Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 12. jul. 2010 KL. 00.28

Hollandsk fan: »Ingen af holdene havde fortjent sejren«

Festen er aflyst i Holland efter en VM-finale, der aldrig satte sindene i kog.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der var mere larm og fest før aftenens VM-finale i Amsterdam, end der var under selve kampen.

Hele dagen havde gaderne flydt med glade og syngende fodboldfans i orange kostumer og hatte. Men kun få gange i løbet af kampen steg stemningen som følge af reelle hollandske målchancer.

Og da Andreas Iniesta med fire minutter igen af den forlængede spilletid sendte bolden ind bag målmand Maarten Stekelenburg, blev der for alvor stille blandt de godt 100.000 hollandske fans, der fulgte kampen på fem storskærme på Museumspladsen.

LÆS ARTIKELSpanien vandt VM-finalen

»Ingen af holdene havde egentlig fortjent at vinde. Det var langt fra nogen god kamp. Der var alt for mange grove frispark og alt for få chancer«, siger Roderick Nieuwmeyer.

»Jeg har en tom fornemmelse i kroppen lige nu. Noget tyder på, at Holland simpelthen har en finalekompleks«, siger han og henviser til Hollands VM-finalenederlag i 1974 og 1978.

Bag ham bliver en flaske smadret af en beruset mand i bar overkrop, der bander ud i luften.

Festen er aflyst
De hollandske medier havde allerede før kampen diskuteret de voldsomme jubelscener, man oplevede efter EM-triumfen i 1988, hvor flere husbåde i Amsterdams kanaler blev ødelagt og sank, fordi folkemasserne kravlede op på dem, da landsholdet passerede igennem byen til vands med EM-pokalen.

Der var lagt op til, at de hollandske spillere på tirsdag skulle ud på samme tur i tilfælde af en sejr over Spanien.

LÆS ARTIKELAmsterdam vil beskytte husbåde mod vilde fans

Det bliver nu ikke til noget. Ligesom at aftenens fest heller ikke kommer til at udvikle sig.

»Jeg skal på arbejde i morgen klokken 7, men rejste alligevel de 60 kilometer, jeg har fra mit hjem til Amsterdam i håbet om en kæmpe fest. Men nu er festen aflyst«, siger Pety Boijen, der går arm i arm med sin kæreste, som stirrer frem for sig med et tomt blik i øjnene.

LÆS ARTIKELStjernebarometret: Holland-Spanien

På en trappeafsats sidder to unge drenge i hver deres landholdstrøje og tager sig til hovedet.

»Jeg er født i 1992 og har derfor aldrig oplevet, at Holland var i en finale. Og måske kommer jeg heller aldrig til det det igen. Det er pisse ærgerligt«, siger Marien Van Herpen, der nu håber på at kunne finde et tog hjem til Utrecht.

»Man må omvendt konstatere, at vi ikke fortjente det i dag. Det var en lortekamp«.

LÆS ARTIKELVM-finalen minut for minut

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 09.03 opdateret KL. 09.17

Pirater bag gidseltagning af dansk sejlerfamilie meldes anholdt

Politiaktion i Somalia fører til anholdelse af mellem syv og 11 formodede pirater.

Internationalt
28. maj. KL. 07.54

Tysk pige holdt fanget og mishandlet i Bosnien

Naboer fortalte politiet, at pigen blev behandlet som et dyr.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede