Annonce
Annonce
Rejser

Lørdag og søndag i Berlin

Gå på opdagelse i en gammel fabrik, drik en kold øl ved floden eller kig på kunst og arkitektur. Se hvad du skal lave lørdag og søndag i Berlin her.

Gem til liste

FIK DU LÆST?

fakta

SE GUIDEN TIL BERLIN

LØRDAG I BERLIN

Kl. 12: Lokal hiphop
Tysk hiphop er i nogen grad undervurderet. I butikken HHV, der står for Hip Hop Vinyl, er det muligt at få fingre i værker fra en række af genrens kunstnere.

Lovprisning af sin egen by er som bekendt et klassisk tema inden for hiphop, og i takt med at Berlin genvandt sin selvtillid efter genforeningen, er der i hiphoppen dedikeret flere hymner til ’Die Stadt überhaupt’, som et kollektiv bestående af KD-Supier, Megaloh, Said, Silla og Sera Finale kalder deres nummer om den tyske hovedstad.

På nummeret ’Hey Du!’ fortæller rapperen Sido om sin opvækst først i Østberlin, siden med sin mor i hånden over Muren til en udsigtsløs barndom og ungdom i ghettoen MV – Märkisches Viertel. Med en ikke ringe sans for storladenhed poserer han i videoen ved at lade arkivbilleder fra en projektor køre hen over sig: De viser havet af mennesker, der under de store demonstrationer i 1989 er i færd med at rive Muren ned foran Brandenburger Tor.

HHV, Revaler Straße 9.

LÆS ARTIKEL Berlins ghetto er blevet hip

Kl. 14: Kæmpe-graffiti
Den italienske gadekunstner og graffitimaler Blus to gigantiske gavlmalerier er nærmest blevet et varetegn, hvis ikke for hele Berlin, så for bydelen Kreuzberg. Turister på kanalrundfart kan fra vandsiden beundre motiverne. Den ene gavl forestiller to skikkelser, der prøver at hive hætterne af hinanden. På den anden er en mand ved at binde et slips. Hans hænder er dog lænket af en kæde, som går mellem de to guldure, han har på hvert håndled. Kunstværkerne er fra henholdsvis 2007 og 2008.

Til venstre ligger floden Spree, hvor det på en sommerdag er populært at gå ned at drikke en øl og mærke brisen.

Blus gavlmalerier, krydset mellem Schlesische Straße og Cuvrystraße.

LÆS ARTIKELLæsernes tips: Berlins bedste shopping

Kl. 16: På opdagelse i forfaldet
Et par fugle kvidrer lavmælt fra et sted oppe under det, der er tilbage af den gamle fabriks tag. Midt i bygningen rækker unge træer med forårets første lysegrønne blade deres grene op mod lyset. Slyngplanter og mos smyger sig ud over de mørkegrå betonelementer, som var de antikke ruiner.

Et lille hul er brudt i muren – stort nok til at komme igennem. Sammenbøjet går det videre ind i den næste af fabrikkens haller. Drivende rust, knuste ruder, løsthængende kabler, smadret graffiti, ødelagte el-installationer. Forkullede rester af en udbrændt bil.

Fra Berlins dramatiske fortid ligger moderne ruiner som den gamle fabrik her stadig og vidner om andre tider.

Den gamle fabrik ligger bag det besatte hus Køpi 137, Köpenicker Straße 137.

Kl. 18: Anti-gentrificeringsbar
Freies Neukölln gør ikke meget væsen af sig. Med Flensburger Pilsener-skiltet og de brune baldakiner kunne den være en hvilken som helst Eckkneipe i Berlin. Og det er netop pointen. Baren har intet tema, ingen trendynes, ingen overpris.

Sådan kan ejeren Matthias Merkle lide det, hvilket står i modsætning til den ravage, han skabte med kortfilmen ’Offending the Clientele’. Filmen sætter udvekslingsstudenter, partyturister og andre bedrebemidlede udlændinges invasion af Neukölln i et kritisk lys. Den har medført kontrovers og opmærksomhed omkring gentrificering, og hvad der sker, når den globale multikulturelle elite indtager en ny bydel.

Freies Neukölln, Pannierstraße 54.

LÆS ARTIKEL Sådan får du det bedste af Berlin på en weekend

Kl. 0: Uprætentiøs klub
Til lyden af house og tech house indtager berlinere deres Beck’s eller gin & tonic i klubben Farbfernsehers bar. Eller de prøver at få plads på det lille tætpakkede dansegulv mellem de høje afskallede vægge. Den beskedne plads i de uprætentiøse omgivelser opvejes af flere forskudte fremspring, der bidrager til følelsen af at være i et mindre amfiteater.

Nummeret ’Swing Bop’ med Der Dritte Raum har en umiskendelig lighed med musikken fra baren Mos Eisley Cantina i starten af den fjerde Star Wars-film – og pludselig forvandler gæsterne i Farbfernseher sig til en broget samling lovløse rumeventyrere.

Farbfernsehers bar,Skalitzer Straße 114.

LÆS ARTIKELTjek ind på fem unikke hoteller i Berlin

SØNDAG i BERLIN

Kl. 11: Sadisme i bunkeren
Ikke nok med at rigmanden Christian Boros købte, istandsatte og flyttede ind i den imposante overjordiske nazibunker i Reinhardtstraße. Han bruger den også til at udstille sin kunstsamling. Efter forudgående tilmelding er den åben for guidede ture for offentligheden hver weekend.

Samlingen indeholder skulpturer, ruminstallationer, samt lys- og performanceværker af samtidskunstnere. De er udformet specielt til deres plads i bunkeren. På de omkring 3.000 kvadratmeter er blandt andet værker af Michael Beutler, John Bock og Kitty Kraus. Også billeder af fattige, der for et lille beløb foran kunstnerens kamera enten masturberer eller lader sig tatovere, er udstillet.

På bunkerens tag har Boros opført en penthouselejlighed i samme stil som arkitekten Mies van der Rohes berømte Barcelona-pavillon. Naziassociationerne, pavillonens eksklusivitet og ydmygelsen af de fattige masturberende gør, at fortidig og nutidig sadistisk aggression mod svage befolkningsgrupper mødes i en grad af dekadence og perversitet, der ville få Patrick Bateman til at tabe underkæben.

Sammlung Boros, Reinhardtstraße 20.


Kl. 14: Bauhaus-arkitektur
FOTO:  Jens Malling De flot buede balkoner berøvet enhver udsmykning udtrykker effektivitet og simpelhed i Wohnstadt Carl Legi. Sammen med andre af funktionalismens karakteristika og detaljer kan de opleves i boligkvarteret, der blev bygget af Bruno Taut mellem 1928 og 1930. Opført i fagforeningsregi er de fra en tid, hvor arkitekturen stadig havde en vigtig social rolle i samfundet.

LÆS ARTIKEL5 spor af Bauhaus i Berlin

På den måde står kvarterets Bauhaus-boliger i grel kontrast til den type ejendomme, der bliver bygget i resten af Prenzlauer Berg for tiden. Her drejer det sig om luksuslejligheder for dem, der kan betale. Især danskere har kastet deres kærlighed på den slags boliger og bruger dem som investeringsobjekter, hvilket har medført en vis utilfredshed blandt berlinere, der er kede af stigende huspriser. Decideret uvilje mod denne befolkningsgruppe forekommer.

De 1.169 lejligheder i Wohnstadt Carl Legien blev nænsomt restaureret i 1994 og er nu på Unesco’s liste over bevaringsværdig kulturarv.

Wohnstadt Carl Legien, Erich-Weinert-Straße mellem Gubitz- og Sültstraße.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I April

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

PolitikenPlus
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Rejseudstyr GoToob er en smart tube i blød silikone, der er praktisk at have med på rejsen. Den prisvindende og patenterede tube er godkendt til fødevarer (FDA), samt shampoo, cremer, opvaskemiddel etc.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 89 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rejsepung Rummelig rejsepung i G-1000 materiale med plads til pas og ufoldede boardingkort - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 399 kr. Alm. pris 469 kr. Køb
  • Håndledsblodtryksmåler I hele verden har millioner af mennesker for højt blodtryk, og det er en af hovedårsagerne til hjertesygdomme og slagtilfælde. Hold øje med dit helbred med Omron R6 blodtryksmåleren.

    Pluspris 689 kr. Alm. pris 815 kr. Køb