Danmark har malet sin besættelseshistorie i heroiske farver, mener engelsk historieprofessor.

Men er det billede korrekt? Eller er det lykkedes os at skjule en ukritisk imødekommenhed for tyskernes nazime for omverdenen?

David Cesarani peger på, at dansk landbrug dækkede en stor del af tyskernes fødevarebehov, at tusinder af danskere frivilligt deltog i krigen på tysk side og at de efterfølgende - trods krigsforbrydelser - alene fik to års fængsel for forrædderi.

I det lys virker den nuværende kritik af, at Tyskland ikke vil udlevere Søren Kam for nazi-krigsforbrydelser uværdig, mener han.

Har Cesarani ret - eller har vi været gode nok til at tage et opgør med fortiden?