»Er du lykkelig«, spørger danskstuderende Katrine Foget ud i rummet. Vi befinder os på Mette Noppenaus kontor, et klassisk et af slagsen med et birketræsbeklædt skrivebord, en lidt slidt kontorstol og en blinkende skærm. Udviklingsorganisationen Care Danmark, der som en af verdens største hjælpeorganisationer bekæmper fattigdom, oser ikke ligefrem af materiel velstand.

Der er mere linoleum end parket, mere leverpostej end sushi, men det generer tilsyneladende ikke Mette Noppenau.

»Lykkelig er et stort ord, og jeg kommer fra Jylland. Men mit arbejde gør mig glad, det kunne ikke være bedre«, konstaterer Noppenau.

Har lavet lidt af hvert
Katrine Foget, der læser på 5. år af sit danskstudium, er på besøg hos Mette, redaktøren for Cares medlemsblad, fordi den tjans er noget af et drømmejob.

»Jeg vil gerne skrive for et magasin, der sætter fokus på den store verden og andre kulturer eller et magasin med ’bløde’ værdier, f.eks. Røde Kors’ magasin eller noget i den dur«, skrev Foget således i en mail, da Politikens udsendte på forhånd havde bedt hende beskrive sit drømmejob.

På den baggrund endte Katrine her i Cares hovedkvarter, hvor hun skal finde ud af, om drømmene står mål med virkeligheden.

»Hvad laver du helt konkret«, spørger Katrine nysgerrigt, og Mette løfter en bunke af pjecer og blade op foran hende.

LÆS OGSÅKok: »Glem alt det der mediefis«

»Jeg er først og fremmest kommunikationsmedarbejder; hver gang vi udsender noget skriftligt, runder det stort set mig. Mit job er et oplyse om, hvad vi er for en organisation, hvad vi arbejder for, og hvordan vi gør det«, siger Mette Noppenau, der også står for opdateringer på Facebook og Cares hjemmeside, hun tager sig af pressens henvendelser samt skriver og redigerer pjecer og årsberetninger.

»Dybest set handler det om at få folk til at åbne øjnene for, hvad der sker i verden, og give dem lyst til at støtte vores arbejde. Kommunikation er et stykke salgsarbejde, og hvis man ikke har hjertet med, kan det sikkert være svært«, lyder det fra journalisten.

Mette Noppenau har prøvet lidt af hvert, siden hun blev uddannet som journalist fra SDU i 2005. Først var hun journalist på Ritzau, så journalist og efterfølgende redaktionschef på Bolig Magasinet, dernæst freelancer med fokus på at lave journalistik fra udviklingslande, og senest var hun redaktionschef på Woman.

»Jeg har aldrig haft en stram karriereplan, men har altid været drevet af min nysgerrighed og af, hvad jeg kunne lære i et job. I det her job elsker jeg, at arbejdsopgaverne er så varierede, og at jeg skal tænke mere strategisk, end jeg har været vant til«, siger Mette Noppenau, der startede i sit job 1. januar.

'Den virkelige verden'
Et af højdepunkterne indtil videre har været en tur til Kenya. Her var Mettes opgave blandt andet at indsamle førstehåndsskildringer fra et nyt samarbejde mellem FDB og Care. Det går ud på at hjælpe kenyanske bønder med at producere grøntsager af så høj kvalitet, at de kan afsættes til Coops butikker og dermed ende på danskernes spisebord – og samtidig bidrage til økonomisk og social udvikling blandt de fattige bønder i Kenya.

»Ved at se, hvad der foregår ude i verden med egne øjne, bliver det lettere at berette om herhjemme på en levende måde«, forklarer Noppenau om turen.

Netop det at komme ud og møde mennesker, at opleve virkeligheden, er en stor drivkraft for Katrine. Det kan hun mærke, efter at hun har interviewet en række mennesker bag organisationen Hygge Factory til et stort projekt.

LÆS OGSÅ Studievejleder: »Det perfekte liv er en farlig illusion«

»Hidtil har jeg på studiet terpet teorier og skrevet lange opgaver. Det med at sanse og opleve mennesker i deres liv, det er rigtig fedt«, synes Katrine, der også elsker den fordybelse, det er at sidde med sin egen tekst og lukke alt andet ude for at fokusere på bittesmå formuleringer og sprogets finurlige facetter.

Mettes råd til Katrine er, at hun skal lade sig styre af sin lyst og komme ud og møde mennesker – få sig en masse oplevelser i ’den virkelige verden’.

Nu stopper jeg!
Og det gør Katrine allerede, viser det sig. Hun skriver fast for fakultetsmagasinet Humanist og har været i praktik i Ungdommens Røde Kors, hvor hun blandt andet stod for at koordinere de frivillige. Her oplevede hun, at mange i ngo-verdenen brænder så meget for en sag, at arbejdet kommer til at fylde rigtig meget, også for meget.

»Jeg oplevede masser af ildsjæle, og der var en fed energi, men det er også farligt, tænker jeg, fordi det optager al ens energi. Jeg håber, jeg i et fremtidigt job formår at holde fokus på, at der også skal være plads til at dyrke andre sider af mig selv. Det er vigtigt for mig at lave og være andet end mit arbejde«, siger hun.

Gennem sin karriere har Mette Noppenau erfaret, at jo yngre man er, jo mere arbejder man. Men at man med tiden typisk bliver bedre til at lade andre værdier fylde og sige fra over for arbejdet. Sådan har det været for hende selv.

LÆS OGSÅ25-årige Martin drømmer om at blive seniorkonsulent

»Tidligere kunne jeg bare knokle derudad, og lige pludselig, med jævne mellemrum, gik det op for mig, at jeg ikke havde set mine venner i 100 år. Livet kunne efter sådan en intensiv arbejdsperiode føles tomt. Med tiden er jeg blevet bedre til at prioritere mine opgaver og tage mig selv i nakken og sige: Nu går jeg hjem. Også når jeg ikke selv føler, jeg er færdig«.

Katrine kan sagtens se sig selv i Mettes kamp for ikke at lade arbejdet fylde for meget. Det siger hun, da vi snakker om, hvorvidt hendes drømmejob stod mål med virkeligheden.

»Lige så snart hjertet er med, er det svært at sige: Nu stopper jeg, og det er noget, jeg skal være opmærksom på, uanset hvor jeg ender«, siger Katrine, der blev opløftet over, at det er muligt at kombinere rejser med at skrive.

»Organisationens arbejde, at skrive og opleve er en superfed blanding. Men det, jeg synes er rigtig fedt, er at få mennesker på tæt hold og formidle deres historie. Så i min utopiske drømmestilling ville jeg sørge for at være den, der blev sendt ud på opgaver, og ikke den, der sender andre ud«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken