På den anden side af glasdøren trykker Brian Nielsen sit ansigt mod ruden.

Presser sin boksertud endnu fladere, end den er i forvejen. Så åbner han døren og træder ind i lobbyen af Hotel Eyde i Herning, hvor en hob af journalister venter på den 46-årige boksebamse.

»Jeg skulle fandeme have været skuespiller«, snøvler han.

Aldrig anerkendt som bokser
»Brian, du er skuespiller«, svarer en fra flokken.

Den korte episode indrammer Brian Nielsens karriere præcist. Ikke så meget fordi han har medvirket i tre-fire danske film, men mere fordi han frem for alt er kendt for at underholde. Hans resultater i ringen har aldrig været ret anerkendt i bokseverdenen, han lignede på ingen måde en professionel sportsudøver, og hans tekniske evner var mildt sagt ringe.

LÆS OGSÅDen russiske kæmpe venter på Brian Nielsen

»Jeg har sgu aldrig været ret god til at bokse«, som han selv siger.

Men underholde, det kan manden, der kalder sig selv ’Bonderøven fra Korsør’. Med bramfrie kommentarer, drengerøvshumor og en afslappet tilgang til en sport, hvor udøverne ellers tager sig selv meget alvorligt.

Mens de fleste går op i god stil og pumpede machoattituder, vadede Brian Nielsen altid mod ringen til tonerne af Monty Pythons ’Always look on the bright side of life’.

LÆS OGSÅBokse-Brians knæoperation gik godt

Mon ikke han også gør det i aften, når han efter ni års pause atter skal bokse. I hvert fald passer aftenens opgør mod bokselegenden Evander Holyfield på 48 år fint ind i billedet af Brian Nielsens karriere:

Det er lettere at få øje på underholdningsværdien end den sportslige berettigelse i en dyst mellem to mænd, der teknisk set snildt kunne være bedsteforældre. Og efter alt at dømme er langt forbi deres respektive sportslivs højdepunkter.

Pengenes magt og æren
’Battle of bedstefædrene’ synes at være mindst lige så rammende som begivenhedens egentlige navn, Legends of the Ring. Det har også fået kritikere til at sige, at aftenen kun handler om én ting: penge. Eller måske rettere sagt tre ting: penge til Brian Nielsen, Evander Holyfield og promotor Kalle Sauerland.

LÆS OGSÅBrian frygter skaller fra uren Holyfield

Men hvad millionlønnen egentlig betyder for danskeren, er svært at gennemskue. På den ene side siger han, at han gør det for at sikre sine fire børns fremtid:

»Hvis ikke pengene var helt okay, havde jeg ikke gjort det – jeg er jo ikke komplet idiot«. På den anden side siger han, at han i lang tid har haft lyst til at bokse igen:

»Æren kommer da langt før pengene, det ligger helt fast. Jeg vil skide på pengene frem for min ære«.

Frygt for store prygl
Netop Brian Nielsens ære er alvorligt i fare, har mange boksekommentatorer vurderet. De frygter, at han får gedigne prygl.

Mens danskeren er et rimelig stort boksenavn i Danmark, er Evander Holyfield et af historiens største navne i hele verden. Og der er altså noget af en forskel.

LÆS OGSÅHolyfield vil jævne Brian Nielsen med jorden

Samtidig er amerikaneren et fysisk pragteksemplar, der har holdt sin krop i gang, mens Brian Nielsen ser anderledes utrænet ud. Alligevel har danskeren aldrig været mere klar, forsikrer han.

»Jeg kommer aldrig til at ligne en, der er i form, men jeg kan eddermame sige dig, der er sket ting. Mine patter sidder jo lige pludselig fast«, siger han – og tager i øvrigt gerne gud og hvermands hænder og lægger dem på sine bryster, så de selv kan mærke efter.

Vil stoppe »kritikernes ævl«
Derfor er Brian Nielsen også overbevist om, at han nok skal nå sit mål med aftenens opgør:

»Hvis jeg går tiden ud i 12 runder, så mener jeg selv, at jeg har sat punktum. Vist, at jeg kan. Stoppet kritikernes ævl. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad andre synes. For enhver pris må jeg bare ikke blive til grin. Det er det værste, der kan ske«, siger Brian Nielsen.

LÆS OGSÅBokse-Brian: Jeg går altid i sponsortøj

Sådan har det været, lige siden han startede med at bokse som 19-20-årig. Oprindelig for at tabe sig. I Korsør Amatør Bokseklub var der fire æresbegreber, som Brian Nielsen mere eller mindre bevidst har forsøgt at efterleve resten af livet.

Æresbegreberne fra Korsør
Du må ikke være fej. Du må ikke blive til grin. Du må ikke være en tøsedreng. Du skal kunne tåle en røvfuld.

Fra første træning stod det imidlertid klart, at det overvægtige mælkebud ikke kunne bokse. I hvert fald ikke ud fra den gængse opfattelse af sporten. Tilskuerne hylede af grin, når manden med de mange bildæk satte gang i voldsomme møllesving uden den mindste form for timing eller æstetik.

LÆS OGSÅSportens skønskrivere går langt uden om Nielsen vs. Holyfield

»Men jeg kunne tåle nogle over nakken, og jeg kunne også dele nogen ud«, husker Brian Nielsen.

Og eftersom boksning ikke er en skønhedskonkurrence, betød det ikke noget. Det vigtige var, at han ved regnskabets opgørelse næsten altid havde delt flere øretæver ud, end han havde fået. På de vestsjællandske kanter opnåede Brian Nielsen kultstatus.

Hele Danmarks Brian
Efter OL 1992 i Barcelona spredte populariteten sig til store dele af Danmark. Han dansede provokerende med paraderne nede, klappede en modstander i bagdelen og sagde »du skal ikke sige ’De’ til mig« til prinsesse Benedikte. Han var en entertainer.

Umiddelbart efter blev han professionel bokser. Stadig uden at kunne bokse.

LÆS OGSÅBrian Nielsen trumfede ved at smide bukserne

Alligevel valfartede folk til stævnerne med ham som hovednavn, ligesom aviser med hans skæve tud på forsiden solgte i hobetal. I tv-indslag og artikler var han så ærkedansk og lige ud ad landevejen, at folk bare tog ham til sig.

Og lige præcis der hører sammenligningen med skuespillerne op. Mens de portrætterer andre karakterer, er Brian Nielsen som katten sgu sin egen: entertainer, bonderøv og boksebamse.