Annonce
Annonce
Annonce
Sport 28. sep. 2012 KL. 18.34

Maze indleder World Cup med grotesk sejr

Michael Maze fik revancheret sit OL-nederlag til Dmitrij Ovtcharov.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med momentvis spil på det høje niveau, der tidligere har gjort Michael Maze til VM-bronzevinder og europamester, fik Danmarks bedste bordtennisspiller en bragende start på den internationale sæson.

Ved World Cup i Liverpool vandt Michael Maze en kamp med et sindsoprivende forløb mod den tyske OL-bronzevinder Dmitrij Ovtcharov med rutsjebanecifrene 11-9, 11-7, 17-19, 7-11, 16-14, 11-8.

Tysk timeout i tredje sæt
Dermed fik Michael Maze revancheret sit nederlag fra OL, men kampen i Liverpool var mindst lige så spændende som kvartfinalen i London.

Michael Maze så ud til at være på vej mod en knusende sejr, da han foran 2-0 i sæt førte 3-0 tredje sæt og tvang Ovtcharov til at tage en tidlig timeout.

Den gavnede tyskeren i sådan en grad, at han fik udlignet til 8-8 og så bevægede kampen sig ind i sin første opsigtsvækkende periode.

Maze kiksede ni sætbolde
Fra 8-6 til Maze vandt den servende spiller 18 efterfølgende point, hvilket betød ni sætbolde til Maze uden at han kunne omsætte det til en 3-0-føring.

I fjerde sæt kom tyskeren foran 6-2, Maze udlignede til 6-6, men så tra Ovtcharov fra igen og vandt sættet.

Derfor lignede det lidt af et sammenbrud, da Maze i femte sæt kom bag 9-3, men så fulgte endnu et grotesk forløb.

3-9, 9-9 og 15-13
Maze vandt seks point i træk, overlevede en sætbold ved 9-10 og så var det atter i kraft af gode server, at Maze tilspillede sig og kiksede to sætbolde, overlevede en ved 12-13 og så i kraft af en netruller fik endnu en sætbold ved 14-13, som han fik udnyttet.

Så lignede det til gengæld et tysk sammenbrud, da Maze red videre på bølgen og bragte sig foran 6-0 og foran 10-5 fik fem sæt bolde.

Men helt i tråd med kampens karakter skulle han bruge fire, inden han sikrede sig sættet med 10-8 og dermed sejren.

To spillere skal til kvartfinalen
Dermed skal Michael Maze for at nå kvartfinalerne formentlig 'blot' besejre brasilianeren Thiago Monteiro, der med tre sikre sejre i Intercontinental Cup tidligere i dag spillede sig til den sidste plads i feltet på 16 spillere.

Monteiro spiller senere i dag sin første puljekamp med sydkoreaneren Joo Saehuyk, der er nummer 11 på verdensranglisten, hvor Maze er nummer 21 og Ovtcharov er nummer 9.

De to bedste fra gruppen, der færdigspilles lørdag, kvalicerer sig til kvartfinalerne, hvilket vil være en tangering af Michael Maze' bedste resultat i World Cup, som han deltager i for fjerde gang.