Nogle stikker tegnestifter i testiklerne, nogle brækker storetåen med en lille hammer, mens andre giver sig selv elektrisk stød på benene.

Sådanne hårdhændede metoder benytter flere lammede kørestolsatleter sig af, når de deltager ved de paralympiske lege (PL).

Og de gør det kun med et mål for øje: at øge deres egne chancer for medaljer.

Metoden er kendt som ’boosting’ og går ud på, at atleterne påfører sig selv skade for at få puls og blodtryk til at stige. Derved øges ilten til musklerne, og udøverne kan præstere både længere og bedre.

En anden form for doping
Når London i disse dage er vært for de paralympiske lege (PL), holder den internationale paralympiske komité (IPC) derfor et vågent øje med kørestolsatleterne, da ’boosting’ ifølge flere eksperter mere og mere kan anses som doping.

»Jeg har hørt om det, siden jeg var med ved legene i Athen i 2004, uden at jeg selv har oplevet det som et problem. Men det er først i år, at vi som fagfolk har fået at vide, at vi skal indrapportere, hvis nogle af vores atleter har unaturligt højt blodtryk«, fortæller Dorthe Bjerre Krogh, fysioterapeut for de danske PL-deltagere.

IPC har haft kendskab til fænomenet i mange år, og allerede i 1994 blev det gjort ulovligt i paralympisk sammenhæng. Alligevel har der ikke været nogen større undersøgelser af, hvor udbredt ’boosting’ er. Ifølge Dorthe Bjerre Krogh er det langtfra en forsvarlig metode at bruge som atlet, for i værste tilfælde kan det være livsfarligt at få blodtrykket til at stige unormalt.

»Det kan resultere i hjertestop og hjerneblødning, og så er det jo også unfair konkurrence over for andre«, siger hun og understreger, at hun ikke kender til ’boosting’ blandt de 28 danske atleter.

Mærker ikke smerten
’Boosting’ finder typisk sted inden for udholdenhedssportsgrene som kørestolsrace, håndcykling og kørestolsbasket. Samtidig vurderer Dorthe Bjerre Krogh, at det kun er atleter, der har skader højt oppe ad rygsøjlen, som rent sportsligt får noget ud af det, da deres nervesystem er ødelagt.

»Det er en metode, jeg ved, der finder sted hos de atleter. For dem kan ’boosting’ være en kortvarig måde til at klare sig bedre i konkurrencerne«.

Når lammede atleter spiller hasard med helbredet i jagten på sportslig succes, skyldes det, at de slet ikke mærker den smerte, som de påfører sig, forklarer David James, der er sportsanalytiker fra Sheffield Hallam-universitetet i South Yorkshire.

»De får ingen smerter af skaderne, og følgerne af elitesport er alligevel altid usunde. Vi accepterer skader i alle mulige former for sport, som eksempelvis boksning. De føler måske, at det her minder om det«, siger han til britiske Daily Mail.

Et gammelt trick
Kuglestøder Jacob Dahl er den eneste af de danske atleter, der er lammet fra brystet og ned. Derfor er han reelt set også den eneste, som vil kunne forbedre sin præstation med ’boosting’.

Selv mener han dog ikke, at han vil få noget ud af det. For i kuglestød handler det ikke om udholdenhed, men om styrke.

»Det har været udbredt i idrætskredse længe. Jeg har tidligere spillet kørestolsbasket med en, som kender en, der gjorde det. Men jeg vidste faktisk ikke, at de er begyndt at betragte det som doping. Og inden for min sportsgren er det nok ikke så udbredt«, siger han.

At IPC nu begynder at have øget fokus på ’boosting’, kan betyde, at samtlige kørestolsatleter ved legene i Rio i 2016 får målt blodtryk inden konkurrencestart, forudser Dorthe Bjerre Krogh.