Annonce
Annonce

Seværdigheder i Rom

Mussolinis fascistiske forstad, markedsliv og udsigt fra Peterskirken. Kendte og mindre kendte sider af Rom

Seværdigheder

EUR – Mussolinis fascistforstad

Besøg EUR, Mussolinis fascistiske prestigebydel, der skulle danne ramme om den internationale udstilling i 1942 Esposizione Universale di Rome. Udstillingen blev aldrig til noget på grund af Anden Verdenskrig, men de monumentale, firkantede og skarpt skårne bygninger står der endnu. Læg blandt andet mærke til Det firkantede Colosseum, der betragtes som et af hovedværkerne inden for den fascistiske arkitektur.

EUR
Adresse: Viale della Civiltà del Lavoro (Det firkantede Colosseum)
Transport: Metro: Fermi

Via Condotti – Shopping i Rom

Hils på Giorgio Armani, Louis Vuitton, Gucci og mange andre højtestimerede modedesignere og deres flagskibsforretninger. Via Condotti er ikke blot en af Roms ældste gader, det er også Roms mest kendte og dyreste shoppingstrøg – og så er det desuden et alletiders sted, hvis man bare vil se på smukke, forfængelige mennesker, der er ude for at købe nyt til garderobeværelserne. Heldigvis er der masser af forretninger med flot tøj i sidegaderne, som er til at betale for alle.

Shopping i Rom
Adresse: Via Condiotti
Transport: Metro: Linie A til Spagna

Peterskirken – Med udsigt over Rom

Udsigten over Peterspladsen og Roms tage er svimlende fra toppen af Peterskirken, og er man ikke alt for klaustrofobisk anlagt, er den alle 537 trin værd op gennem kuplens snævre sneglegang. Også indenfor i kirken er der grund til at tabe både næse og mund. Peterskirken er et af verdens mest berømte og også mest imponerende bygningsværker, som blandt andre har haft Michelangelo som chefarkitekt. Det tog ikke mindre end 150 år at opføre kirken.

Peterskirken
Adresse: Basilica di San Pietro
Transport: Metro: Ottaviano eller Cipro

Trastevere – Rom som i en film af Fellini

Vasketøjet er spændt henover gaden, de små rødder spiller bold op af muren, og facaderne er både jordfarvede og afskallede – men intet af det er for turisternes skyld. Det gamle arbejder- og bohemekvarter Trastevere, der ligger syd for Tiberen folder sig ud om aftenen, når vinbarer og jazzklubber fyldes til bristepunktet. Kvarteret er også kendt for den smukke kirke, Santa Maria in Trastevere.

Santa Maria in Trastevere
Adresse: Piazza Santa Maria in Trastevere
Transport: Metro: Circo Massimo
Hjemmeside: Santa Maria in Trastevere

Trevi-fontænen – Smid en mønt og vend tilbage til Rom

Anita Ekberg badede i Trevi-fontænen i den italienske filminstruktør Federico Fellinis film La Dolce Vita. I dag er der tradition for at smide mønter i fontænen, der forestiller Neptun og næsten fylder hele den lille plads, som den er placeret på. Helt præcis skal man smide mønterne over venstre skulder – så er man efter sigende sikker på at vende tilbage hertil. Fontænen er opført i 1762 og er det største barokspringvand i Rom.

Trevi-fontænen
Adresse: Fantana di Trevi, Piazza di Trevi, ved Via del Tritone
Hjemmeside: Trevi-fontænen

Det Sixtinske Kapel – Vatikanmuseernes kronjuvel

Der bliver strakt hals og knækket nakke. Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af stjernekunstneren Michelangelo i 1508-1512, og han har også skabt den berømte skabelsesfrise og dommedagsbilledet bag alteret. Det er nogle prominente kollegaer, han har haft, for rummet blev blandt andet også udsmykket af andre store renæssancekunstnere som Botticelli. Kapellet er ikke kun til pynt. Det anvendes, når en ny pave skal vælges. Kardinalerne lukkes inde her, indtil afgørelsen er klar, hvorefter en tynd røgsøjle indikerer, at der er blevet valgt en ny pave. Det Sixtinske Kapel danner desuden ramme om påskemessen samt dødsmessen for en pave.

Vatikanmuseet
Adresse: Via delle Mura Vaticane
Transport: Metro: Cipro
Hjemmeside: Vatikanmuseet

Colosseum – Kampe på liv og død i oldtidens Rom

Brutale våben- og nævekampe på liv og død mellem muskelsvulmende slaver og professionelle krigere. De sindsoprivende gladiatorkampe var højdepunkter på verdens største amfiteater, Colosseum. Selvom det kun er resterne, der står i dag, er det spændende at se, høre og forestille sig, hvem og hvad der har fyldt det enorme stadion ud og udgydt deres blod her.

Colosseum
Adresse: Piazza del Colosseo

Campo dei Fiori – Roms mest centrale marked

Campo dei Fiori – Blomstertorvet – er det eneste store grønttorv i centrum af Rom. Beliggenheden er god, til gengæld er produkterne en del dyrere end de fleste andre steder. En slentretur på markedspladsen er sjov under alle omstændigheder, men er du der for at handle, så gå efter de mest primitive boder på Vineria Reggio-siden og undgå de store stande med tropiske frugter lige ved Bruno-statuen. Deres priser er uforskammet høje, men de kan så også prale med at være leverandører til både Paven og Berlusconi (det skulle være ganske vist!). Vil du opleve et lokalt marked lidt væk fra Roms centrum, kan du tage sporvogn linje 8 og stå af på Piazza San Giovanni di Dio. Her er et skønt marked med kød, fisk, frugt og grønt – helt uspoleret og fri for souvenirs og fodbold-T-shirts, der fylder mere og mere på torvene i den indre by.

Campo dei Fiori
Adresse: 00186 Rom
Annoncer
Internationalt

Islamisk Stat vil udnytte stillingskrigen i borgerkrigen, vurderer ekspert.

Mærkedag. På årsdagen forleden for giftgasangrebet 21. august 2013 demonstrerede modstandere af præsident Assads regime og gjorde opmærksom på, at myrderierne fortsætter. - Foto: Uncredited/AP

Læs også: 191.000 mennesker er døde under borgerkrigen i Syrien

Højkommissær i FN retter appel mod det internationale samfund: Gør noget!

Sport

Tyskeren Nico Rosberg var hurtigst i kvalifikationen til det belgiske formel 1-grandprix.

Motion

Sidste års vinder af ironman i København ved, hvordan man tackler dårligt vejr.

FOLKEFEST. Publikum klapper triatleterne det sidste stykke ad opløbsstrækningen på Christiansborg Slotsplads, hvor deltagerne slider sig i mål efter mere end 200 kilometer på landevejen. Billedet er fra sidste års Ironman i København. - Foto: DANIEL HJORTH (arkiv)

Guide til dig på sidelinjen: Fire hotspots til publikum

Få det bedste overblik over dagen, hvor 3.000 triatleter suser gennem Københavns gader.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I August

Istanbul

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Amsterdam

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Denne 100% håndlavede læderrem, med bredt nakkestykke, giver komfort i samme grad som den udviser stil. Remmen er 4.8 cm. bred i nakken, og kan indstilles i 4 længder mellem 120 til 157 cm.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Rullekuffert Rullekuffert i slidstærke materialer og med snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • Rygsæk fra Helly Hansen Klassisk 33-liters rygsæk med 3 eksterne rum og polstret ryg og skulderstropper. Rygsækken har holdbare spænder og nem adgang til lynlåse.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Pung til kreditkort Minimalistisk pung i slidstærkt G-1000 materiale - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 169 kr. Alm. pris 199 kr. Køb
  • Termoflaske Du ved allerede nu at plastik er dårlig for miljøet og for dig selv ! Men det er ikke den eneste årsag til at drikke af en S´Well flaske:

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 399 kr. Køb