Annonce
Annonce
Annonce
Sport 2. mar. 2007 KL. 19.15

Flot start af dansk talent

21-årige Jakob Fuglsang nr. 4 på førstedagen af fransk etapeløb.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Team Designa Køkken, det danske cykelmandskab, der med Christian Andersen som ny sportsdirektør i denne sæson har øget ambitionsniveauet betragteligt, fik en opmuntrende start på årets opgaver.

Den talentfulde Jakob Fuglsang blev nr. 4 blandt de 136 fuldførende deltagere på den 157,5 km lange 1. etape i Tour du Vaucluse.

Givtige forberedelser
Den danske trup har været på træningslejr i Toscana op til premieren i Sydfrankrig, og de forberedelser har tilsyneladende båret frugt.

Allerede i Italien viste 21-årige Jakob Fuglsang glimrende form, og den demonstrerede han også i finalen på udfordringen fra Morieres-les-Avignon til Rasteau, hvor et felt på 112 ryttere i en massespurt dystede om placeringerne efter russeren Jurij Trofimov, der kom hjem med et forspring på otte sekunder.

Jakob Fuglsang har længe været anerkendt herhjemme som en særdeles lovende rytter, hvis evner bl.a. også rækker til flotte præstationer i mountainbike.

Netop alsidigheden har gjort det vanskeligt for ham at vælge, hvad han skal satse på, men noget kunne tyde på, at han har en spændende fremtid for sig på landevejen, hvilket da også er antydet i Post Danmark Rundt.