Unge tager ikke på højskole for at lære om gamle dyder og traditioner.

Det viser en undersøgelse, som Højskolelivs unge reportere fra Vallekilde Højskole har foretaget blandt landets højskoleelever.

Kun 5 procent af de medvirkende i undersøgelsen ønsker, at deres højskole lægger mere vægt på traditioner.

Torben Bechmann Jensen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forstår de unge.

»Der er igen en stigning i antallet af unge, der tager på højskoler, men jeg tror, det er mindre vigtigt for dem, om højskolen tilbyder klassiske fag som filosofi og historie. Fagene er ikke afgørende, det handler mere om, at man bor sammen og lever sammen. Det er den del af traditionerne, de fokuserer på«, siger han.

Mellem tradition og modernitet
35 km nord for Aalborg, sidder der en mand, som, modsat eleverne, er positivt stemt over for traditioner og dyder på højskolerne.

Navnet er Ottzen, Søren Ottzen, viceforstander på Vrå Højskole.

»Hos os er traditioner vigtige, men det er essentielt, at det ikke er traditioner for traditionernes skyld. Vi bruger traditionerne i forhold til fællesskabet. For eksempel mødes vi hver morgen til morgensamling. Foredraget er også et eksempel på en tradition, hvor der er god veksling mellem tradition og modernitet«.

Hele to tredjedele i undersøgelsen ville ikke synes om, at der blev lagt mere vægt på traditioner på deres højskole. Men det bekymrer ikke Søren Ottzen.

»På Vrå Højskole lægger vi vægt på traditioner, og det har vi succes med. Men det er rigtigt fint, at andre højskoler prioriterer anderledes«.

Flere danske ungdomskulturer
Resultaterne af undersøgelsen blandt højskoleeleverne viser også, at eleverne vægter det at bo sammen på værelserne, spise sammen til alle måltider og fælles ansvar for oprydning og rengøring højt.

»Det er meget vigtigt for de unge at være sammen med andre på deres egen alder. Højskolen er en mulighed for at slippe for forældrene og være sammen med andre unge, og det kan man lære meget af«, mener Torben Bechmann Jensen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Ud fra svarene i undersøgelsen kan man også se, at de danske højskoleelever anno 2012 har ønsker om vidt forskellige fag og linjer, når de skal vælge højskole.

»Vi har ikke én ungdomskultur i Danmark. Vi har en masse forskellige, hvilket gør deres interesser utrolig brede«, siger Søren Ottzen fra Vrå Højskole.

LÆS OGSÅHvad ville Grundtvig sige til elektronisk musik, nycirkus og dans?

Og netop det faktum stiller krav til højskolerne, hvis de skal overleve i fremtiden, mener han: »Højskolernes fremtid ligger i, at de har en bred vifte af tilbud, så der er noget for alle«.

Torben Bechmann Jensen giver Søren Ottzen ret.

»Jeg tror, der er brug for begge dele. Nogle finder det sjovt at diskutere og udnytte deres hjernekapacitet. Andre vil hellere være udendørs og opleve naturen, som f.eks. på en outdoorlinje«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken