjeblik kunne tændes og motoren sætte i gang på ny. Som om bilen har en sjæl og stadig kan huske, hvilke passagerer hun trofast fragtede omkring i det sovjetiske imperium i tiden, hvor Stalin herskede.

Mere end et halvt århundrede passerede, før køretøjet til sidst endte her på Mikhail Krasinets mark her cirka 280 kilometer syd for Moskva. Modellen blev produceret fra 1946 og ind i det næste årti på Gorkovskij Avtomobilnij Zavod – bilfabrikken i Gorkij. Pobeda betyder 'sejr' på russisk og henviser til udfaldet af Anden Verdenskrig.

Mere end 300 biler i samlingen

I alt 235.997 eksemplarer rullede ud af fabrikken. De runde former, der definerer designet, følger periodens æstetiske idealer. Bilen blev et symbol på livet i efterkrigstidens Sovjetunionen.

Overalt hvor man vender sig på den vidtstrakte autokirkegård, møder man blikket fra bilernes brogede, men udtryksfulde frontpartier. Mikhail Krasinet har mere end 300 biler i sin samling.

Den befinder sig langt inde i det russiske hinterland, et sted mellem byerne Tula og Orjol, og har status af udendørsmuseum. Afdelingen for Moskvitj er særlig stor, men Krasinets har også et betydeligt antal Volga'er, ZAZ'er og Isj-Kombi'er. Det er bilmærker, der mestendels er ukendte i Vesten, men var folkeeje i Sovjetunionen.

»Her er den, en Tjajka, også kaldet GAZ-13,« siger Mikhail Krasinets med stolthed og viser perlen i sin samling frem.

Eftertragtede samlerobjekter

Detaljer i udformningen af det strømlinede bagparti leder tankerne hen på en fugls vinger - Tjajka er det russiske ord for 'måge'. Gangster-sort med sølvpaneler ned langs siderne.

Bilen var generalsekretær Nikita Khrusjtjovs foretrukne, og det er nemt at forestille ham tage plads på bagsædet – måske en anelse stressramt ovenpå Cuba-krisen.

»Modellen her er fra 1961,« uddyber museets grundlægger.

Han sætter sig ind på førersædet og lægger hænderne på det cremefarvede rat. I midten sidder et rødt GAZ-logo som en hypnotiserende rubin. Tallene i speedometeret er guldfarvede, og hvis man skruer lidt på radioen, spiller den ballader af Vladimir Vysotskij og Bulat Okudsjava.

Jævne sovjetborgere havde ingen chance for at erhverve sig en Tjajka, men luksusmodellen kunne lejes til bryllupper. I alt er der produceret 3.179 'måger', som i dag er eftertragtede samlerobjekter.

Som sovjetisk racerkører og tidligere mekaniker går 56-årige Mikhail Krasinets lidenskab for unionens biler langt tilbage.

»Min interesse for alt hvad der er forbundet med temaet begyndte at udvikle sig i slutningen af 1980'erne, da jeg endnu boede i Moskva. Jeg grundlagde foreningen 'Retro-Moskvitj'. Det var en klub, hvor vi beskæftigede os med bilernes historie,« siger han.

Vestlig know-how kom til Sovjet

Sovjetunionen faldt i 1991, og Krasinets satte sig for at samle så mange eksemplarer fra unionens bilproduktion som muligt. Den var betydelig. Til takten af hver femårsplan trillede millioner af køretøjer i 1970'erne og 1980'erne ned af samlebåndene på fabrikker i Togliatti, Isjevsk, Gorkij og ukrainske Saporosje.

Med ekspertise fra USA blev bilindustrien i USSR grundlagt helt tilbage i 1929, da Henry Ford indvilligede i bruge sin know-how til at opbygge fabrikken i Gorkij. I 1946 fik de sovjetiske bildesignerne yderligere input fra Vesten, da store dele af Opels fabrikker blev demonteret og flyttet fra Tyskland til Moskva som krigsskadeserstatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kraftigt inspireret af Opel-modellen Kadett K38, kom den første Moskvitj-400 til verden et år senere. Mikhail Krasinets har flere af disse veteranbiler stående rundt omkring på sin ejendom.

I

1960'erne søgte den sovjetiske ledelse igen vestlig assistance, da den indgik et samarbejde med Fiat i Italien om at starte produktionen af 'Sjiguli'. I Vesten blev dette bilmærke bedre kendte under navnet Lada. Meget passende omdøbte de sovjetiske myndigheder byen, hvor Lada-fabrikken kom til at ligge efter den italienske kommunist Palmiro Togliatti.

Men det er særligt de sovjetiske mærker fra Gorkij, der har Mikhail Krasinets opmærksomhed.

»Det var en fantastisk epoke dengang, da der blev produceret Volga'er, Pobeda'er, Tjajka'er. Det var forbundet med en speciel atmosfære. Bilerne var noget helt særligt. Modellerne blev fremstillet i en bestemt ånd. I dag er den forsvundet. Ingen af de modeller bliver fremstillet længere. Men for at fastholde den ånd begyndte jeg at samle på Sovjetunionens biler«, siger Krasinets.

Største samling i det tidligere Sovjetunionen

Pladsen til den voksende samling blev trang i den russiske hovedstad, så bilentusiasten besluttede i 1996 sammen med sin kone at flytte på landet.

»For pengene købte jeg med det samme mange spændende sovjetiske biler, der på den tid blev solgt i Moskva. Vi kørte dem herhen for at redde dem. Dengang kostede de mellem 100 og 150 dollar. Det er en helt latterlig pris, for i virkeligheden er bilerne meget mere værd,« siger Mikhail Krasinets.

I snart 20 år har Marina og Mikhail boet midt mellem de hundredvis af biler på udendørsmuseet, der er det største af sin slags i hele det tidligere Sovjetunionen. Stedet er noget utilgængeligt, som det ligger en halvtimes taxatur uden for landsbyen Tjern ad veje, der kun er hjulspor og sandsynligvis ikke farbare om vinteren eller efter et regnskyl.

Historisk værdi

Til trods for at tilkørselsforholdene er svære, skorter det ifølge Krasinets ikke på besøgende, der lader sig fascinere af de mange smukke eksempler på sovjetisk bildesign.

»Vores gæster kommer langvejs fra for at se museet. De tilbagelægger gerne 200-300 kilometer for at opleve det«, siger han.

De barske russiske vejrforhold truer dog med at ødelægge Krasinets enestående historiske monument over den sovjetiske bilproduktion. Det er begrænset, hvad Marina og Mikhail kan gøre for at beskytte samlingen. De driver automuseet for egen regning uden nogen form for hjælp, tilskud eller offentlig støtte. Ægteparret tager ingen entre, men overlever udelukkende på, hvad gæsterne frivilligt donerer.

»Jeg arbejder ikke noget andet sted. Vi har ingen indtjening bortset fra folk, der kommer forbi for at kigge. Nogen giver ikke noget, andre giver 100 eller 1.000 rubler. Pengene lægger jeg til side for at kunne købe flere eksemplarer til samlingen. Der er stadig tre et halvt år til, jeg får pension,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At slå græsset på den enorme grund er blot en af museumsdirektørens pligter.

»Sammen med min hustru slår jeg det 10 gange mellem maj og oktober. Det er tungt arbejde, men hvis ikke vi gør det, gror stedet fuldstændig til,« siger Krasinets, der drømmer om engang i fremtiden at kunne ansætte medarbejdere til at hjælpe med at drive museet.

Han håber på, at myndighederne på et tidspunkt vil anerkende samlingens historiske værdi, og at en form for tilskud til så følger med. Det ville gøre det lettere for ham fortsat at dokumentere denne del af Sovjetunionens historie og sikre, at museet kan bevares for eftertiden.

»Med hjælp til økonomien kunne vi udvikle det på en hel ny måde. Samlingen her er en del af Ruslands nationalarv.« siger Mikhail Krasinets.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce