Annonce
Annonce
Annonce
Sport 27. jun. 2012 KL. 14.23

Dansk EM-glæde: Fodboldspilleren drønede ind i semifinalen

400 meter løberen Nick Ekelund-Arenander fra KIF var lidt for ivrig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter kuglestøderen Kim Christensens succesrige optræden på det olympiske stadion i Helsinki, var det 400 meter løberen Nick Ekelund-Arenanders tur til at sprede solskin over dansk atletik.

Det skete, da den 23-årige tidligere fodboldspiller fra Ballerup og Skovlund løb sig ind i semifinalen ved EM i Finlands hovedstad. Danskeren, der også har svensk statsborgerskab, blev nr. 4 i sit indledende heat i tiden 46.78 sek., hvilket er ca. et halvt sekund fra hans bedste.

Læs ogsåUng dansker før EM: Jeg er bare en skide fodboldspiller, der løber 400 meter

Heatet blev vundet af tyrken Mehmet Güzel, der opnåede sæsonens bedste tid med 46.21 – men dette femte heat var dog samtidig konkurrencens langsomste. Og af de 24 løbere, der gik videre til semifinalerne, var 18 hurtigere end Nick Ekelund-Arenander.

Blev revet med af stemningen
»Jeg lagde for hårdt ud, det var en fejl«, lød det fra danskeren efter løbet.

»Men det er mit første store udendørs mesterskab, så jeg tror, jeg blev revet med af stemningen. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre bedre i semifinalen«.

Læs ogsåFlere danskere lufter EM-finaledrømme

10 minutter efter løbet hev den unge danske atlet stadig grådigt efter vejret.

»Mine ben har det fint, men mit hoved er helt tungt – jeg har det som om jeg har gået 10 omgange med Mikkel Kessler. Det kan være svært at huske at trække vejret, når man løber, og derfor kommer der ikke ilt nok til hovedet. Men jeg er lykkelig over at komme videre til semifinalen, det var mit store mål. Og nu glæder jeg mig bare til næste løb«.