Annonce
Annonce
Rejser

Barcelonas baghave: Rejs i pagt med naturens rigdomme

I Catalonien skal det være muligt at bo og spise på forsvarlig vis over for miljøet.

Bro. Byen Besalú i det nordlige Catalonien er en utrolig velbevaret repræsentant for middelalderen. - Foto: Erik Jensen

Bro. Byen Besalú i det nordlige Catalonien er en utrolig velbevaret repræsentant for middelalderen. - Foto: Erik Jensen

Gem til liste

LINKS

valldenuria.com
vallderibes.cat
naturalwalks.com
parkguell.org
turismegarrotxa.com
besalu.cat
costabrava.org
hostal-empuries.com
campinglesmedes.com

Udenfor fremkalder solens stråler et bjerglandskab af ren magi. Snævre stier skærer sig gennem stejle, grønne sider af granit op mod tinder, kronet af blændende hvid sne.

Bjerggeder gumler fredsommeligt mellem spredte træer i et scenarie så idyllisk, at man skal lede længe for at finde noget tilsvarende en ellers grumset dag.

Ikke desto mindre står gruppen af indfløjne journalister fra de skandinaviske lande omtrent fem fod under dette indbydende landskab.

Og studerer med noget, der til forveksling ligner intens interesse de svungne rør, lysende lamper og stilfærdigt arbejdende målere i fyrrummet under Hotel Vall de Núria.

LÆS OGSÅMed børn i Cataloniens bjerge

Emnet for den presserejse, journalisterne er inviteret på fra kulden højt mod nord, er nemlig miljørigtig og bæredygtig turisme i den nordspanske region Catalonien.

Og så hører man selvfølgelig efter. Selv om budskabet er det samme, der er blevet præsenteret i fyrrum efter fyrrum, siden turen startede nogle aftener tidligere med besøg i det fine operahus El Liceu på la Rambla i Barcelona.

Nemlig, at man også på denne adresse kører med genbrug og har indført alverdens energibesparelser i bestræbelserne på at passe på den storslåede natur og miljøet. Selv om omgivelserne i sig selv er opløftende, er det vigtigt, hvad der sker i de catalonske kældre.

Skandinavisk og bæredygtig
»Mange moderne turister og forretningsrejsende tager miljøet alvorligt. Og det er glædeligt, at så mange virksomheder er begyndt at investere i bæredygtige anlæg og servere økologisk kost. For helt ærligt – så vidt jeg kan se, er der ikke noget alternativ, hvis ellers vi mener, at menneskene og jorden skal overleve«, som vores guide i den smukke Núria-dal, Joan Cano Sørlie, siger.

I det lune fyrrum under hotellet, der året rundt huser gæster, som vil stå på ski eller vandre i Pyrenæerne, lovprises den lokale økologi og hensynet til stedets helt særegne natur.

Man kan med andre ord med sindsro leje sig ind i et af de lækkert designede værelser på hotellet, som sværger til skandinavisk interiør.

LÆS OGSÅGuide: Find vej til Granadas hemmeligheder

Omkring de moderne hotelfløje findes en imponerende samling af revolutionære plakater fra den spanske borgerkrig i den hyggelige cafe, gamle redskaber og fund fra bjergene og en lille kirke, som nu er bygget ind i hotellet.

Naturrigdom
Hver dag, året rundt, sætter Joan Cano Sørlie sit lange hår op i en hestehale, iklæder sig nationalparken Vall de Núrias uniform og sætter sig i det lille tog, som er eneste motoriserede transportmiddel i bjergene, hvor hotellet og skiområdet ligger i 2.000 meters højde.

Trækbanen, der slæber turister og skiudstyr op ad de stejle bjergsider, sørger for, at transporten til og fra bjerget er særdeles miljøvenlig. Her er hverken biler eller veje, de kunne køre på.

»På grund af forbuddet mod biler er dalen et af de fredeligste steder i Europa. Dyrene, der lever vildt her, er anderledes afslappede og nysgerrige end dem, man ellers møder«, siger Sørlie.

Som navnet antyder er han halvt norsk. Resten af familien er for længst flyttet til Norge for at undslippe den finanskrise, der har presset Spanien i knæ. Men Sørlie og hans kone, som også arbejder i dalen, har valgt at blive.

»Ganske vist er der meget fantastisk natur i Norge, men jeg kan ikke leve uden mine daglige ture rundt omkring i bjergene her«, som han siger.

LÆS OGSÅOplev det autentiske Bilbao

Forståeligt. Vi er kun godt en times kørsel nord for Barcelona, som mange danskere kender fra et eller flere besøg, men alligevel er landskabet helt anderledes end storbyens blanding af kultur, arkitektur, historie og kulinariske højdepunkter, der sammen med Middelhavets kyster og strande er de indlysende grunde til at tilbringe ferien i Catalonien.

Men afsætter man nogle dage til at søge uden for Barcelona, vil man hurtigt opleve, at regionen har meget andet at byde på i en imponerende variation og naturrigdom.

Den passer man godt på, de steder som er omtalt i denne artikel. Og så ellers ikke mere om bæredygtig turisme. Men videre til enkelte punktnedslag på ruten, der starter i en af Barcelonas med rette berømmede attraktioner.

Parc Güell i Barcelona
Parken, der åbnede i 1922, var tænkt som legeplads for byens legendariske arkitekt, Antoni Gaudí. Han skulle egentlig tegne et helt nyt kvarter, men det blev til to til gengæld spektakulære (kage)huse. De ligger i parkens lave ende sammen med arkitektens mosaik-dragespringvand og andre fænomener.

Men hvis man tager en af stierne op over Gaudís arkitektur i Muntanya del Carmel, nogle små forbjerge til Barcelonas største bjerg, Tibidabo, med en kirke og Europas ældste forlystelsespark på toppen, bliver oplevelsen betragteligt rigere.

Parc Güell skråner nemlig op på hele 17 hektar og byder på imponerende udsyn over byen og en botanisk variation af format.

LÆS OGSÅInsiderguide: Her er Barcelonas bedste restauranter

Skovstrækninger med pinjetræer og mere sjældne træsorter afløses af Middelhavets fauna, inden man øverst i parken støder på mere barske strækninger, en form for savanne i den storby, der strækker sig til alle sider under de forrygende omgivelser. Det helt rigtige sted at indtage en medbragt sandwich med udsigt af de vilde.

I sit grønne tøj, der får ham til at ligne en forvokset spejder, leder Evarist March med vakse skridt mod toppen, mens han hele tiden finder noget i naturen. Her dukker en krydderurt, vi lige må smage på, frem i græsset. Her er sjældne dyrespor i jorden.

Og her – på den anden side af bakketoppen – er vi pludselig i en sydspansk landsby med sine karakteristiske hvidmalede huse. Det var her, de første, fattige ’gæstearbejdere’ fra Andalusien i sin tid slog sig ned og byggede huse efter deres traditioner. Huse, som i dag har nogle af de bedste udsigter over Barcelona.

Vulkanerne i Olot
Det er omkring 11.000 år siden, undergrunden sidst eksploderede uden for den hyggelige by Olot ved foden af Pyrenæerne i den nordlige ende af Catalonien. Men alligevel er det et respektindgydende syn at vandre ind i Parc Natural de la Zona Volcánica de la Garrotxa, som er over 15.000 hektar stor.

Ganske vist er det, som om de over 40 vulkaner i parken (fire af dem ligger i selve byen Olot) tager sig en ordentlig siesta og har lagt grønne dyner af græs over sig, men det er ikke svært at forestille sig det ragnarok, de kan udløse. Og måske vil gøre igen engang.

»Bare fordi der ikke har været vulkansk aktivitet i 11.000 år, kan der ske noget. Vulkanerne er sovende, men de kan vågne op igen, hvis der for eksempel sker forskydninger i jordens plader under os eller ved et jordskælv.

Men der er absolut intet, der tyder på, at et udbrud på nogen måde er nært forestående«, siger guiden Beth Cobo, som viser rundt blandt de slumrende vulkaner.

LÆS OGSÅTag på storslået biltur til Andalusiens hvide byer

I dag bor der over 40.000 mennesker blandt dem i det smukt kuperede terræn, hvor alt ånder fred og absolut idyl på en dag med høj sol.

Selv om de fleste vulkaner er overgroede og blot fremstår som bløde bobler og kurver i landskabet, er enkelte af dem åbnet, så man kan gå ned i vulkanens krater og se de naturlige overgange i de lag af aske, der er hobet op.

Et skue i sorte og rødlige nuancer fra en fjern og ildsprudende fortid, da disse kæmper gjorde tilværelsen her farlig.

I nutiden er det mest menneskets trang til at smide affald overalt – for eksempel ved at tømme en lastbil ned i vulkanerne, der udgør faren her. Men de lokale myndigheder gør, hvad de kan for at passe på de sovende vulkaner med deres unikke natur. I et af kraterne finder man en lille kirke.

Middelalderbyen Besalú
I stengulvet i San Vincente-kirken fra 1300-tallet i den lille middelalderby Besalú er det kendte piratsymbol – et dødningehoved med korslagte knogler – lagt ind i nogle af fliserne. Ikke af sørøvere, der gik i land på Costa Brava, men af stedlige munke.

En dramatisk kuriositet i en ellers gennemført hyggelig facade i Besalú, som til trods for sine fine historiske rammer faktisk er en ganske levende by og langt mere end en postkortkulisse fra middelalderen.

LÆS OGSÅGå på opdagelse i Spaniens hemmelige storby

Det er dog sjældent at kunne vandre ind over et bygningsværk så malerisk som den romerske bro over floden FluviÀ fra 1200-tallet og samtidig se en så velbevaret middelalderby foran sig som tilfældet er i Besalú.

Byen var engang hovedstad for sit område og havde en jødisk befolkning med egen synagoge og det jødiske bad, der blev opdaget ved en tilfældighed for nogle år siden og derfor findes under en af pladserne, tæt på floden, i dag.

Dramatisk kyst
Mens minibussen med journalisterne kører den blot 47 kilometer lange vej fra Besalú til L’Escala på Costa Brava, er en kraftig storm blæst op. Da vi i solnedgangen når frem til det hvide Hostal Empúries, der nærmest ligger på selve stranden, er det krævende at gå tur langs vandet.

Men også for fristende. For selv om luften er fuld af omkringflyvende genstande, er udsigten over de pludseligt kradse bølgetoppe over til naturreservatet Cap de Creus – der ligger som en bjergbelagt tunge ud i Middelhavet og er det spanske fastlands østligste punkt – et storslået højdepunkt blandt mange på den 220 kilometer lange kyststrækning Costa Brava, der strækker sig fra den franske grænse og byen Portbou i nord ned til byen Blanes, hvor Barcelonas egne strande starter.

Spydspids.  Et af de mange højdepunkter på Cataloniens kystlinje er udsigten mod 'næsen' Cap de Creus, der med sine dramatiske forrevne klipper og smukke strande blev bolig for maleren Salvador Dali. FOTO: Claire Rowland/ flickr


Hostal Empúries, hvis gamle hovedbygning blev bygget i begyndelsen af sidste århundrede for at huse de arkæologer, som hver dag arbejdede i romerske og græske ruiner i området, der er et moderne, økologisk drevet hotel med både strand og eget indendørs wellnessområde med svømmebassin og spa, er en oase af lækkerhed.

Den hyggelige restaurant få meter fra havet serverer udelukkende lokal og økologisk mad med grøntsager dyrket i hotellets have med kompost fra køkkenets eget affald.

LÆS OGSÅDet skal du opleve i og nær Valencia

En middag her efter en svømmetur i havet og et ophold i spabadet er en kulinarisk nydelse i æstetiske omgivelser. Eneste ærgrelse er, at rundturen i Catalonien slutter dagen efter med besøg på den knap så luksuriøse, men hyggelige og naturligvis lige så miljørigtige campingplads Los Medes lidt længere mod syd på kysten.

I den lækre have her vokser limefrugter side om side med granatæbler, og i restauranten serverer ejerne Joaquima og Josep M. Pla solide, catalanske retter og gode historier.

»Vi har mange gæster fra for eksempel Holland og Danmark, som påskønner den indsats, vi gør for at bevare miljøet. Det kan godt være, at nogle troede, at campingferien var ved at dø ud. Men det er helt forkert. Tværtimod passer campinglivet godt til vore dages genopståede interesse for naturen og for at leve i pagt med den«, siger Josep M. Pla.

LÆS OGSÅBesøg Spaniens vilde vesten

Mulighederne er mange, hvis man har slået teltet op, rullet campingvognen ind eller lejet en hytte på Los Medes. Mange kommer for at bade, andre for at dykke ved øen Medes ud for kysten, andre igen for at cykle i de naturskønne omgivelser og enkelte for at vandre i de nærliggende bjerge.

Alle muligheder er til stede i Catalonien. Og så kan man endda holde ferie med god samvittighed over for miljøet

Politiken var inviteret af Catalan Tourist Board.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I Juli

Berlin

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Budapest

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Hamburg

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Göteborg

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

PolitikenPlus
  • Pung Pung med plads til 5 kreditkort. Den er RFID sikret, som beskytter dig imod udefrakommende forsøg på at scanne dine personlige oplysninger, kreditkortoplysninger m.m. fra dine kort.

    Pluspris 195 kr. Alm. pris 229 kr. Køb
  • Skuldertaske til rejsen Skuldertaske i enkelt design fremstillet af G-1000 HD med klap, der kan foldes ned og fastgøres med tekstilremme og metalspænder. Tasken har en laptop-lomme og to flaskeholdere.

    Pluspris 929 kr. Alm. pris 1.099 kr. Køb
  • Taske Helly Hansens Duffel bag er ideel til din sommerrejse, til dit træningstøj, eller til brug som strandtaske.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Øretermometer Omron GentleTemp 520 har den nyest infrarøde teknologi som sikre hurtige og meget præcise resultater. Den er meget brugervenlig med et ergonomisk flot design og kan måle øretemperaturen.

    Pluspris 299 kr. Alm. pris 359 kr. Køb