afgrund. Vi går på en smal klippehylde med en lodret afgrund til den ene side og til den anden en lodret klippevæg, som græder og oversvømmer vandingskanalen og den smalle sti.

afgrund. Vi går på en smal klippehylde med en lodret afgrund til den ene side og til den anden en lodret klippevæg, som græder og oversvømmer vandingskanalen og den smalle sti.

Temarejser

Tag på meditativ vandring på Madeira

En kombineret vandre- og meditationsrejse til Madeira er både aktiv og afstressende.

Temarejser

»Luk øjnene. Prøv at visualisere dagens vandretur. Visualiser, at vi nu sidder trygt på et højt plateau med udsigt over havet.

I læ for vinden. Genkald lydene – bølgerne slår mod klipperne, fuglene kvidrer. Genkald duftene – de vilde blomster og den salte luft fra Atlanterhavet. Send en venlig tanke til din krop, som tager dig med på eventyr til nye steder«.

Ordene kommer næsten hviskende og med lange pauser mellem sætningerne fra vores meditationslærer Peter Lykkehus.

Vi sidder 12 mennesker i en rundkreds på et hotel. Med håndfladerne opad prøver jeg at styre mine tanker.

LÆS OGSÅ

Jeg sender min krop en venlig tanke. Og det er ikke svært at visualisere dagens vandretur på Madeiras blindtarm, Ponta de Sao Lourenco. Ved første øjekast kunne man tro, at man var landet på Færøerne med de stejle, grønne bjergsider, der møder havet med en voldsomhed.

Men med 16-18 grader i skyggen i januar og en sol, der varmer helt ind i sjælen, er stedet Madeira, som deler breddegrad med Marokko.

Den nøgne, vulkanske halvø er et atypisk landskab på det ellers frodige Madeira. Halvøen er præget af størknede lavastrømme i gule og røde nuancer, hvor der ikke desto mindre titter blomster frem i sprækkerne. Havet har taget godt for sig af tuffen og basalten, og flere steder truer de lodrette klippevægge med at give efter for havet.

Udfordrende meditation

Vi er på en rejse med fokus på meditation og vandring kyndigt anført af Kirsten Brandt og med Peter Lykkehus som meditationsunderviser. Dagens vandring over halvøens højderyg har trods enkelte seje trappestier en distance, som kan klares af de fleste. Min iPhone påstår, at jeg går syv kilometer og bestiger 69 etager på dagens vandring.

I løbet af ugen kommer vi til at vandre cirka 60 kilometer – inklusive turene ned til stranden, den lokale café og aftenens jagt efter de bedste og mest charmerende restauranter med friske fisk fra havet.

»Luk øjnene. Tag tre dybe indåndinger.

Sid en stund og væn jer til lydene. Lad tankerne komme – og giv slip på dem uden at vurdere dem. Flyt fokus til fødderne. Slap af i benene. Lårene. Ballerne. Læg opmærksomheden i lænden. Lad afslapningen brede sig op ad ryggen til nakken. Og skuldre. Prøv at slappe af på toppen af hovedet. Panden. Øjnene. Næsen. Munden. Kæben. Slap af i hele ansigtet. Brystet. Og lad det brede sig til hænderne. Prøv at slappe af i hele kroppen«.

Sådan indledes alle vores meditationer. Klokken er 8, og vi mediterer en halv time inden morgenmaden. Man mediterer bedst på en tom – eller i hvert fald ikke fyldt – mave.

Uøvet i meditation har jeg svært ved at følge rejsen rundt i de enkelte dele af min krop. Afslappet bliver jeg dog, og behagelig, monoton meditationsmusik er med til at jage forstyrrende tanker på flugt.

Dagens vandretur er en typisk Madeira-vandring og går langs øens vandingskanaler, levadaer. Kanalerne bringer vand fra øens mere regnfulde midte med næsten 2.000 meter høje bjerge og vildtvoksende skove til sydkystens terrasser med masser af bananpalmer og eksotiske frugter som mango, annona og passionsfrugter.

Madeira har over 1.500 kilometer vandingskanaler, og på en stor del af strækningen er der bygget stier langs kanalerne, så den ansvarlige kanalbestyrer, ’levadeiro’, kan holde kanalerne ved lige og styre vandet i den rigtige retning. Mange steder forsvinder vandingskanalerne ind gennem mørke tunneler – som der er over 40 kilometer af langs levadaerne. ´

På jungleekspedition

Vi kører med bus over højsletten Paul da Serra (1.500 m.o.h.) til Fanal, hvor vi skal følge Levada dos Cedros, en vandingskanal fra 1600-tallet, der snor sig gennem en del af øens oprindelige urskov med mange arter af laurbærtræer.

Det føles næsten, som om vi er på jungleekspedition. Solen kan ikke trænge igennem de ellers spinkle træer, og den fugtige underskov er domineret af bregner, mosser og lav. Vandingskanalen, vi følger, er kun 30 centimeter bred, og den stenede sti endnu smallere, så det er nødvendigt at koncentrere sig om hvert skridt.

Ikke mindst da vi går på en ’Joakim von And i Andesbjergene på jagt efter landsbyen med de firkantede æg’-sti. Med andre ord: Vi går på en smal klippehylde med en lodret afgrund til den ene side og til den anden en lodret klippevæg, som græder og oversvømmer vandingskanalen og den smalle sti.

Pludselig får vi øje på solens stråler foran os. Et klippefremspring er lavet om til en udsigtsterrasse, og på et øjeblik går vi fra mørk underskov til solbeskinnet helikopterperspektiv med udsigt over grønne bjerge og kløften Ribeira da Janela. Perfekt sted til madpakke og meditation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Luk øjnene. Tanker kommer og går. Bare iagttag dem. Tæl langsomt fra 10 til 0. Og for hver gang du tæller ned, kommer du i en dybere og dybere afslapning. Dit nærvær bliver stærkere og stærkere. Du træder mere ind i nuet. Du har fokus på din vejrtrækning og slapper mere og mere af. Træk vejret gennem det venstre næsebor og ånd ud gennem det højre«.

Der hyggesnakkes en del på vandreturene langs vandingskanalerne. Måske lidt for meget, for snakken tager fokus fra naturen og oplevelsen af nuet.

Derfor introducerer vores meditationslærer 20 minutters ’mindful walking’ langs Levada do Norte, hvor stien langs vandingskanalen er bredere og bedre, og hvor vi skiftevis går langs landsbybeboernes terrassehaver og små lunde af eukalyptus, akacier og pinjer.

Med 20 sekunders mellemrum sendes vi af sted på vandrestien. Ingen mulighed for sniksnak. Mindful walking skal hjælpe os til at komme tættere på en meditativ tilstand under vandringen.

Fokus lægges på hvert skridt, når støvlerne koncentreret og rytmisk rammer jorden. Jeg forsøger at gå, som kysser jeg jorden for hvert skridt, og for første gang føler jeg mig hensat til en meditativ tilstand. Den rytmiske gentagelse får efter kort tid alle mine tanker til at fordufte som skyer, der blæser væk og efterlader en blå himmel.

Nærvær og velvære

Hermed nærmer vi os ideen med at kombinere vandreture med meditation, som opstod ved lidt af en tilfældighed på en vandretur ad Mallorcas camino for halvandet år siden.

Turen blev ledet af Kirsten Brandt, og det skulle bare have været en almindelig vandretur. Men en af deltagerne var Peter Lykkehus, og han tilbød meditationsundervisning til de interesserede.

LÆS OGSÅ

Det blev en stor succes, fordi meditation er med til at forstærke den følelse af nærvær og velvære, som vandreturene giver. Meditation og vandring styrker musklerne og afstresser sindet, og dermed forstærkes immunforsvaret, blodtrykket normaliseres, og hukommelsen og koncentrationsevnen styrkes, mener han.

»Og så skal vi jo heller ikke glemme den virkning, det har, at vi vandrer og mediterer i en skøn natur, hvor der er dejligt varmt, mens det er koldt i Danmark. Sammen oplever vi en ny flora, en ny kultur og kan endda slutte dagen af med at bade i havet«, siger Peter Lykkehus.

Netop derfor er Madeira et godt valg, men den samme virkning af meditation og vandreture kan opleves mange andre steder.

»Luk øjnene. Læg fokus ud foran dit bryst. Tænd et lille lys, som vokser i dit bryst. Forestil dig, at det udvider sig, så du sidder badet i lys. Lad lyset vokse, så alle i gruppen er indhyllet i et gyldent lys. Er der områder i din krop, som trænger til ekstra omsorg, så prøv at lægge opmærksomheden de steder. Visualiser et smil på dine læber«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Visualisering bliver virkelighed den sidste dag, hvor vi skal ud af fjerene klokken 6 og på en bustur ad serpentineveje til bjergtinden Pico do Areeiro (1.818 m.o.h.).

Under en stjernespækket himmel sætter vi os på toppen af bjerget og stirrer mod øst. Dybt under os er en stor del af øen og Atlanterhavet indhyllet i skyer. Over skyhavet rødmer horisonten. Solen lyser først som en glødetråd, snart bliver den halv, og i løbet af blot to minutter står den som en rund, rød ildkugle over skyhavet.

Vi bliver alle pakket ind i et gyldent lys, der varmer os i den kølige morgenluft. Bjergene og de næsten lodrette bjergkløfter gløder sammen med os. Dagens højdepunkt. Den næste vandretur kan begynde. Vi er så klar.

Politiken var inviteret af Vagabond Tours.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce