Når startpistolen bliver fyret af, og den sydafrikanske løbesensation Oscar Pistorius sætter af med sin protese, vil den britiske antropolog, dr. David Howe ikke nødvendigvis se løbet som en sportslig pragtpræstation.

For den britiske sportsantropolog ved Peter Harrison Centre for Disability Sport ved Loughborough University mener, at de paralympiske lege har skiftet fokus fra at være et sportsstævne til et kommercielt arrangement, hvor det handler om, hvilke lande der har råd til at købe og forske sig til den bedste teknologi.

»I gamle dage talte man om et våbenkapløb. Nu har vi et teknologisk kapløb mellem nationerne. Og det er blevet meget mere udtalt, efterhånden som de paralympiske lege er blevet mere kommercielle«, siger David Howe, der siger, at attituden efter hans vurdering er markant ændret i løbet af de seneste OL.

LÆS OGSÅBatmand bærer den danske fane ved handicap-OL

»I 1980’erne var det sådan, at mange atleter eksempelvis efterlod deres gamle rullestole til sportsudøvere fra ulande, når de havde været til OL, for det ville være bedre end noget, de ville kunne få hjemme. Det gør man ikke længere. Det er dyrebar forskning, og det kunne måske give konkurrenterne en kant«, siger han og påpeger, at det stadig er fortrinsvis vestlige nationer med adgang til penge og forskning, der topper i konkurrencen om at vinde flest medaljer.

Han mener, at atleter som eksempelvis sprinteren Oscar Pistorius, der også repræsenterede Sydafrika i de netop overståede olympiske lege, falder ned i en slags mellemrum mellem det traditionelle OL og de paralympiske lege.

»Traditionelle atleter gør jo også i meget høj grad brug af teknologiske fremskridt. I deres træning, deres sko og så videre. Men når man er handikapatlet med en protese, er det dog meget mere synligt. Det er på en måde gået fra at være blod, sved og tårer til at være blod, sved og udstyr«, siger David Howe.

LÆS OGSÅAmputerede atleter øger interessen for handikap-OL

Han medgiver, at det er en god udvikling for den individuelle atlet, men at det samtidig kan være med til at få mange handikappede sportsudøvere til at føle sig utilstrækkelige og ekskluderede fra et OL, der netop skulle være deres.

»Det får mange til at føle sig magtesløse. Det risikerer at blive en slags teknologishow frem for en sportsbegivenhed, og med den forøgede interesse kommer der også et krav om at komme nærmere en slags normalitetsbegreb«, mener han.

»Oscar Pistorius har været med til at skabe drømmen om, at man kan løbe lige så hurtigt eller måske hurtigere end folk, der ikke bruger protese. Det får folk til at interessere sig for handikap-OL på en helt anden måde, og dermed bliver det langt mere kommercielt«, siger David Howe.

LÆS OGSÅUnge debutanter vil vinde medaljer ved de paralympiske lege

»Groft sagt er det skiftet fra at være en slags biprodukt fra den medicinske verden til at være fantastisk teknologi, der har et marked og dermed interesserede sponsorer, der pludselig ser fascinationen ved de paralympiske lege med vægten på den teknologiske udvikling«.

David Howe mener, at bagsiden af den paralympiske medalje bliver, at der kommer en slags slagside med alt for stort fokus på teknologi.

»Legene er blevet en slags teknokratisk klub, hvor man også visuelt bliver mere bevidst om, hvad der tager sig godt ud på tv. Det betyder blandt andet, at løb med proteser får stor bevågenhed, fordi det er næsten som normalt. Men man ser ikke mange spastikere løbe. Det er ikke godt , ikke pænt nok at se på for sponsorerne. De bliver skubbet mere over mod sportsgrene som boccia, der jo kan være spændende nok i sig selv, men det er ikke der, fokus ligger«, siger han.