Sidste år fik 6.248 studerende ved længerevarende uddannelser hjælp af Studenterrådgivningen. Nogle af dem henvendte sig med rent praktiske problemer – hvordan gør man med SU og barsel f.eks. – men langt de fleste havde brug for at tale med nogen om psykiske problemer.

Det er dog fortsat kun et sted mellem 2,5 og 3 procent af landets studerende, der i løbet af deres uddannelse får dette behov. Langt størstedelen klarer studielivets uundgåelige udfordringer selv.

Et nyt perspektiv
For de få, der ikke gør, kan Studenterrådgivningen ofte få dem på ret kurs igen med få simple greb.

»Vi udfordrer den studerende til at tænke anderledes. Vi gør, hvad vi kan, for at hun eller han kan få nogle nye perspektiver på tilværelsen – vi forstyrrer dem i en fastlåst tankegang, der er destruktiv«, forklarer Susanne Springborg, der er souschef med ansvar for afdelingen København City.

LÆS OGSÅDrømmestudiet udsteder ikke en lykkegaranti

»Og for nogen kan det så være nødvendigt at finde ud af, hvor det her kommer fra – hvad er det i mit liv, der har bragt mig hertil? Det tager selvfølgelig længere tid«, supplerer hendes chef, Sten Kruse-Blinkenberg, der er direktør i Studenterrådgivningen.

Helt konkret kunne 36 procent af alle, der henvendte sig til Studenterrådgivningen i 2010, klare sig med én samtale, og 45 procent skulle have mellem to og fem. For nogle få af de studerende vurderer man hurtigt, at de har brug for særlig hjælp i behandlingssystemet uden for rådgivningen.

Ingen ridser i lakken
Sten Kruse-Blinkenberg og Susanne Springborg er enige om, at der går en rød tråd på tværs af de mange forskelligartede henvendelser, og det er, at de studerende har meget, meget store forventninger til sig selv og deres liv.

»Der må ikke være én ridse i lakken. Man må ikke veje et gram for meget, tøjet skal være rigtigt, man skal have meget høje karakterer, man skal have orden i kærlighedslivet, og man skal også helst have en fed lejlighed. Og så videre. Der er ikke plads til, at livet viser sig fra sin almindelige side, som jeg plejer at sige«, fortæller Susanne Springborg, der på trods af sin lederstilling stadig har tid til rådgivningssessioner.

»Og hvis man har sådan nogle store forventninger til, at livet skal være ufejlbarligt, så er det næsten uundgåeligt, at man bliver skuffet«, uddyber hun.

Det er også en særlig problematik for den tid, vi lever i nu, vurderer de begge.

LÆS OGSÅForsker: »Lykken er i fredagsbaren«

»Det handler om, at der er kommet sådan en generel holdning i samfundet om, at enhver er sin egen lykkes smed. Man får at vide, fra man er helt lille, at man kan, hvad man vil. Det er jo et enormt ansvar. Man bliver selv ansvarlig for sit liv – også for det liv, man ikke får«, som Sten Kruse-Blinkenberg siger.

Det er dette destruktive fokus på det, man ikke har eller risikerer ikke at få, som Studenterrådgivningens psykologer og socialrådgivere hjælper de studerende med at lægge fra sig.

I denne tankegang er lykken også til stede. Det er ikke et decideret tema, men når den studerende har så stor fokus på det perfekte liv, skyldes det bl.a., at han eller hun forbinder det med lykke.

»Hvis jeg ikke føler mig lykkelig hele tiden, er der så noget galt med mit liv? Det er der folk, der tror – og det er man nødt til at udfordre«, pointerer Susanne Springborg.

Af samme grund er en stor del af vejen til lykke, at man slækker lidt på sine forventninger. Faktisk kommer man måske længst med ikke at tænke alt for meget på lykken, vurderer Sten Kruse-Blinkenberg:

»Vores målestok er netop ikke lykke. Vores målestokke er, at folk får nogle realistiske livsmål og trives med det, de gør, så de gennemfører deres studier med mindst muligt frafald og forsinkelser«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken