Annonce
Sport 8. jun. 2011 KL. 13.26

Sportsorganisationer kræver fængselsstraf for aftalt spil

Den australske regering vil give op til 10 års fængsel for matchfixing.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Australien er et af de lande i verden, hvor der har været færrest problemer med korruption og aftalt spil i sport.

Men spil på sport er i heftig vækst i landet. Derfor vil regeringen skærpe straffen for matchfixing og begrænse mulighederne for at spille på livesport under direkte transmissioner af idrætsbegivenheder.

»Sportsfans lænses og snydes af matchfixing, mens de mere lyssky elementer i samfundet hiver profitten hjem«, siger sportsminister Tom Kenyon.

læs ogsåTyskland: Qatars tildeling af VM 2022 skal undersøges

Og en lang række af landets sportsorganisationer bakker op om kravet om straffe på helt op til 10 års fængsel.

Risikofyldt område
»Vi har kun haft få tilfælde af korruption i forbindelse med spil sammenlignet med Asien og Europa. Men sportsverdenen må indse, at det er et risikofyldt område. Derfor skal der gøres noget for at hindre spredning af bestikkelse«, siger tidligere formand for cricketforbundet, Malcolm Speed, som nu er direktør for en koalition af professionelle sportsorganisationer i Australien, til AP.

læs ogsåFifa-korruption bekymrer storsponsorer

Kravet om strengere straffe er opstået i kølvandet på korruptionsskandalerne i det internationale fodboldforbund, Fifa, svindel med spil på en rugbykamp i landet og de lange karantæner til tre pakistanske cricket-spillere efter det blev afsløret, at de modtog penge for at spille bestemte bolde under en landskamp mod England.

læs ogsåTre spillere udelukket fem år i skandale om aftalt spil

Udover strenge straffe for aftalt spil i sport og en regulering af livespil på idræt, så ser sportsorganisationerne også gerne et øget samarbejde med spiludbyderne for at få adgang til oplysninger om mistænkelige spilmønstre på bestemte kampe.

Sydkorea slår hårdt ned
Modsat Australien, så har Sydkorea allerede haft store problemer med matchfixing og bestikkelse i sportsverdenen.

Og en nylig anholdelse af en række fodboldspillere på grund af aftalt spil har tvunget regeringen til at skride hårdere ind mod uvæsenet.

læs ogsåVerdens mest konservative sport er truet på eksistensen

Landets kultur-, sports- og turistminister Park Sun-kyu står derfor nu frem med forslag om op til syv års fængsel og store bøder, hvis folk kendes skyldige i forsøg på at modtage bestikkelse eller i at fixe resultater af sportskampe.

»Vi er klar over, at vi står over for et voksende problem. Men det kan også være en mulighed for at reformere vores system, så vi kan eliminere matchfixing i landet«, siger Park Sun-kyu ifølge Reuters.

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 09.03 opdateret KL. 09.17

Pirater bag gidseltagning af dansk sejlerfamilie meldes anholdt

Politiaktion i Somalia fører til anholdelse af mellem syv og 11 formodede pirater.

Internationalt
28. maj. KL. 07.54

Tysk pige holdt fanget og mishandlet i Bosnien

Naboer fortalte politiet, at pigen blev behandlet som et dyr.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede