Tilskuerne i SAS Ligaen har for sidste gang i denne ombæring set Mohammed Zidans finurlige driblinger og spektakulære mål. Sammen med FC Midtjyllands direktør, Jens Ørgaard, har egypteren de seneste dage forhandlet om et omgående skifte til Werder Bremen, og i eftermiddags meddelte tyskerne på klubbens officielle hjemmeside, at skiftet er en realitet. Foreløbig er der dog kun tale om en lejeaftale indtil sommerferien, hvorefter Werder Bremen så har købsoption på angriberen. »Mohammed Zidan er en højinteressant spillertype, der har gjort et meget stort indtryk på os. Han kan helt sikkert berige vores offensiv med sin målfarlighed og store spillemæssige kvaliteter«, udtaler Werder Bremens sportsdirektør, Klaus Allofs, der lørdag præsenterer Zidan for den tyske presse, hvorefter egypteren søndag morgen rejser til Tyrkiet og støder til Daniel Jensen og resten af sine nye holdkammerater i klubbens nuværende træningslejr. 50 investorer tjener på Zidan Her kan Mohammed Zidan på mandag få sin debut i en træningskamp mod Lokomotiv Plovdi, mens Werders første kamp i Bundesligaen efter vinterpausen er mod Schalke 04 22. januar. Hvis lejeaftalen til sommer bliver forvandlet til et egentligt salg, vil prisen ifølge meldingerne fra Tyskland ligge på omkring 3,5 millioner euro eller cirka 26 millioner danske kroner. Det er dog kun en mindre procentdel af dette beløb, som vil komme midtjyderne til gode. Da Mohammed Zidan i sommeren 2003 blev købt i AB for omkring fem millioner kroner, skete det nemlig med kapital fra en række private investorer, der gik sammen i anpartsselskabet Zidan Invest og med anparter fra 50.000 til 400.000 kroner rejste den nødvendige kapital. De omkring 50 investorer har nu udsigt til en solid forrentning af deres investering, mens FC Midtjylland må nøjes med et mindre beløb - samt naturligvis det spil og de mål, egypteren nåede at score i sin tid i det midtjyske. Mens Mohammed Zidan og Jens Ørgaard har været i Tyskland for at forhandle, er udviklingen samtidig blevet fuldt nøje et helt andet sted - nemlig i Gladsaxe, hvor superliganedrykkerne fra AB står til en stor økonomisk gevinst i forbindelse med et videresalg af deres tidligere spiller. Jubler i Gladsaxe Ud over de internationale satser for udvikling af unge spillere har AB sikret sig, at en forholdsvis stor procentdel af FC Midtjyllands indtægt ved salget til en ny klub skal sendes direkte videre til klubben, der i sin tid hentede Zidan ind stort set fra gaden. Direktør i AB Torben Oldenborg vil ikke ind på de nærmere procentsatser, men i omegnen af tre millioner kroner vil i givet fald være på vej til klubben, der de seneste år har ført en trængt tilværelse. »Jeg må erkende, at vi har lidt svært ved at få armene ned i disse dage. De penge her vil lukke et stort hul i vores regnskab, hvor vi netop budgetterer med salg af spillere. Sidste år kom vi blandt andet i kraft af FC Københavns salg af Martin Albrechtsen ud stort set i nul, men efter nedrykningen havde vi regnet med et underskud i næste regnskab«, siger Oldenborg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Hun udfordrer grænserne. I Tyskland blev det for meget
-
Xi Jinping er tilsyneladende bekymret for Kim Jong-uns nye bedste ven
-
Jeg har fra første parket set, hvad ai gør ved en hel branche
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























