Annonce
Annonce
Annonce
Sport 20. okt. 2006 KL. 17.19

Nervepirrende finale for Mads Vibe-Hastrup

Efter en hel sæson ligger det til, at et enkelt slag kan blive afgørende for, om Mads Vibe-Hastrup avancerer til European Tour.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mads Vibe-Hastrup har i år spillet 25 golfturneringer på Challenge Touren. Det er foreløbig blevet til 91 runder og omkring 6.500 slag.

Når han lørdag spiller sin sidste runde, kan ét eneste slag risikere at afgøre, om det hele ender med at være en succes.

Sæsonfinalen, Apulia San Domenico Grand Final, har nemlig udviklet sig til et nervepirrende tæt opløb om de 20 pladser til næste sæsons European Tour, der er Mads Vibe-Hastrups erklærede mål for sæsonen.

To spillere truer bagfra
Mads Vibe-Hastrup ligger inden turneringen nummer 19 på pengelisten, og efter tre af de fire runder i det sydlige Italien er han nummer 17 i turneringen, hvilket i givet fald ville indbringe ham yderligere cirka 3.300 euro og betyde, at han ikke overhaler nogle af de foranliggende.

Bagfra trues han på nuværende tidspunkt af to spillere:

  • Englænderen James Hepworth, der har taget en suveræn føring i turneringen med tre slag til nummer to, og dermed står til et betragteligt avancement fra sin nuværende 29.-plads til en placering blandt de fem bedste på pengelisten.
  • Skotten Andrew McArthur er 7.800 euro efter Mads Vibe-Hastrup og er efter tre runder på en delt sjetteplads til en værdi af ca. 9.200 euro - men efter skotten i løbet a i dag var oppe på en delt tredjeplads, der ville bringe ham langt foran danskeren.

Solidt fra tee til green
»Jeg koncentrerer mig om mit eget spil, men jeg kan da ikke undgå at lægge mærke til, hvordan de øvrige klarer sig. Jeg kan bare ikke gøre noget ved dem, så det handler for mig udelukkende om at score så lavt som muligt«, siger Mads Vibe-Hastrup til politiken.dk.

Hans tre runder har været i 69, 71 og 71 slag.

»I går slog jeg et par dårlige drives, men det fungerede langt bedre i dag, bortset fra et enkelt dårligt slag på 14. hul. Jeg spillede solidt fra tee til green, men mangler bare lige at få holet nogle flere putts«, siger den 27-årige helsingoraner.