Annonce
Annonce
Annonce
Sport 26. feb. 2011 KL. 14.19

Smørebanden sikrede suveræn norsk triumf

Marit Bjørgen ved godt, hvem hun skal rose efter dobbelt-guld på Holmenkollen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Marit Bjørgen er i fuld gang med at indfri de enorme norske forventninger til VM i ski i Oslo, hvor hun dag vandt endnu en norsk medalje af guld.

»Det er helt utroligt. Jeg vil bare takke alle i smøreteamet for de gode ski. Så gode ski tror jeg aldrig, jeg har haft«, siger Marit Bjørgen til NRK.

LÆS OGSÅNordmænd jubler over dobbelt guldtriumf

»På skøjtedelen mærkede jeg, at jeg havde fabelagtige ski«.

Statsministeren hilste på
Den 30-årige langrendsdronning har deltaget i to VM-discipliner og vundet dem begge.

Lørdag formiddag på Holmenkollen vandt hun kvindernes skiathlon over to gange 7,5 kilometer med over syv sekunder til Justyna Kowalczyk fra Polen.

Efterfølgende måtte den norske statsminister, Jens Stoltenberg, ud på pisten for at hilse på den nykronede langrendsdronning.

LÆS OGSÅ Bjørgen sprinter VM-guld nummer 100 i hus

»Jeg gratulerer med en flot indsats på kvindernes 15 km i dag«, sagde han til Marit Bjørgen.

»En oplevelse for livet«
Løbets anden hjemmebanefavorit, Therese Johaug, førte ellers længe i første afdeling, men hun blev sat af, da Marit Bjørgen satte tempo i løbets sidste fase.

LÆS OGSÅTrønderne er født til sejr

»Det var en vanvittig oplevelse at køre på denne hjemmebane. Jeg forsøgte, men de har været bedre end mig hele året. Så jeg skal være tilfreds med tredjepladsen. Det var en oplevelse for livet«, siger Therese Johaug.

Therese Johaug vandt bronze, knap ni sekunder efter Marit Bjørgen.

ritzau