Grundtvig. En gammel mand med et imponerende skæg.

Og også en mand med nogle tanker om en skole, der skulle være alment dannende og lære 1800-tallets bønder at tale og skrive deres eget sprog ordentligt. Oplyse folket.

Det var højskolen dengang.

Sej kamp
I dag er det mere udbredt at tage på højskole for at dyrke en interesse, det være sig musik eller sport, eller for at forberede sig til en videregående uddannelse.

På Silkeborgs nye ny højskole, Performers House, der falbyder kurser i elektronisk musik, teater, dansk, musik og nycirkus, kan det for en nytilkommen være svært at lure, hvor Grundtvigs tanker ligger og gemmer sig. I hvert fald umiddelbart.

»Vi sætter os jo ikke ned og synger Grundtvigs sange om morgenen, sådan er vi slet ikke gearet. Jeg tror, han svæver rundt deroppe og kigger lidt ned på os og tænker, okay, det er så den nye tid. Vi arbejder jo på at bibeholde hans ånd på en eller anden vis, men især for udlændingene er det svært, for hvem er ham der med det store skæg? Han er nok ikke så synlig her, som hvis man tager på en almen højskole«, fortæller den konstituerede forstander, Leif Fritsdal.

LÆS OGSÅHvad ville Grundtvig sige til elektronisk musik, nycirkus og dans

Konstitueret, fordi de seneste år ikke har været overvældende lette for den stadig tilpas nyslåede højskole. Forstander efter forstander har måttet bide i græsset på grund af ondt i økonomien, dårlig likviditet og endnu dårligere stemning i bestyrelse og lærergruppe.

Senest måtte den lokale forretningsmand Steen Konradsen give fortabt, og først her i foråret træder den nyansatte forstander, Lene Byrialsen, til. Nu, siger Leif Fritsdal, er der dog ved at komme styr på finanserne igen.

Afgang med oprejst pande
Og så kommer han alligevel ind på et område, hvor Grundtvig stadig har noget at skulle have sagt:

»Men der ligger jo alligevel en eller anden form for identitetsskabende effekt. Det er meningen, at de skal lære sig selv at kende, og så kommer Grundtvig alligevel indover. Altså hele grundtanken med at oplyse sig. Man kan jo ikke hente bønder ind ligesom dengang, men man kan sætte unge mennesker på skolebænken eller på dansegulvet, og der kan de prøve at modne sig selv. De lærer at turde og at gøre ting, og det er jo også det, livet handler om. Mange unge kommer og er generte, men når de tager herfra, skulle de gerne gøre det med oprejst pande«.

Et udenlandsk wake up call
Med eller uden identitetsskabende effekt mener Leif Fritsdal, at skoler som Performers House på en eller anden vis er med til at støde til begrebet højskole.

Og også at der ikke er noget galt med det.

»Jeg tror, at alle de højskoler, der beskæftiger sig med nye medier og lignende, er med til at skubbe til tiden og flytte nogle grænser. Og jeg tror, at Grundtvig sidder bag det hele og griner, mens han tænker, at det sgu er okay. Sådan forestiller jeg mig det«, siger han.

»Jeg tror, højskolens rolle i dag er som kulturbærer. Vi har jo udenlandske elever, som kommer ind og giver de danske elever et wake up call. De har forskellige forståelser og forskellige grænser. Udlændinge kommer med nogle enormt spændende ting og bærer deres kultur med herop. Så selv om højskolen ikke har den samme rolle, som den har haft, har den stadig en rolle at spille. Den er bare skiftet«.

Har ikke overlevet sig selv
Den konstituerede forstander mener, at højskolen, til trods for rolleskiftet, stadig har noget at bringe til bordet i et samfund, hvor alle bønder for længst har lært at læse.

Skolerne er en del af især de unges opdragelse, siger han, selv om han egentlig ikke er vild med ordet:

»Højskolen siger ja til alle, og derfra forsøger vi så at flytte de unge fra A til B. Nogle af dem flytter sig så fra A til C, og det er jo rigtig fint. Så på den måde synes jeg bestemt ikke, at højskolerne har overlevet sig selv. Tværtimod mener jeg, at det er fantastisk at have dem i et land som Danmark. Det er virkelig noget, man skal bevare og holde af«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken