Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Nike løbetrøje til ham
Den optimale løbetrøje til ham der kan bruges alene eller som lag på lag til de kolde løbeture.
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 550 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 169 kr.
Alm. pris 200 kr
|
|
Pluspris 255 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
Pluspris 295 kr.
Alm. pris 349 kr
|
|
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 549 kr
|





Atleter brækker med vilje deres lemmer for at få en topplacering
Guld. Hannah Cockroft fra Storbritannien fik guld på kvindernes 100 meter i klassen T34. - Foto: Lefteris Pitarakis/AP
Fysioterapeut kalder det livsfarligt, at lammede skader sig selv for at vinde medaljer.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Nogle stikker tegnestifter i testiklerne, nogle brækker storetåen med en lille hammer, mens andre giver sig selv elektrisk stød på benene.
Sådanne hårdhændede metoder benytter flere lammede kørestolsatleter sig af, når de deltager ved de paralympiske lege (PL).
Og de gør det kun med et mål for øje: at øge deres egne chancer for medaljer.
Metoden er kendt som ’boosting’ og går ud på, at atleterne påfører sig selv skade for at få puls og blodtryk til at stige. Derved øges ilten til musklerne, og udøverne kan præstere både længere og bedre.
En anden form for doping
Når London i disse dage er vært for de paralympiske lege (PL), holder den internationale paralympiske komité (IPC) derfor et vågent øje med kørestolsatleterne, da ’boosting’ ifølge flere eksperter mere og mere kan anses som doping.
Kontrol af 'boosting'
Som reglerne er nu, kan IPC bede om at få målt en atlets blodtryk, hvis de har mistanke om ?boosting?.
Hvis blodtrykket er over normalgrænsen, bliver det målt igen.
Er det også for højt denne gang, bliver atleten udelukket fra konkurrencen, men vedkommende får ingen længerevarende karantæne, oplyser IPC.
»Jeg har hørt om det, siden jeg var med ved legene i Athen i 2004, uden at jeg selv har oplevet det som et problem. Men det er først i år, at vi som fagfolk har fået at vide, at vi skal indrapportere, hvis nogle af vores atleter har unaturligt højt blodtryk«, fortæller Dorthe Bjerre Krogh, fysioterapeut for de danske PL-deltagere.
IPC har haft kendskab til fænomenet i mange år, og allerede i 1994 blev det gjort ulovligt i paralympisk sammenhæng. Alligevel har der ikke været nogen større undersøgelser af, hvor udbredt ’boosting’ er. Ifølge Dorthe Bjerre Krogh er det langtfra en forsvarlig metode at bruge som atlet, for i værste tilfælde kan det være livsfarligt at få blodtrykket til at stige unormalt.
»Det kan resultere i hjertestop og hjerneblødning, og så er det jo også unfair konkurrence over for andre«, siger hun og understreger, at hun ikke kender til ’boosting’ blandt de 28 danske atleter.
Mærker ikke smerten
’Boosting’ finder typisk sted inden for udholdenhedssportsgrene som kørestolsrace, håndcykling og kørestolsbasket. Samtidig vurderer Dorthe Bjerre Krogh, at det kun er atleter, der har skader højt oppe ad rygsøjlen, som rent sportsligt får noget ud af det, da deres nervesystem er ødelagt.
»Det er en metode, jeg ved, der finder sted hos de atleter. For dem kan ’boosting’ være en kortvarig måde til at klare sig bedre i konkurrencerne«.
Når lammede atleter spiller hasard med helbredet i jagten på sportslig succes, skyldes det, at de slet ikke mærker den smerte, som de påfører sig, forklarer David James, der er sportsanalytiker fra Sheffield Hallam-universitetet i South Yorkshire.
»De får ingen smerter af skaderne, og følgerne af elitesport er alligevel altid usunde. Vi accepterer skader i alle mulige former for sport, som eksempelvis boksning. De føler måske, at det her minder om det«, siger han til britiske Daily Mail.
Et gammelt trick
Kuglestøder Jacob Dahl er den eneste af de danske atleter, der er lammet fra brystet og ned. Derfor er han reelt set også den eneste, som vil kunne forbedre sin præstation med ’boosting’.
Selv mener han dog ikke, at han vil få noget ud af det. For i kuglestød handler det ikke om udholdenhed, men om styrke.
»Det har været udbredt i idrætskredse længe. Jeg har tidligere spillet kørestolsbasket med en, som kender en, der gjorde det. Men jeg vidste faktisk ikke, at de er begyndt at betragte det som doping. Og inden for min sportsgren er det nok ikke så udbredt«, siger han.
At IPC nu begynder at have øget fokus på ’boosting’, kan betyde, at samtlige kørestolsatleter ved legene i Rio i 2016 får målt blodtryk inden konkurrencestart, forudser Dorthe Bjerre Krogh.
Se også
Hurtigste tid i 27 år: Marokkaner vinder Copenhagen Marathon
Danske Henrik Them sikrer sig flot tredjeplads i Copenhagen Marathon.
Skuffede svenskere om Emmelie de Forest: Den bedste sang vandt
Hader Facebook kvinder?
Iran henretter mænd dømt for spionage
To mænd er blevet hængt i Iran efter at være kendt skyldige i spionage for USA og Israel.
Dræbervirus smitter pensionist: Nu er 20 personer døde
Mystisk virus har smittet rejsende i Mellemøsten og flere europæiske lande.
Politiet hæver forbud mod Giro-bjergetape
Hellige krigere forener Putin og Obama
Eksplosionen i mængden af jihadister har fået USA og Rusland til at nærme sig hinanden i Syrienspørgsmålet.
Rasmus Bech: Her er de store træneres svære stoleleg
Drama i Roskilde: Betjente trak pistolerne mod teenagedrenge
Politiet troede, at legende teenagere havde rigtige håndvåben på sig.
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste Sport
Tophistorier Sport
Seneste resultater