Hvis en virksomhed er ramt af økonomisk krise, behøver det ikke at betyde stress og utryghed hos de ansatte.

Den pressede situation kan også gøre arbejdspladsen bedre, da den kan føre til innovation og til et større sammenhold på tværs af hierarkier.

Det viser en rapport fra interesseorganisationen Lederne, der undersøger danske lederes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø.

Billedet er dog langt fra lyserødt. Hver tredje leder mener, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet dårligere under krisen, og to af tre vurderer, at krisen har medført større frygt for fyringsrunder.

Men side om side med de dystre tal viser rapporten også, at næsten halvdelen af de adspurgte ledere mener, at krisen har ført mere innovation og nytænkning med sig, og mere end hver tredje giver udtryk for, at krisen har været årsag til et større sammenhold på arbejdspladsen.

Godt arbejdsmiljø giver bedre produktion
Hos fagbevægelsens paraplyorganisation LO har man ikke undersøgt, hvordan danske lønmodtagere opfatter krisens indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, men LO’s næstformand og medlem af Arbejdsmiljørådet, Lizette Risgaard, mener umiddelbart ikke, at ledernes indtryk af, at krisen kan føre til innovation og et bedre sammenhold, strider mod de ansattes opfattelse.

»Arbejdspladserne bliver mere og mere opmærksomme på, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal være i orden, hvis man vil producere mere og undgå at bruge udgifter på sygefravær. Derfor bruger de også ressourcer på at sikre et godt arbejdsmiljø i en krise«, siger Lizette Risgaard.

Krisen skal udnyttes
Malene Salskov Amby, som er arbejdsmiljøkonsulent hos Lederne, er enig i, at et bedre arbejdsmiljø bidrager til en bedre bundlinje, men det kommer langt fra af sig selv – slet ikke i en krisetid.

»Før krisen fører noget godt med sig, kræver det, at ledelsen aktivt skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø«, siger hun.

Der er ikke en fast opskrift på succes, men ifølge Malene Salskov Amby handler det først og fremmest om, at ledelsen skal forhindre utryghed og rygtedannelse ved at være klar og tydelig i sin kommunikation og fortælle medarbejderne, hvor arbejdspladsen står i forhold til krisen – uanset om den er ramt af den eller ej.

Hvis arbejdspladsen er i krise, skal ledelsen handle hurtigt og vise, i hvilken retning arbejdspladsen skal, og hvad der skal ske med den enkelte.

»Vi bliver enormt utrygge, når vi ikke kan forudsige, hvad der skal ske med os selv og vores kolleger«, siger Malene Salskov Amby.

God kommunikation er nøglen
Når nogle arbejdspladser formår at skabe et bedre sammenhold under krisen, skyldes det ifølge Malene Salskov Amby, at virksomhedens ledelse giver medarbejderne en forståelse af, at de på tværs af ansvar og løntrin bliver nødt til at stå sammen, hvis arbejdspladsen skal holde sig oven vande.

»Når ledelsen kommunikerer ordentligt ud, kan medarbejderne godt forstå, at de bliver nødt til at løbe hurtigere, og det kan medvirke til, at ledelsen og medarbejderne rykker tættere sammen, får en bedre holdånd og tænker: Vi skal nok klare det«, siger hun.

Værn om arbejdsmiljøet i krisetid
Malene Salskov Amby understreger samtidig, at kommunikationen ikke kun skal gå fra loft til gulv, men også den anden vej, og derudover skal ledelsen handle på krisen:

»Det nytter ikke noget, at man sætter sig hen i et hjørne og venter på, at det går over eller ender galt. Man skal bruge krisen til at stoppe op og tænke anderledes. På den måde bliver arbejdspladsen bedre, og der kommer flere kunder i butikken. Og ved at give de ansatte frit spillerum til at tænke nyt dukker de nye innovative ideer op«, siger Malene Salskov Amby.

Hos LO opfordrer Lizette Risgaard til, at alle arbejdspladser husker at værne om arbejdsmiljøet i krisetider:

»Når ledelsen og medarbejderne skal løbe stærkere, er der flere, der glemmer arbejdsmiljøet, men arbejdspladserne skal være opmærksomme på det – krise eller ej, da det gavner alle parter«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken