Det var en lille verdenssensation, der i al ubemærkethed i 2005 hoppede rundt på en græsmark i Nordsjælland.

I et diskret samarbejde med et fransk og et amerikansk laboratorium havde familien Velin klonet deres værdifulde avls- og springhingst Quidam de Revel og fået registreret dens genetiske kopi i den belgiske stambog Zangersheide.

Derefter havde de hentet føllet til Danmark og vedgået ejerskabet offentligt. Det otte måneder gamle føl Quidam de Revel Z CL, der hoppede rundt i Nordsjælland, var således den blot anden klonede sportshest nogensinde.

LÆS OGSÅKlonet verdenssensation græsser i Fredensborg

Quidamklonen affødte stor debat, selv om forskere havde klonet kvæg, grise, mus, geder, kaniner, rotter og katte i kølvandet på det engelske får Dolly, der blev verdensberømt som det første voksenklonede pattedyr i 1996.

OL-bronzevinderen Quidam de Revel og den franske VM-guldvinder i distance Pieraz var nemlig de første sportsheste, der blev klonet pga. deres enestående præstationer. Indtil da var det kun lykkedes at klone én hest, haflingerhoppen Promothea, på et laboratorium i Italien i 2003.

Kloningen af Quidam og Pieraz tændte et håb hos andre, der ejede værdifulde heste og pludselig så en mulighed for at købe en klon, der måske kunne gentage originalens sportslige succes eller avle nye værdifulde heste.

Og da prisen for en kloning stille og roligt faldt fra 4 millioner kroner, som Velin betalte, til cirka 1,5 millioner kroner, som det koster hos det franske genfirma Cryozootech i dag, ja så var der måske fundet en farbar vej til om ikke sikker succes, så i hvert fald en genetisk kopi af succesrige gener.

Men kritikerne kom også på banen. I Danmark skal Dyreforsøgstilsynet give tilladelse til kloning af dyr, og det sker kun, hvis kloningen sker af klare nytteformål, f.eks. til forskning. Det formål mente bl.a. Det Dyreetiske Råd ikke, at Velins kloning opfyldte, men da laboratoriearbejdet foregik i hhv. Paris og Texas, skulle familien Velin ikke spørge Dyreforsøgstilsynet om lov.

Ingen central registrering
Hvor mange heste der siden er blevet klonet, er uvist.

Nogle internetportaler, der beskæftiger sig med emnet, har talt sig frem til 65, det franske firma Cryozootech, der lavede klonerne af Pieraz og Quidam de Revel, siger cirka 50.

Og så er der – måske – de kloner, som ingen kender til, og som – måske – blot er noteret med ’ukendt afstamning’ i deres registreringspapirer og således ikke kan spores.

»Der er intet centralt register, men vi har klonet 15 heste«, skriver Eric Palmer, der er direktør for Cryozootech i en mail til Politiken.

Ingen undersøgelse af klonede
For selv om Cryozootech har fået godt fem års erfaring mere at trække på, er det ikke bare lige til at klone en hest. Eric Palmer fortæller, at dødeligheden er høj under graviditet og fødsel (foling), men hvis føllene er sunde, når de runder en måned, så ser det – foreløbig – ud til, at deres helbred er som alle andre hestes.

»Men de er endnu for unge til, at vi kan måle deres levetid – jeg tror dog, at de alle stadig er i live«, skriver Eric Palmer.

Den vurdering er den danske dyrlæge Jesper Møller Nielsen, der er specialist i reproduktion hos heste på Ansager Dyrehospital og har besøgt laboratoriet Texas A&M i USA, hvor der også klones heste, enig i.

»Men der er – mig bekendt – ikke udgivet noget videnskabeligt om, hvordan det går med de heste. Man ved ikke, om de ældes normalt eller får flere sygdomme. Det, man ved, er, at køer, der er klonet, får flere sygdomme, men man ved ikke meget om hestene endnu. De klonede heste, jeg har set, ligner fuldstændig normale heste«, fortæller Jesper Møller Nielsen.

LÆS OGSÅFirma vil klone 1.000 hunde om året

Om Quidam de Revel Z CL er i live og har det godt, kan vi kun gætte om.

Flemming Velin, der er springrytter Thomas Velins far og initiativtager til kloningen, »ønsker ikke at medvirke«, lyder beskeden fra en medarbejder, der har forelagt ham Politikens ønske om et interview. Kilder i hestemiljøet mener at vide, at Velin fik lavet to kloner, og at den ene er død, mens andre ikke ønsker fortælle, hvad de ved om emnet.

I det internationale ridesportsmiljø er kloning af topheste imidlertid ikke omgærdet af så meget hemmelighedskræmmeri. Det belgiske stutteri Zangersheide har blandt andet vist kloner af »århundredets springhoppe«, den nu afdøde Ratina Z, der vandt medaljer ved EM, VM og OL, frem.

Om klonerne udelukkende går i avlen eller også selv skal konkurrere, vil tiden vise, men i USA er en klon af springhesten Gem Tvist, der vandt to OL-sølvmedaljer, skabt med henblik på at gentage originalens sportslige succes.

Forbud er på lånt tid
Endnu må hverken kloner eller kloners afkom dog stille op i konkurrence, hverken i Danmark eller internationalt. Men forbuddet lever på lånt tid, vurderer Ulf Helgstrand, der er formand for Dansk Ride Forbund og modstander af kloning af sportsheste.

»Jeg synes, det ødelægger det unikke i vores sport. Men mit gæt er, at forbuddet ikke kommer til at holde. Folk har ufortrødent klonet de bedste sportsheste, lige siden Velin klonede Quidam de Revel. Og hvis ikke folk mente, at der var et smuthul i beslutningen et eller andet sted, hvorfor skulle de så bruge penge på at klone alle de heste«, siger Ulf Helgstrand, der imidlertid godt kan forstå hesteejernes motiv:

»Ud af de 3.000-4.000 heste, der fødes i Danmark hvert år, får vi dårligt en grandprixhest per årgang. Det er enormt svært at avle en stjernehest, og derfor vil man gerne klone noget, som man har haft succes med og været glad for«.

Avlsforbundet Dansk Varmblod nægtede i begyndelsen at optage kloner og kloners afkom i deres stambog, men det vil de gerne nu.

LÆS OGSÅDanskerne tager afstand fra klonet kvæg

Formand Jan Pedersen tror ligesom Rideforbundets formand, Ulf Helgstrand, at klonerne kommer i konkurrence, så snart de har alderen til det. Det Internationale Rideforbund vil ikke kunne modstå presset fra hesteejere, der vil have deres dyrebare kloner ud at konkurrere.

»Rent etisk bryder vi os ikke om kloning, men det er ikke realistisk, at man kan bremse det. Derfor var vi nødt til at forholde os praktisk til det, og derfor registrerer vi kloner, men det skal fremgå af hestens pas, at det er en klon eller afkom af en klon«, siger Jan Pedersen, der også er præsident for det internationale avlsforbund World Breeding Federation for Sport Horses, der anbefaler sine over 60 medlemsforbund at anerkende klonerne.

»Personligt synes jeg, at kloning er uinteressant og forbundet med meget store omkostninger. Avlsmæssigt er der ikke fremskridt i at kopiere – den enkelte hest flytter ikke ret meget i det store billede, og derudover bliver klonerne heller ikke tro kopier af deres ophav alligevel. De ligner dem ikke, og miljø spiller meget ind i deres præstationsformåen. Men når klonerne når alderen til at konkurrere – så vil vi se dem i konkurrence med det samme. Jeg tror ikke, forbuddet kan opretholdes«, siger Jan Pedersen.