Annonce
Annonce

Seværdigheder i Madrid

Kunst i verdensklasse, sprøde tapas og elektrisk storbystemning. Der er nok at tage fat på i Spaniens hovedstad.

Seværdigheder

Prado-museet – Madrids verdensberømte museum

Madrids verdensberømte museum er et overflødighedshorn, der kan gøre Louvre rangen stridig som et af verdens vigtigste kunstmekkaer. Nu er der hældt endnu mere kunst på kareten, efter at Rafael Moneos storstilede kubeformede tilbygning har slået dørene op. Udover spanske malere som El Greco og Velázquez byder museet på flamske mestre som Rubens, Bosch og Brueghel.

Museo del Prado
Adresse: Paseo del Prado
Telefon: +34 91 330 28 00
Transport: Metro: Banco de España
Hjemmeside: Museo del Prado

Reina Sofia – Kunsthospital i Madrid

Madrids gamle rigshospital har byttet kitlerne ud med moderne kunst. Det store trækplaster er Picassos Guernica, der skildrer det tyske bombeangreb på den baskiske by i 1937. Picasso nægtede at lade maleriet udstille i Spanien under Franco, og værket vendte først hjem i 1981 efter mange år på MoMA i New York. Den franske arkitekt Jean Nouvel har designet den spektakulære ombygning af museet.

Reina Sofia
Adresse: Calle Santa Isabel 52
Telefon: +34 91 774 10 00
Transport: Metro: Atocha
Hjemmeside: Reina Sofia

Teleférico – Madrid i tynd luft

En tur ud i det blå. Kabelbanen over Casa de Campo giver et betagende vue over Madrid, mens man svæver 40 meter over Manzanares-floden. Otte millioner mennesker har taget turen siden 1967 til det kæmpe grønne område vest for byen, Casa de Campo. Har man mod på at udforske haven kan man stå af på endestationen på den modsatte bred af Manzanares-floden og spadsere hen til forlystelsesparken Parque de Atracciones, den inddæmmede sø eller Zoologisk Have.

Teleférico
Adresse: Pº del Pintor Rosales
Telefon: +34 91 541 7450
Transport: Metro: Arguelles
Hjemmeside: Teleférico

El Rastro – Markedsliv i Madrid

Søndagsmarked og mennesketeater. Et udsøgt sortiment af håndlavede marokkanske tøfler og marionetdukker i træ. Hver søndag mellem kl. 9 og 15 slår sælgere fra nær og fjern godt 3.500 boder op i hele området, der starter på den hyggelige Plaza del Cascorro og fortsætter ud i sidegaderne.

El Rasto
Adresse: Ribera de Curtidores
Transport: Metro: La Latina

Tapas i Madrid

Småt er godt. Man går i hvert fald aldrig sulten hjem efter en tapas-tur i den gamle del af Madrid. Delikate lækkerier og sherry i lange baner hældes indenbords af et larmende klientel på de tætpakkede tapasbarer og resturanter omkring Calle Cava Baja i La Latina.

Tapas
Adresse: Calle Cava Baja, La Latina
Transport: Metro: Latina

Parque del Buen Retiro – Madrids Central Park

Central Park à la Madrid. Grønt, roligt og nobelt. Det store trækplaster er den inddæmmede sø midt i parken, hvor man kan leje en båd og sejle rundt i solen. Hovedingangen ligger nord for på den trafikerede Plaza de Independencia med den smukke Puerta de Alcalá, byens østvendte byport fra 1778. Om aftenen bliver den så smukt oplyst, at man næsten glemmer trafikken.

Parque del Buen Retiro
Adresse: Plaza de Independencia s/n
Transport: Metro: Retiro

Palacio Real – Madrids kongepalads

Felipe V's imponerende palads stod færdig i 1764 på ruinerne af den gamle Alcázar-fæstning. Paladset er i absolut kingsize med over 3.000 værelser, og der er offentlig adgang til blandt andet tronsalen og Gasparini-salen, hvor man kan snige sig til et kig på det royale omklædningsrum. Der er også samlinger af porcelæn, gobeliner og urer. Våbensamlingen, Real Armería, har en separat indgang overfor katedralen med rustninger, der blev båret af den habsburgske konge Carlos V.

Palacio Real
Adresse: Calle Bailén
Transport: Metro: Opera

Convento de la Encarnación – Klosterliv i Madrid

Bag de tykke klostermurer lever 20 nonner et liv i selvvalgt isolation, men der står en dør på klem til offentligheden. Hver 45. minut er der guidet besøg i det smukke palæ, der rummer en imponerende samling spanske, italienske og flamske guldaldermalerier. Det mest spændende rum er el reliquiario, hvor knogler, kirkelige gevandter og helgenen Sankt Pantaleóns størknede blod i en glaskolbe er blandt trofæerne. Man kan også købe turpas til byens andet store kloster, Monasterio de las Descalzas Reales.

Convento de la Encarnación
Adresse: Plaza de la Encarnación 1
Transport: Metro: Opera

Shoppetur på Calle Fuencarral – Mode i Madrid

Modetøj og mærkevarer, streetwear og sneakers. De små butikker ligger tæt i byens elektriske hjørne. Gaden med de mange træer forener bøssekvarteret Chueca og det punkede Malasaña i et hovedstrøg, som aldrig står stille. Tjek for eksempel spanske mærkevarer som Lois og Custo Barcelona. Ud på aftenen ruller butikkerne persiennerne ned, og natklubberne slår dørene op.

Mode i Madrid
Adresse: Calle Fuencarral
Transport: Metro: Tribunal
Annoncer
Økonomi

Facebook har introduceret reklamer på mobilen - og tredoblet overskuddet.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I April

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

PolitikenPlus
  • Rygsæk Klassisk 33-liters rygsæk med 3 eksterne rum og polstret ryg og skulderstropper. Rygsækken har holdbare spænder og nem adgang til lynlåse.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Siddeunderlag Fra rygsæksrejse til Fair Trade og 200 arbejdspladser i Peru

    Pluspris 255 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Net til diverse Et praktisk net til dit træningstøj, dit svømmetøj, til dine sko på rejsen eller til netop det du har behov for.

    Pluspris 139 kr. Alm. pris 169 kr. Køb
  • Bæltetaske Find din vilde side frem. Denne tasker byder på dyreprint og vegetabilsk garvet læder, og de helt rigtige detaljer. Denne serie dækker hele spektret fra det sjove til det funktionelle.

    Pluspris 169 kr. Alm. pris 199 kr. Køb
  • Shopper Find din vilde side frem. Denne tasker byder på dyreprint og vegetabilsk garvet læder, og de helt rigtige detaljer. Denne serie dækker hele spektret fra det sjove til det funktionelle.

    Pluspris 379 kr. Alm. pris 449 kr. Køb