Salget af kaffe er steget de seneste år på adressen Købmagergade 52 i det indre København.

Her, klods op ad Rundetårn, ligger de studerendes dagligstue, som direktør Jacob Ørum kalder cafeen i Københavns Studenterhus. Og det er da også kaffekopper, der i selskab med computere, studiebøger og levende stearinlys fylder på matriklens caféborde en tirsdag formiddag.

Stor vision
Her sidder studiegrupper i rundkreds, venner mødes og sludrer, og en enkelt hviler øjnene i en af de bløde sofaer. Med omkring 100 ugentlige åbningstimer er cafeen samlingspunktet i det 1.800 kvadratmeter store hus, hvor Københavns studerende for første gang gjorde deres indtog for snart 200 år siden.

I mellemtiden har både KU og ordensmagten kigget skævt til husets medlemmer og frivillige, men i 2009 blev den daværende struktur væltet omkuld, alle frivillige blev sagt op, og der blev skabt nye rammer.

Huset skal og kan i dag tilbyde mere end billig kaffe til studerende. Visionen er, at Studenterhuset skal nedbryde de ghettoer, der eksisterer i studiemiljøet – både på de forskellige fakulteter, men også dem, der opdeler de internationale og de danske studerende.

Fælles identitet er vigtig
Studenterhuset lægger i dag lokaler til læsegruppemøder, fester og alle mulige forskellige typer af arrangementer. Alt fra swingdans, loppemarked og til debatarrangementer løber jævnligt af stablen i det store hus. Jacob Ørum ser gerne, at det samlede udbud er en fusion af det faglige og det sociale. Vigtigt er det, at de studerende hele tiden selv har ejerskab for, hvad der foregår.

»Vi vil gerne prøve at skabe noget, som både er moderne og festligt, men som også har et strejf af det gamle akademiske. Her kommer man både for at lade sine synspunkter brydes, mødes med sin læsegruppe og blafre med ørene fredag og lørdag aften«, siger han.

På den måde håber han, at Studenterhuset kan være et samlingspunkt for alle fakulteter, så de studerende får et indblik i, hvad der foregår i den universitetsverden, der ligger uden for deres eget fag.

»Københavns Universitet er et enormt sted. Identiteten er typisk først koblet op på ens hold, så ens fag, så fakultet, og deroppe over svæver KU et eller andet sted. Hvad er så det, der giver den fælles identitet, man havde dengang, det var universitet med 3.000 mennesker? Der er ikke meget, der hæfter det sammen«, siger Jacob Ørum.

Han mener, at netop den fælles identitet er vigtig for de studerende. Det betyder noget at have en horisont, der strækker videre end det fag, som man læser, siger han og namedropper gamle navne som Einstein, Niels Bohr og Alf Ross.

»De faglige fyrtårne, man husker, har været nogen, der gik ud over deres eget felt. Det var nogen, der ud over for eksempel at være fysikere eller jurister også var humanister, og som havde perspektiv på tingene, fordi de lod deres synspunkter og meninger brydes med nogen fra andre fag«, siger han.

Super Bowl og leverpostej
Det er ikke kun de faglige ghettoer, som Studenterhuset arbejder på at nedbryde. Også barrieren mellem danske og udenlandske studerende er i fokus.

»Vi vil gerne facilitere, at de internationale studerende får nogle oplevelser sammen med danske studerende«, siger Jacob Ørum.

»Vi kunne for eksempel sørge for, at man som international studerende kommer til København bliver vist rundt i byen af danske studerende. Vi har også ideer til at lave en survivalguide til København. Hvor ligger Netto, hvad er apoteket for noget, hvad er det der leverpostej, og hvordan er livet på et kollegium«, siger han.

På den måde kan de danske studerende hjælpe de udenlandske fra opholdets start. Men man kan også bruge nogle af de særlige ting og erfaringer, som de udenlandske studerende har med sig hjemmefra, til at inddrage de danske.

LÆS OGSÅDrømmestudiet udsteder ikke en lykkegaranti

»En god måde at gøre det på er at tage fat i, hvad de internationale kan, og hvilke historier de kan fortælle, som tager noget med hjemmefra. Så har man noget, der kan gøre de danske studerende nysgerrige«, fortæller han.

For eksempel har Studenterhuset haft stor succes med at arrangere en Super Bowl-aften, der blev et tilløbsstykke for både udenlandske og danske studerende.

Færre barrierer vil ikke kun give de internationale studerende et federe ophold, det vil også gavne de landskendte, mener direktøren:

»Hvis man skal have en globaliseret uddannelse, eller i hvert fald lidt mere udkig, kunne man forestille sig, at der var fordele i, at man som dansk studerende lærer nogle internationale at kende og forstår, hvor de kommer fra«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken