Annonce
Annonce
Annonce
Sport 2. sep. 2012 KL. 12.52

Dansk guldfavorit rejser sig i bronzekampen

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier vinder den tredje danske medalje ved de paralympiske lege i London.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske bordtennisspiller Peter Rosenmeier har spillet sig til en bronzemedalje ved de paralympiske lege i London.

Danskeren vandt bronzekampen mod franske Bastien Grundeler i fire sæt. Sætcifrene lød på 11-9, 11-8, 11-13, 11-5.

Dermed fik Peter Rosenmeier oprejsning, efter han tabte lørdagens femsætsgyser til thailandske Rungroj Thainiyom.

LÆS MEREDansk guldfavorit taber semifinale og går nu efter PL-bronze

Danskeren mødte også franske Grundeler i VM-finalen 2011. Her trak Peter Rosenmeier sig sejrrigt ud.

Og det er altså stadig danskeren, der er ovenpå. Et tæt første sæt endte 11-9 til Peter Rosenmeier.

Og tingene fortsatte med at gå danskeren vej i endnu et tæt sæt, som nordjyske Peter Rosenmeier vandt med 11-8.

OL-guld i Beijing
Franskmanden slog sig dog tilbage i kampen i et spændende tredje sæt, men danskeren satte tingene på plads i det fjerde sæt, som han vandt med 11-5. Dermed var bronzemedaljen i hus for den 28-årige dansker.

Peter Rosenmeier vandt guld ved de paralympiske lege i Beijing i 2008.

Det var den tredje danske medalje ved legene i London. Tidligere har Jackie Christiansen vundet guld i kuglestød, og Danuek Wagner Jørgensen tog en overraskende bronzemedalje i længdespring.

LÆS MEREDansk teenager vinder PL-bronze med vildt spring

LÆS MEREGuldvindende kuglestøder: »Jeg forstår det stadig ikke«

ritzau