Annonce
Annonce
Sport

Polen vil søge om at få vinter-OL

Den vellykkede EM-slutrunde skal løfte Polens ansøgning om OL-værtskab.

Gem til liste

Der var ros fra alle sider til Polen efter sommerens EM-slutrunde i fodbold, som landet stod for i samarbejde med Ukraine.

Og polakkerne forventer nu, at de positive anmeldelser vil give dem et forspring i jagten på at blive værter for vinter-OL, som Polen håber at afholde i 2022.

»Vi har en stor fordel takket være Euro 2012 - ikke bare i udlandets øjne, men også blandt folk herhjemme. Vores selvtillid er meget større i forhold til at afholde et så stort sportsarrangement i Polen«, siger Jagna Marczulajtis-Walczak, der er chef for Polens OL-bud, til nyhedsbureauet AFP.

»Lige nu har vi en stor mulighed for - og en stor motivation til - at gøre noget mere. Det vil naturligvis blive vanskeligt at opnå så stor en succes igen. Men vinter-OL er noget helt andet, og jeg håber virkelig på det«, siger hun.

Krakow skulle være værtsby
Polakkerne forventer næste år at kunne indlevere et formelt bud på at blive værter i 2022. Det skulle i givet fald være med Krakow som værtsby, mens nogle af begivenhederne skulle foregå i skiområdet Zakopane.

Endnu mangler man dog at få det endelige grønne lys fra regeringen til at indlevere buddet, men der er stolthed over den anerkendelse, landet har fået efter fodbold-EM i sommer.

»Efter Euro 2012 har mange ændret mening til det bedre om Polen. Jeg tror, at folk nu har mere respekt for det, vi kan gøre. Det her er en stor mulighed og en stor udfordring«, siger Jagna Marczulajtis-Walczak.

PolitikenPlus
  • Run Socks 2.0 Merino CEPs nye topkvalitets kompressionsløbestrømper med 17% merinould, der giver lidt ekstra varme på de kolde dage.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Long Vintertight Unisex Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • Gore Essential SO Gloves Varm løbehandske fremstillet i Windstopper materiale, der gør handsken fuldstændig vindtæt.

    260 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Polar M400 med pulsmåler M400 er et særdeles brugervenligt GPS-ur spækket med nemt anvendelige funktioner, der kan hjælpe dig i topform.

    1.350 kr. Spar 350 kr. Læs mere