Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 29. mar. 2009 KL. 16.19

Trav: Inzaghi satte dansk rekord i sæsondebuten

Jeppe Juels hest afviste sikkert Korvet Klintholm efter en meget flot duel i Charlottenlund.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sejrshestene Inzaghi (Jeppe Juel) og Korvet Klintholm (Steen Juul) bød Charlotenlund-travets publikum på præcis den oplevelse, man kunne have ønsket sig søndag eftermiddag.

De to duellanter startede med 20 meters tillæg i et løb, hvor tredjefavoritten Michael Lønborg var ret så offensiv med Laser Prelude. Han så sin chance ved at køre til føring i høj fart på første runde, men lige meget hjalp det.

Føringen i et snuptag
Inzaghi havde taget tillægget ind og gik i et snuptag forbi efter en kilometer, og så var angriberens rolle overladte til Steen Juul og Korvet Klintholm, der gled op udvendigt på sidste langside.

Gennem svinget og opløbet løb de to heste som et tospand, men det stod ret hurtigt klart, at Jeppe Juel havde kontrol over situationen, og Inzaghi skar mållinjen i den gennemsnitlige kilometertid 1 minut 13,5 sekund i snorestart på normaldistancen.

Et par meter foran konkurrenten, der fik samme tidsnotering.

Oplæg til kæmpesucces
Dybt imponerende og ensbetydende med både ny banerekord og ny dansk rekord på disse betingelser. Banerekorden havde Korvet Klintholm med 1:14,0, og den danske rekord stod Keep on Flying for med 1:13,6 fra Halmstad.

Nu er Lunden sikkert for tiden en af de hurtigste baner i Europa, men alligevel tegner det til store 2009-sæsoner for begge heste, der næste gang søger større penge i henholdsvis Norge og Sverige.

V5-gevinst på 45.996 kr.
Med Inzaghis sejr til odds 2,72 blev der kun tre V5-vindere af 45.996 kr., da de store favoritter havde haft det gevaldig svært fra V5-starten af.

Nicolaj Andersens Montgomery Hill dummede sig på første omgang med galop og et terræntab på 50 meter, og så nyttede det ikke noget, at den kunne afslutte en kilometer efter 1 minut og 12 sekunder. Foran var Steen Juul stukket af med Magnus Ladegård-trænede New Line til en flot årsdebut i kilometertid 1 minut 17,0 sekund på normaldistancen. Vinderodds 3,08.

Ken Ecce med stærk finishkørsel
Hvis bare de andre er ivrige og sætter fart på begivenhederne, kan man godt lurepasse og vente med angrebet. Det beviste Ken Ecce med to outsidere i træk. Første gang sad han sidst udvendigt i feltet med Kiwi Bakkely i opløbssvinget, da hoppen blev sendt af sted med raketfart.

Et stykke foran førte storfavoritten Litska Simoni (Axel Jacobsen), men hun havde været pressset flere gange undervejs, og langt ude i banen kom Kiwi farende netop tidsnok til at nå forbi. Oddset blev så 20,50 i stedet for 1,90, og V5-værdien steg betragteligt.

I løbet efter gentog scenariet sig med Wings Summerland (Axel Jacobsen) i front. Efter omgang kom favoritten Master Park (Christian Clausen) udvendigt og holdt tempo, og da Master Park overtog kommandoen, lignede den en vinder, mens Ken Ecce ikke så ud til at have meget at køre med bag Komet Hill Street i andet par udvendigt.

Sejre ved angrebshuller
Angrebshullet åbenbarede sig, og nu fik Ecce pustet så meget liv i Komet Hill Street, at den på et øjeblik vekslede tempo, speede frem og fange den efterhånden trætte Master Park Odds 6,71.

Den fjerde favorit på stribe fik nederlag i løbet derefter. Lightfinder og Christian Lindhardt løb i front med en slags kontrol med Lille Sleipner (Anders Pedersen) i rygposition, men da angrebene kom gennem opløbet ude i banen, var Lindhardt nødt til at køre fra og åbne for konkurrenten. Anders Pedersen takkede, Lille Sleipner speedede, og der var rigelig tid til sejrsgestus på mållinjen. Odds 17,16 og en V-5-værdi på 22.998 kr. før V5-finalen.

Annonce
Fodbold
23. maj. KL. 23.06
Mestre. FCN overtog førstepladsen i Superligaen i søndags og sluttede da også øverst efter 33. og sidste spillerunde. - Foto: JENS DRESLING

Fodboldredaktøren: Guldet stråler så flot i Farum

FC Nordsjælland tog det sidste stik hjem med 3-0-sejren over Horsens.

Videnskab
23. maj. KL. 21.37
Vinder. Aben Rhinopithecus strykeri har opstoppernæse i en sådan grad, at den ofte må sidde med hovedet bukket for at beskytte næsen mod indtrængende legemer. - Foto: International Institute for Species Exploration

Nysende burmesisk abe kåret som årets mærkeligste fund

Biologer står bag liste med i alt 10 bemærkelsesværdige arter, som er opdaget og beskrevet for første gang i 2011.

Politik
23. maj. KL. 23.34

Fagbevægelsen vil tvinge flere på fuld tid

Stærke kræfter i fagbevægelsen vil have kommunerne til at tvinge deltidsansatte til at arbejde fuld tid.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede