Når den sidste øl er drukket og studenterhuen lagt på hylden, er det på høje tid, at du zoomer ind på det næste kapitel i dit liv, nemlig en videregående uddannelse. Måske har du allerede søgt ind på et studie, måske har du brug for en tænkepause, for det er ingenlunde et nemt valg, du står over for.

Et godt sted at starte er imidlertid at stille dig selv to grundlæggende spørgsmål: Hvad brænder jeg for?’ Og hvilken indsats ønsker jeg at investere i et studie? Det fortæller studievejleder ved Studievalg København Torben Theilgaard, der i sit arbejde hjælper københavnske gymnasieelever med at vælge studium og vælge rigtigt.

Fornuft og følelse
»Nogle studier, f.eks. jurastudiet, er rigtig krævende tidsmæssigt, og man skal være motiveret for at ville lægge en indsats. Motivationen er som regel nemmere, hvis man synes, det, man studerer, er rigtig spændende. Derfor handler det om at vælge både med følelser og fornuft«, siger Torben Theilgaard.

I folkeskolen og gymnasiet har du tilegnet dig viden gennem fag som dansk, matematik og fysik, og på de videregående studier og i arbejdslivet opløses den struktur, hvilket kan gøre valget uoverskueligt. Er du god til kemi, kan du orientere dig mod en bred vifte af ingeniørstudier, men også mod studier som medicin, biologi, farmaceut eller bioanalytiker.

Derfor kommer du nærmere dit valg ved at undersøge, hvordan det enkelte studie er tilrettelagt. Er det eksempelvis lagt meget an på at læse meget og læse alene, og hælder du mere til det fællesskabsorienterede gruppearbejde, så er en naturvidenskabelig basisuddannelse på Roskilde Universitet måske sagen frem for medicin.

Det gælder altså ikke bare om at blive klar på, hvad du tænder på og er god til rent fagligt, men også, hvad du ikke kan lide, siger Torben Theilgaard.

Ingen skam at stoppe
»Eksempelvis har vi Sofie, der godt kan lide biologi og er god til dansk. Sygeplejestudiet er muligvis noget for hende, da det kræver sproglig præcision i omgangen med patienterne, men også viden om kroppen og om medicin. Men samtidig skal man kunne lide at arbejde med mennesker og røre ved dem. Hvis man ikke kan det, er studiet ikke oplagt«, siger Theilgaard, der anbefaler, at du bruger dine nærmeste til at blive klogere på, hvad du er god til og interesserer dig for.

»Det kan være, du brænder for spejderlivet og har været leder for børn. Kunne man bruge den gejst i en uddannelse, eksempelvis i en pædagog- eller læreruddannelsen«, spørger studievejlederen.

Når du er startet på en uddannelse, er det ifølge studievejlederen vigtigt, at du er parat til at investere dig selv, så du giver studiet og fagligheden en chance. Vær indstillet på, at selv drømmestudiet ikke udsteder lykkegaranti, tvivl er en grundæggende følgesvend i alle livets forhold.

»Du kan regne med, at alle studier har elementer, der er besværlige og uinteressante. Tænk på det som noget, du skal igennem, så du kan lave mere af det, du brænder allermest for«, siger Torben Theilgaard, der tilføjer:

»Men hvis studiet grundlæggende ikke passer dig, er det ingen skam at stoppe og vælge om igen, denne gang på et mere oplyst grundlag«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken