Annonce
Annonce
Annonce
Sport 14. jul. 2012 KL. 19.51

Pædofilisag kan koste universitet over 600 millioner

Penn State står over for sagsanlæg i millionklassen efter pædofiliskandale.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Pædofilisagen, der har rystet USA, får nu store konsekvenser for Penn State University.

Skolen står overfor en byge af søgsmål. Den nu afdøde legendariske træner Joe Paterno, der var chef for den pædofile Jerry Sandusky, har fået ødelagt sit eftermæle. Og oven i det risikerer skolen at blive udelukket fra alle sportsbegivenheder i USA.

De mange problemer er resultatet af en intern undersøgelse, som viser, at universitetets ledelse i årevis holdt hånden over den tidligere træner Jerry Sandusky, der er dømt for at have misbrugt mindst otte drenge på universitets område over en periode på 15 år.

SE OGSÅUniversitetsledelse holdt hånden over pædofil i årevis

Sagsanlæg i vente
Tre af Sanduskys ofre har allerede lagt sag an mod universitet, som de mener burde have stoppet Sandusky, men efter offentliggørelsen af rapporten, forventer advokaterne endnu flere sagsanlæg.

Tom Kline, der er advokat for et af ofrene, kalder rapporten for en »skabelon og køreplan« for advokater, der ønsker at sagsøge universitetet.

»Den information, man kan finde i dokumenterne, er et sandt skattekammer«, siger han til The Guardian.

DOKUMENTATIONlæs Louis Freehs rapport her (eksternt link)

Overfor AP vurderer advokaten Paul Neale, chef for et advokatfirma, der rådgiver universiteter, at sagsanlæggene kan koste universitetet op mod 100 millioner dollars (610 millioner kroner), og det er kun, hvis det lykkes at indgå forlig.

»Alternativet er at blive smadret fuldstændig, ikke kun med erstatning for svige og smerte, men også straferstatninger«, siger han til AP.

Kan miste licens
Derudover kan skolen i værste fald risikere at miste sin tilladelse til at stille op ved konkurrencer i USA.

National Collegiate Athletic Association (NCAA), som fører tilsyn med universiteterne, har ifølge CNN bedt Penn State redegøre for, hvorvidt de lever op til en bestemmelse, der kræver, at universiteter rapportere forbrydelser til myndighederne i god tid.

LÆS OGSÅBerømt fodboldtræner anklages for 40 sexovergreb

Straffen for forseelser er normalt bøder, eller suspendering fra enkelte konkurrencer, men i særligt slemme tilfælde kan organisationen fratage universitetet deres spillelicens.

NCAA har ikke villet udtale sig om sagen, men i et brev til Penn State, som tvstationen CNN har fået adgang til, skriver organisationen, at sagen er »meget foruroligende«, og at de involverede har udvist opførsel, der står i skarp modsætning til deres værdier.

Legende reduceret til kriminel
Skandalen er også gået hårdt ud over den afdøde fodboldtræner Joe Paterno, der var chef for Sandusky. Han var med 409 sejre og fem mesterskaber den mest vindende træner nogensinde i amerikansk fodbold for universiteter.

Men hans involvering i sagen overskygger nu hans bedrifter, og ifølge AP overvejer universitetet nu, om de skal rive en statue af ham ned.

Hans to tidligere kollegaer Tim Curley og Gary Schultz er allerede blev anholdt i forbindelse med sagen, og universitets tidligere rektor er centrum for en efterforskning.

SE OGSÅPædofilisag får hoveder til at rulle på anerkendt universitet

Ifølge flere eksperter ville Joe Paterno også være blevet tiltalt, hvis han stadig var i live.

Bestyrelse erkender ansvaret
Universitetets bestyrelse har erkendt deres ansvar i sagen. Det skete på et pressemøde kort tid efter offentliggørelsen af rapporten.

»Vores hjerter er tunge, og vi skammer os dybt«, siger bestyrelsesmedlem Kenneth Frazier, der selv var med i den komite, der satte gang i undersøgelsen.

»Vi i bestyrelsen formåede ikke at leve op til vores forpligtelse til at føre tilsyn med universitetet. Lad mig gøre det klart. Vi står til ansvar for, hvad der skete her«.

Renovering af gerningssted
For at råde bod på skandalen har bestyrelsen meddelt, at de sammen med lokale støttegrupper vil oprette et center for misbrugte børn, og at man vil forsøge at sætte mere fokus på misbrug af børn.

Samtidig planlægger universitetet en komplet renovering af de omklædningsrum, hvor Sandusky voldtog flere unge drenge.

LÆS OGSÅTidligere træner brugte holdet til seksuelt misbrug i stor skala