Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Far mistænkt for at dope teenagedatter

Atletiktræneren Petar Vukicevic er blevet suspenderet, mens Anti-Doping Norge undersøger beskyldninger.

Gem til liste

Norsk idræt er blevet ramt af en skandale.

Atletiktræneren Petar Vukicevic mistænkes for at have givet sin datter dopingstoffer i årene 2001-2003, hvor den nu 25-årige Christina Vukicevic blot var en skolepige.

Petar Vukicevic indrømmede i avisen Dagbladet for en uge siden, at han havde forhørt sig hos en trænerkollega i Slovenien omkring brug af bl.a. væksthormoner og testosteron, men afvist at have iværksat et dopingprogram for at forbedre sin hækkeløbende datters præstationer.

Voldsomme forbedringer
En række e-mail som Dagbladet er i besiddelse af, viser dog noget andet.

»Plastrene havde større effekt end væksthormonerne, er jeg sikker på. NN (Dagbladet har anonymiseret, red.) brugte dem i fire uger og har forbedret fart og styrke ganske voldsomt«, skrev Petar Vukicevic ifølge avisens oplysninger i april 2002 til kollegaen Srdjan Djordjevic, som flere gange har haft Vukicevic' datter på træningsbesøg i Slovenien.

I dagens udgave af Dagbladet strammes grebet om atletiktræneren yderligere.

Suspenderet træner har også en søn
Her fortæller lægen Seyed Hosseini, at Petar Vukicevic i 2002 havde en ung kvinde med til konsultationen, hvor der bl.a. blev foretaget blodprøver, der ifølge Hosseini »var rene og fine«.

»Jeg vil ikke udelukke, at de blodprøver blev foretaget, for at få svar på, om der var værdier, der var afvigende«, siger Seyed Hosseini.

Anti-Doping Norge er gået i gang med at undersøge sagen til bunds. Vukicevic hævder at e-mailene er blevet manipuleret af ekskonen. Det norske atletikforbund har suspenderet 56-årige Petar Vukicevic, der også er træner for sin 21-årige søn Vladimir.

Et link til verdenseliten
Christina Vukicevic ønsker ifølge avisen VG ikke at udtale sig i sagen, der også trækker tråde til den jamaicansk fødte sprinterlegende Merlene Ottey. Ottey har i en imponerende karriere vundet 23 medaljer ved VM og OL.

Den nu 52-årige Ottey flyttede i 1998 til Slovenien, hvor hun blev trænet af Srdjan Djordjevic. Ottey, som i 2002 blev slovensk statsborger, blev i 1999 testet positiv for steroider og udelukket fra VM i Sevilla. Hun blev dog frikendt af det jamaicanske atletikforbund - på trods af, at en B-prøve ligeledes viste spor af det anabolske steroid nandrolon.

PolitikenPlus
  • Fusion S100 Vest Løbevest med vindtæt front, der holder dig varm på overkroppen.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Nike Trail Kiger Jacket Nike Printed Trail Kiger jacket er en løbejakke til dig, der søger en let løbejakke med et hav af lækre detaljer, og et design der skiller sig ud fra mængden af løbejakker.

    900 kr. Spar 300 kr. Læs mere