Annonce
Annonce
Annonce
Sport 31. mar. 2012 KL. 08.59

Nicki P. hentede bronze i New Zealand

Den danske speedwaykører Nicki Pedersen fik bronze ved årets første speedway grand prix i New Zealand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om hele fire danske speedwaykørere var repræsenteret ved årets første speedway grand prix, der lørdag morgen dansk tid blev kørt i Auckland i New Zealand, var der kun en enkelt at finde på vinderpodiets top tre.

Her var det Nicki Pedersen, der med 13 point kunne glæde sig over en tredjeplads efter et forholdsvist udramatisk grand prix.

Helt øverst på podiet var det storfavoritten og sidste års verdensmester, amerikanske Greg Hancock, der med 22 point kunne løfte den gyldne pokal.

Andenpladsen gik til Jaroslaw Hampel fra Polen. Han indkasserede 18 point.

Nicki P. styrtede
De resterende tre danske kørere, Bjarne Pedersen, Hans Andersen og Kennet Bjerre, sluttede på henholdsvis 9., 10. og 14. pladsen, og formåede altså ikke at køre sig i semifinalen efter de 20 indledende heats.

Men det gjorde altså til gengæld Nicki Pedersen, der som den eneste i grand prixet styrtede og blev sendt ud på en ordentlig rulletur i det 16. heat.

Styrtet skete, da russiske Emil Sayfutdinov kørte ind i Nicki Pedersens baghjul.

Men selv om styrtet så voldsomt ud, og en ambulance blev hastet på banen, skete der heldigvis intet alvorligt med danskeren.

Sjælden optræden uden for Europa
Det er første gang siden Sydney i 2002 - og for anden gang nogensinde - at der blev kørt et speedway grand prix uden for Europa.

Grand prix-cirkusset lægger to gange vejen forbi Danmark i år. Første gang bliver 10-års-jubilæet i Parken den 9. juni, og siden lægger Vojens Speedwaystadion for sidste gang slagger til et internationalt løb den 22. september.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau