Mindre end tre uger før de olympiske vinterlege i Salt Lake City trækker uvejret hen over Utahs knejsende bjerge i form af et fornyet opgør om de alvorlige bestikkelsesanklager mod lederne af OL-værternes kampagne. Det amerikanske justitsministerium er ikke tilfreds med en dommers afvisning af sagen, og har besluttet sig for at appellere afgørelsen til en appeldomstol i Denver. Skår i glæden Ministeriets anklagere vil have 15 anklager genoptaget som basis for en ny sag. Det kan meget vel tage noget af glæden fra den nye IOC-præsident Jacques Rogge ved dennes første store arrangement. Anklager for bestikkelse, gangstermetoder, svindel og sammensværgelse mod Salt Lake-kampagnen er rettet mod eksdirektøren Tom Welch og eksvicedirektøren Dave Johnson. Det var de to, der sørgede for, at legene blev placeret i Salt Lake City. Smurte komitemedlemmer De olympiske kampagneledere er blevet beskyldt for at smøre medlemmer af Den Internationale Olympiske Komite (IOC) og deres familie med godt 8 mio. kr. i kontanter samt gaver, legater og andre attraktive tilbud for at fiske stemmer til fordel for Salt Lakes bud. Sagen var i juli 2001 kun to uger fra at skulle prøves i retssalen, da distriktsdommer David Sam først trak gangstermetoderne vedrørende pengeafpresning ud af anklageskriftet. Derefter afviste han i november punkterne med sammensværgelse og svindel, og til sidst smed han hele sagen i skraldespanden med den begrundelse, at den var bygget op på Utahs bestikkelseslovgivning vedrørende erhvervslivet. Den lov, hævdede han, var ikke beregnet til at omfatte bud på OL-arrangementer. Kan tage måneder Ansatte ved justitsministeriet siger, at det er vigtigt at få sagen ført til doms, så andre amerikanske byer ikke fristes til eller føler sig nødsaget til at betale bestikkelse for at komme i betragtning til lignende arrangementer. Men nu hviler beslutningen altså hos appelinstansen, og det kan tage flere måneder, før der kommer en afgørelse. Tom Welch var direktør for kampagnen og organisationskomiteen indtil 1997, da han på grund af afsløring af de første uregelmæssigheder blev presset væk fra stillingen. Han fortsatte til ca. 90.000 kr. i månedlig konsulentløn, men måtte, da skandalen for alvor brød løs, sløjfes af lønningslisten i 1999, da også Dave Johnson blev fyret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
»Jeg havde valgt vuggestue. Jeg var klar«: Influencerpar taler om abort efter Downs-diagnose
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























