IDYL. Der findes stadig masser af små uberørte perler på Kreta på trods af de  mange turister.
Foto: Juergen Richter

IDYL. Der findes stadig masser af små uberørte perler på Kreta på trods af de mange turister.

Kreta

Her finder du Kretas uberørte åndehuller

Der er masser af autenticitet og en venlig befolkning, hvis du tager væk fra strandene og op i bjergene.

Kreta

Højere og højere snor den smalle landevej sig op i bjergene, mens Topilianos-kløften åbner sig dybere og dybere under bilisten. Her er ingen afskærmning, og hver gang en modkørende bil dukker op, banker hjertet faretruende. De sidste to kilometer foregår på grus, og strækningen er ikke blevet bredere, tværtimod, men vejen fører direkte frem til Kretas fortid – en fortid, som er druknet i masseturisme på store dele af øen og på mange andre græske ferieøer.

Landsby Milia er imidlertid så autentisk, som det nok lader sig gøre på det 21. århundredes Kreta. De sidste 150 meter må apostlenes heste, fødderne, sågar tages i brug, og når gæsten endelig når frem til de små stenhuse, føler hun sig nærmest hensat til middelalderen, og det er absolut ikke noget tilfælde, forklarer den 73-årige Iakovos Tsourounakis, som faktisk ejer landsbyen.

LÆS ARTIKEL

»Milia betyder æbletræ og har fået navnet, fordi her er mange æbletræer. I middelalderen var her en landsby, som kunne mønstre 17 våbenføre mænd. Vi ved ikke nøjagtig, hvor mange indbyggere her var, men anslår omkring 100. I 1700-tallet blev Europa ramt af epidemier, og det tyndede også ud i Kretas befolkning, så bjergfolkene kunne rykke ned i landsbyerne længere nede i dalene. Milia blev derefter brugt som skjulested under de to verdenskrige og borgerkrigen, hvorefter fårene tog over«.

Tsourounakis, som var leder af Goethe Instituttet i havnebyen Haniá, og hans kammerat Giorgos Makrakis overnattede i 1982 i et af de gamle stenhuse – faktisk Tsourounakis’ oldefars hus – og da de så stearinlysene blafre på trælofterne og stenvæggene, besluttede de sig for at restaurere husene. I dag drives Milia Mountain Retreat af de to initiativtageres familier, hvor den daglige ledelse er lagt i hænderne på Tsourounakis’ svigersøn, Tassos Gourgouras, som har 10 ansatte til at passe de 16 bungalower og restauranten.

Alt er økologisk, traditionelt græsk og særdeles velsmagende, men husets rødvin Romeiko egner sig nok bedst til gløgg. Her er intet svømmebassin, men gæster kan dyppe sig i floden. Værelserne har dog indrettet badeværelser med træk og slip samt brusekabine, mens solpaneler sørger for elforsyningen. Milia har også trådløst internet, men de fleste gæster slukker for deres mobiltelefoner og glemmer alt om computere. Milia handler om fred og ro, uanset om man befinder sig i en bungalow eller er på vandretur.

LÆS ARTIKEL

Milia er et typisk eksempel på den agroturisme, som dukker op flere og steder både på øer som Kreta og inde på det græske fastland. Iakovos Tsourounakis forsikrer grinende, at hverken han eller hans medejere er miljøflippere eller »hippier. Vi er landmænd og har kun én mission: at sende folk sundere hjem, end da de kom«. Priserne begynder ved 80 euro, 600 kroner, per par for en overnatning med morgenmad.

Moderne græsk tragedie
Grækenlands og også Kretas turisme beskrives ofte som en moderne græsk tragedie med alt for mange mega-resorts og større og større hoteller. Det har også gjort sig gældende på Vestkreta, som er et yndet feriemål for solhungrende danskere. Sidste år valfartede 89.000 danske charterturister til middelhavsøen.

Flere og flere græske turistfolk erkender imidlertid, at de risikerer at slå gåsen, som lægger guldæg, ihjel, hvis de udelukkende koncentrerer sig om dagens fortjeneste uden at tænke på morgendagen. Grækenland risikerer at miste det, som betyder mest for grækerne selv og landets turistøkonomi: deres kulturelle identitet og den smukke natur, som er grundlaget for landets turisme.

På Kreta kan man imidlertid stadig opleve det oprindelige Grækenland, hvis man vender ryggen til stranden og drager ind i landet og op i bjergene. Her ligger små landsbyer, hvor livet stort set leves, som det er blevet i århundrede. Guiden, kunstneren og kunsthistorikeren Joanna Kalypso Glyptis formulerer det således:

»Nordkysten har en hovedvej og er mest udviklet med lufthavne, industri m.m., mens sydkysten mestendels består af små, snoede veje, og det er godt, for så er sydkysten ikke så spoleret og økologien ikke så ødelagt. Oppe i bjergene kommer der heller ikke så mange turister, for Kreta lanceres mest for sine strande og solen og for kulturen«.

LÆS ARTIKEL

Selv om kretenserne er bjergfolk og dermed ifølge Glyptis mere indelukkede end folk, der bor ved kysten og lettere kommer i kontakt med andre kulturer, er de små bjerglandsbyers indbyggere særdeles imødekommende, hjælpsomme og gæstfrie over for turister. Også selv om man ikke kan et ord græsk.

Beviset får vi i landsbyen Manoliopoulo på Vestkreta, hvor den gamle præstefrue Hariklia Daskalaki straks inviterer os hjem, da hun får øje på os fra sit lille hus. Ægtemanden har været præst i flere landsbyer, men sluttede karrieren med 22 år i Manoliopoulo.

»Min mand og jeg har besøgt mange lande og også Skandinavien for at besøge de græske samfund i landene«, fortæller fru Daskalaki, mens hun viser familiebillederne frem i de små stuer. Hendes mand må på grund af sygdom holde sengen, men han var en flot fyr som ung soldat, og præstefruen var også smuk på bryllupsbilledet fra 1954, da hun blev gift som 22-årig.

Ved afrejsen overøser hun os med hjemmebagt kage og brød, og Glyptis forklarer, at »grækerne sultede meget under krigen. Derfor deler de altid mad ud til folk, og det er uhøfligt at afslå«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Manoliopoulo har omkring 150 indbyggere i dag, og »de fleste af os ville nok få klaustrofobi, men i så nære samfund lærer man virkelig sociale færdigheder«, fremhæver Glyptis.

Find mere inspiration til ferien på Kreta i vores guide her

I 1970’erne flyttede landsbybeboerne i stort tal ud til kystbyerne for at få del i de moderne tider, men på grund af krisen går strømmen nu den anden vej.

27-årige Konstantinos Dermidzajisi i landsbyen Vatolakos er et godt eksempel på krisetiderne. Han har netop afsluttet sin universitetsuddannelse, men kan ikke gøre sig håb om at finde et job, da Grækenland er særdeles hårdt ramt af krisen. Landet er teknisk set fallit, indrømmer mange grækere og fortæller horrible historier om f.eks. skolelærere, der ikke har fået udbetalt løn i 22 måneder.

»Jeg lever af at være landmand og dyrker oliven, appelsiner og bier«, fortæller Dermidzajisi, mens han viser rundt på et lille museum, der beskriver, hvordan landsbylivet var i gamle dage. Dermidzajisi er ungkarl, og det forbliver han måske. Mange unge grækere har ifølge Joanna Kalypso Glyptis opgivet at få børn, da de ikke ville være i stand til at give børnene samme muligheder og opvækst, som de selv har fået.

Mallorca smitter af

Turismens fødested på Kreta er havnebyer som Réthymnon og Haniá. Popstjerner som Joni Mitchell og Bob Dylan banede vejen i 1960’erne og blev fulgt af rygsækfolket. To millioner turister valfarter årligt til Kreta nu om dage, og det har sin pris, ikke mindst i byerne, som har virket nedslidte, ikke mindst på Vestkreta. Faldefærdige huse fik lov at stå, der var stort set ingen fortove, og de to byer kan virke som én stor trafikprop. Kretenserne er imidlertid klar over, at turistskruen kan strammes for meget, siger Tassos Papadourakis, der ud over at drive to små hoteller i Réthymnon sammen med sin hustru Lila også er medlem af byrådet og næstformand i økonomiudvalget.

»Miljøet er i fare på grund af overdrevent byggeri og landbrugets anvendelse af kemikalier. Bilerne udgør imidlertid den største forskel, og vi bør derfor søge tilbage til tiden, da vi cyklede, når vi ikke skulle ret langt. Det er noget, vi diskuterer meget i byrådet, og vi er begyndt at anlægge cykelstier og fortove«.

LÆS ARTIKEL

Gamle charterdestinationer som Mallorca og Gran Canaria har oplevet en renæssance, og det er ikke gået upåagtet hen på Kreta. Kretenserne er godt klar over, hvilken vej vinden blæser, siger salgsdirektør Stig Elling i Star Tour, som i år forventer at sende 27.000 charterturister til Kreta.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der skal ikke klaskes store resorts op alle vegne, og de dårlige ting skal naturligvis fjernes, men det skal stadig være Grækenland med små fiskerlejer og snævre gyder. De skal ikke erstattes af brede boulevarder m.m.«, fastslår Stig Elling.

LÆS MERE PÅwww.milia.gr(eksternt link)

Politiken var inviteret til Kreta af Star Tour.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce