Annonce
Annonce
Sport

Briter vil slette atletikrekorder

I et endeligt opgør med sportens skyggefulde fortid ønsker Det Brititiske Atletikforbund blandt andet at nulstille verdensrekorderne. Det vækker dansk skepsis.

de gamle rekorder

Fakta

Af de knap 100 udendørs verdensrekorder er 41 fra før 2000. Bl.a.:

Mænd:

Diskoskast: Jürgen Schult (DDR), 74,08 meter, 6. juni 1986

Hammerkast: Jurij Sedykh (USSR), 86,74 meter, 30. august 1986

Længdespring: Mike Powell (USA), 8,95 meter, 30. august 1991

400 meter hæk: Kevin Young (USA), 46,78 sekunder, 6. august 1992

Højdespring: Javier Sotomayor

(Cuba), 2,45 meter, 27. juli 1993

Kvinder:

800 meter: J. Kratochvilová (Tjekkoslovakiet), 1:53,28, 26. juli 1983

400 meter: Marita Koch (DDR), 47,60 sekunder, 6. oktober 1985

Kuglestød: Natalya Lisovskaya (USSR), 22,63 meter, 7. juni 1987

Diskoskast: Gabriele Reinsch (DDR), 76,80 meter, 9. juli 1988

100 meter: Florence Griffith Joyner (USA), 10,49 sekunder, 16. juli 1988

Marina Arzamasova var bare »lykkelig«. Med anstrengelsen tegnet som dybe furer i ansigtet havde hviderusseren akkurat holdt konkurrenterne bag sig og vundet 800-meterløbet ved årets VM i Beijings varme.

»Det er fantastisk... Hele mit liv har jeg drømt om at vinde guld ved VM«, sagde Arzamasova til skaren af reportere.

Sådan er det i mange atletikdiscipliner. Der drømmer udøverne om at vinde medaljer ved de store mesterskaber, mens verdensrekorder – det allerfineste adelsmærke i en idræt, der handler om at være hurtigst, nå højest, være stærkest – end ikke er en tanke for dem. Da Arzamasova krydsede stregen efter at have løbet i godt 1 minut og 58 sekunder, var hun da også næsten fem sekunder ringere end historiens bedste tid. Den er sat af Jarmila Kratochvílová fra Tjekkoslovakiet på Münchens olympiske stadion. I 1983. Siden dengang har kun én løber været inden for et sekund af fantomtiden.

Rekorder er eksploderet

Af atletikkens knap 100 udendørs verdensrekorder stammer 41 fra før årtusindeskiftet. Og en del af dem er helt tilbage fra 1980’erne, da doping var en ganske udbredt måde at forbedre sine resultater på.

Blandt andet derfor er der brug for et opgør med fortiden, mener atletikforbundet i Storbritannien. Hvis det stod til briterne, skal løberne, længdespringerne, kuglestøderne og resten af de fysiske pragteksemplarer atter kunne drømme om at sætte verdensrekord. Det fremgår af et nyt ’Manifesto for Clean Athletics’, som de offentliggjorde i går.

LÆS OGSÅ:Bjørnen skal danse, hvis den vil med til Rio

»Tiden til radikale reformer er kommet. Større gennemsigtighed, strengere straffe, længere karantæner – og endda at nulstille verdensrekorderne for at gøre plads til en ny æra. Vi må være åbne for alt, der er nødvendigt for at genskabe tilliden til sporten«, sagde Ed Warner, formand for UK Athletics, til forbundets hjemmeside.

Manifestet kommer efter en række skandalesager, der begyndte at rulle i atletikken for et års tid siden, da en tysk tv-dokumenter afslørede systematisk doping i Rusland. Siden er også massive problemer med korruption dukket op.

Dansk atletik roser nogle forslag

På torsdag fremlægger Det Internationale Antidopingagentur en undersøgelse om forholdene i Det Internationale Atletikforbund, men allerede nu har formanden for arbejdsgruppen, Dick Pound, fortalt, at han er rystet over bestikkelseskulturen og snyderiet blandt topledere.

»Der er ingen tvivl om, at atletik mildt sagt har sit at slås med«, siger Michael Ask direktør i Anti Doping Danmark.

Derfor forstår han også godt briternes ønske om et opgør med fortiden. Men han tvivler på det gavnlige i at slette rekorder, ligesom han forholder sig skeptisk til et andet britisk forslag om at indføre en minimumsstraf på 8 år for doping.

»Nogle verdensrekorder er så gamle, at det da kan virke mistænkeligt, men hvis ikke man kan bevise nogen form for skyld i relation til doping, så må det stå til troende. I sidste ende må det være op til atletikken at afgøre, men jeg har svært ved at se, det skulle have en effekt på mængden af snyd«, siger Michael Ask.

Fint at straffe nationale forbund

I Dansk Atletik Forbund siger direktør Jakob Larsen, at nogle af de britiske forslag er »fine«, mens andre bare »handler om signaler«. Han roser idéen om at kunne straffe nationale forbund økonomisk, hvis en af landets atleter ryger i dopingfælden – det skal blandt andet være et værn mod organiserede systemer af medicinsk fusk som det i Rusland.

LÆS OGSÅ:Dansk atletik bifalder udelukkelser på livstid

»Men at nulstille rekorder ændrer ikke ved, at ved startstregen til OL i Rio har nogle udøvere snydt, og andre har ikke. Der er også andre problemer. For eksempel har Wilson Kipketer stadig den hurtigste tid indendørs på 800 meter, og han har også europarekorden udendørs. Skal de så også slettes? Jeg har ingen grund til at tro, han snød«, siger Jakob Larsen.

Så stod det til ham, må Marina Arzamasova og andre atleter fortsat nøjes med at drømme om medaljer. Ikke om rekorder.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce