Annonce
Annonce
Annonce
Sport 4. nov. 2006 KL. 17.16

Maze nedkæmpede eksverdensmester

Efter en nervepirrende sejr over Werner Schlager er Michael Maze i semifinalen i Russian Open.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

To gange slap Werner Schlager ud af sækken, men i tredje omgang fik Michael Maze nedkæmpet den østrigske eksverdensmester i kvartfinalen ved Russian Open i St. Petersborg.

Michael Maze er dermed i sin første Pro Tour-semifinale siden han vandt Danish Open i 2004 og har givet sig selv en opløftende start på en særdeles travl måned.

Maze vandt i sejs sæt med 11-8, 11-3, 9-11, 11-7, 10-12, 11-6 i en kamp, der slog et par kolbøtter undervejs.

En effektiv timeout
Kampen tog en drastisk drejning i tredje sæt på et tidspunkt, da Maze have sat turbokurs mod en flyvende sejr. Danskeren havde vundet en halv snes bolde i træk frem til 5-0 i tredje sæt, da Schlager tog sin timeout.

Det virkede efter hensigten, for østrigeren fik reduceret til 7-6 og endte med at vinde sættet 11-9.

To matchbolde i femte sæt
Maze vandt fjerde sæt, og i femte havde han to matchbolde ved stillingen 10-8, men Schlager fik atter vendt en håbløs situation og vandt sættet 12-10.

I sjette sæt var Maze aldrig bagud, men Schlager fik udlignet både 0-2 og 2-4, hvorefter Maze gik fra 4-4 til 8-5 og vandt 11-6 på sin første matchbold.

Mod kinesisk defensivekspert
I semifinalen venter den defensive kineser Hou Yingchao, der har vundet samtlige sine kampe med 4-0 over blandt andre den tredjeseedede Chuan Chih-Yuan og franskmanden Patrick Chila, der ellers normalt er stærk som defensivspillere. Lige som Maze er det.

»Men Hou har også en stærk offensiv og er god til at komme hurtigt i angreb«, siger sportschef Peter Sartz om verdens nummer 29.