Som et lille alfeøre går toppen af det højre lytteorgan op i en spids og bøjer en smule udad.

Slår en bue ud i rummet. Som om huden er en anelse lysere end resten af den mørke hud.

Sådan ser sportshistoriens måske mest berømte øre ud i dag.

Tyson bed del af øret af
Det sidder på den 48-årige veteranbokser Evander Holyfield fra USA. For knap 15 år siden var han allerede en bokselegende, men 28. juni 1997 nåede han langt ud over sportsverdenens grænser. På grund af øret.

Den dag kæmpede Evander Holyfield nemlig mod Mike Tyson, der i afmagt bed toppen af sin modstanders højre øre under nævedysten. Og spyttede hud, blod og brusk ud i bokseringen.

Tilbage stod Evander Holyfield, en øredel fattigere, med rød væske ned ad halsen. Et billede, der gik verden rundt.

En bokselegende
Storkampen mod Mike Tyson er blot én milepæl i historien om, hvordan Evander Holyfield er blevet en af boksehistoriens legender. Historien om, hvordan en fattig knægt fra de sorte ghettoer i 1960’ernes Atlanta har slået sig til stjernerne ved at følge ét simpelt råd: »Never quit«.

Faktisk er der så mange milepæle, at han ikke aner, hvor han skal begynde, da Politiken møder ham i april på Hotel Eyde i Herning. Han er i Danmark for at promovere aftenens kamp mod Brian Nielsen i DR’s Koncerthus.

»There are many highlight moments«, starter han, før han bruger flere minutter på at opremse titler, mesterskabsbælter og besejrede legender som George Foreman, Mike Tyson og Larry Holmes.

Verdensrekord i mesterskaber
Til sidst når han sin pointe: at han er den eneste sværvægter, der har været verdensmester fire gange. Nogensinde.

»That’s a world record. Yeah. That’s a world record«, siger Evander Holyfield på bedste amerikanske vis.

Samtidig læner han sig tilbage i stolen, slå armene ud til siden, løfter øjenbrynene og skyder underlæben frem i et totaludtryk, der siger: Jeg kan ikke gøre for det, så god er jeg bare.

»World record«, slår han fast, før ansigtet krakelerer, og et sæt kridhvide tænder bryder frem i et smil.

Bogstaveligt talt...
Netop fordi hans karriere har været så stor, er han ofte blevet kritiseret for ikke at kunne finde ud af, hvornår han skulle stoppe. At have taget »never quit« lidt for bogstaveligt.

For at fortsætte nu, hvor han nærmer sig de 50 år. Men det er nu ikke til at se på ham. Ligesom det er umuligt at ane, at hans yndlingsdiæt består af burgere og Coca-Cola – den ægte vare, ikke noget light-sprøjt.

I Herning kæmper de stærkt markerede muskler i hvert fald for at bryde ud gennem den stramme T-shirt.

»As you can see, I’ve taken care of myself«, konstaterer han.

Holyfield afviser griskhed
Ja, han har taget pæn hånd om sig selv. Ved siden af Brian Nielsen ligner det mørke muskelbundt med den tynde skovsnegl kilet fast til overlæben noget nær verdens mest veltrænede mand.

Blandt andet derfor har mange undret sig over, hvordan den notorisk kvabsede dansker passer ind i amerikanerens store karriere.

For selv om arrangørerne har givet aftenens begivenhed navnet ’Legends of the Ring’, er der i boksning stor forskel på at være legende på verdensplan og i lille Danmark.

Derfor har kritikerne konkluderet, at aftenens kamp blot handler om det anseelige millionbeløb, amerikaneren får for kampen.

Men det afviser Holyfield. Han håber, at en sejr over Brian Nielsen kan blive første skridt på vejen til en titelkamp mod en af de ukrainske Klitschko-brødre. Selv om amerikanerens alder hæmmer styrke og hurtighed, drømmer han om at blive verdensmester for femte gang.

»I ain’t no quitter. Never quit. I ain’t no quitter«, siger han.

Den sorte Rocky
Det motto har Evander Holyfield levet efter, siden han var 8 år gammel. Sådan fortæller han i hvert fald selv historien. Omkring 1970 boede han i Atlantas forstadsslum, hvor han hver dag gik forbi en bokseklub. Og hver dag havde han lyst til at få de små boksebolde til at vibrere frem og tilbage i rekordfart. Ligesom de store drenge gjorde det.

En dag fik han lov af boksetræneren. Og han fik lov til at tæve løs på de tunge sandsække. Det gjorde han så hårdt og så mange gange, at han sled huden af sine knytnæver. Men Evander Holyfield blev ved.

»You’re a tough kid«, sagde træneren.

»Yes, sir«, svarede knægten.

»Some day you can be the heavy weight champion of the world«, forsikrede træneren den lille dreng.

Løb fra bussen
Derfor spurtede Evander Holyfield hjem til sin mor for at spørge, om han måtte starte til boksning. Hun sagde ja på tre vilkår.

»Listen, follow directions and never quit«, dikterede moren.

De råd har Evander Holyfield levet efter lige siden. Har lyttet til sine trænere, fulgt deres anvisninger og aldrig givet op. Ikke engang da han i teenagealderen blev mobbet for at løbe i stedet for at tage bussen, uanset hvor han skulle hen. For at komme i form.

Som han konstant spænede rundt i kvarteret, mindede han om Rocky fra filmen af samme navn. Det passede ikke ghettoens store drenge.

»You ain’t no Rocky. He’s white, you’re black. You ain’t no Rocky«, sagde de.

'Den ægte vare'
Men Holyfield fortsatte det hårde arbejde, der her 35 år senere har gjort ham til en legende. Ofte har han være undertippet i bokseringen, men med slid, ydmyghed og selvtillid har han nedkæmpet det ene store navn efter det andet.

Sådan har han tænkt sig at gøre, til han igen står med armene mod himlen, et mesterskabsbælte om maven og en verdensmestertitel mere på cv’et.

Det er det ukuelige gåpåmod, der har givet ham kælenavnet ’The Real Deal’. Den ægte vare. Manden, der aldrig giver op.