Annonce
Annonce
Sport

Sportsdøgnet: Christian Eriksen matchvinder for Tottenham

Følg med i nyhederne fra sportens verden i ind- og udland.

Håndbold: Flensburg-Handewitt viste storspil i Champions League-duellen med lokalrivalerne fta THW Kiel. 37-27 vandt Flensburg, og klubbens danske spillere stod for 20 af målene. Bedst var playmaker Rasmus Lauge med otte scoringer.

Fodbold: Christian Eriksen vil nok ikke glemme sin 24 års fødselsdag lige foreløbig. Den danske landsholdsspiller blev nemlig matchvinder, da Tottenham Hotspurs vandt topopgøret i Premier League ude mod Manchester City med 2-1. Med sejren er Tottenham á point med Arsenal på andenpladsen to point efter Leicester på førstepladsen. Tottenham kom foran 1-0 på et kontroversielt dømt straffespark, som Harry Kane satte ind. Kelechi Iheanacho udlignede til 1-1 med et kvarter igen, og City satte et gevaldigt pres ind for at sikre sig alle tre point. På en hurtig kontrak syv minutter før tid blev Christian Eriksen spillet helt fri, og han sendte koldt bolden i mål bag den engelske landsholdsmålmand Joe Hart.

Yeeeees! Couldn't wish for a better birthday present! Massive win today! Thanks for all the birthday wishes! Means a lot! #coys

Et billede slået op af Christian Eriksen (@chriseriksen8) den

Fodbold: Bayern München er fortsat målestokken i tysk fodbold efter at topholdet slog Augsburg 3-1 og hentede sæsonens 18. sejr i 21 kampe. Mehdi Benatia, Jérôme Boateng, Holger Badstuber, Javier Martinez og Xabi Alonso sad udenfor med skader, men Augsburg havde slet ikke kvaliteterne til at udnytte mestreholdets defensive svækkelse. Topscorer Robert Lewandowski scorede to gange og Thomas Müller en enkelt gang inden Augsburg fik pyntet på resultatet.

Atletik: Løbere fra Kenya besatte de tre første plads ved Los Angeles Marathon med Weldon Kirui som vinder i tiden 2.13,07 timer. 27-årige Kirui fulgtes i lang tiod med landsmanden Willie Koitile, men sagde tak for følgeskabet og løb solo det sidste par kilometer. Hos kvinderne vandt Natalie Lehonkova fra Ukraine i tiden 2.30,40 timer.

Håndbold: KIF Kolding København fik en ordentlig lussing, da holdet på udebane mødte Pick Szeged. 34-23 vandt det ungarske hold, og dermed et det danske mesterhold sidst i gruppe B med blot 2 point.

Fodbold: Hamburger SV fik taget lidt afstand til bunden i Bundesligaen, da holdet hjemme på Imtech arena slog Broussia Mönchengladbach 3-2. Dermed fik HSV sin første sejr i syv kampe, mens Gladbach har tabt pusten og led sit tredje nederlag efter vinterpausen.

Fodbold: Aston Villa synes på vej ned i den næstbedste engelske række. Det indtryk ændrede hjemmekampen mod Liverpool ikke på, for med en ordentlig øretæve på 0-6 var der ikke nogen opmuntring at hente for Birmingham-holdet. Jores Okore spillede hele kampen for Villa, der blot har vundet tre klampe i denne sæson.

Tennis: Andenseedede Roberta Vinci vandt WTA-turneringen i Skt. Petersborg ved at besejre Belinda Bencic fra Schweiz i to sæt, 6-4, 6-3. Bencic var ellers seedet nummer 1, men det blev ikke i Rusland, hun vandt sin 3, titel.

Håndbold: Ambitiøse Nykøbing Falster Håndboldklub har sikret sig markant forstærkning til næste sæson. Her tiltræder den svenske højre back Nathalie Hagman på en toårig kontrakt. Den 24-årige svensker kommer fra Team Tvis Holstebro, og hun har i denne sæson scoret 117 gange i 16 ligakampe. I Randers har NFH hentet yderligere en svensk spiller i form af Johanna Westberg, der så kommer på hold med sin tvillingesøster Emelie.

Boksning: Promotor-parret Mogens Palle og Brian Nielsen tilbyder Patrick Nielsen en million kroner, hvis han vil stille op til en kamp mod Lolenga Mock i maj. Den congolesisk fødte Mock vil til den tid have rundet 44 år. Mock har i sin karriere bokset 47 kampe, hvoraf han har vundet de 32. Senest Patrick Nielsen var i ringen var i den meget omdiskuterede kamp mod landsmanden Rudy Markussen 12. december sidste år. Kampen var hypet under titlen 'Ondt blod', men ´fusede ud, da Markussen blev stoppet i 3. omgang.

Fodbold: Bayern Münchens tyske landsholdsspiller Holger Badstuber må være en af fagets uheldigste udøvere. Den 26-årige forsvarsspiller brækkede under den afsluttende træning før søndagens bundesligakamp mod Augsburg en knogle i anklen og er færdig resten af sæsonen. Badstuber har tidligere været ude af spillet i længere perioder med blandt andet to korsbåndsskader. Derfor var der også hilsner fra mange holdkammerater, men også konkurrenter på de sociale medier.

Golf: Nanna Koerstz Madsen sluttede på en delt andenplads i Europa Tour-turneringen New Zealand Women's Open. Hun var to slag efter vinderen Lydia Ko fra New Zealand i årets første turnering. Emily Kristine Pedersen endte på en delt 6. plads i seks slag under par, mens Nicole Broch Larsen med en sidste runde i to slag over par endte som delt nummer 17 med syv slag op til førstepladsen. Nanna Koerstz Madsen har en række topplaceringer bag sig, men mangler endnu den første sejr på Touren.

Tennis: Uden at afgive et eneste sæt undervejs sikrede Venus Williams sig karrierens 49. titel på WTA-touren, da hun i finalen i Taiwan Open slog Misaki Doi med cifrene 6-4 og 6-2. 35-årige Williams er dermed nummer 7 på listen over spillere med flest singletitler. Lillesøster Serena har 69, men begge har endnu et stykke vej op til legendariske Martina Navratilova, der står noteret for 167 titler.

Skisport: Therese Johaug doblede op, da hun efter lørdagens World Cup sejr i 5 km klassisk langrend også vandt søndagens konkurrence i ti kilometer fri stil i svenske Falun. Der var også nordmænd på de to næste pladser.

Alpint: Der blev ikke noget styrtløb i Crans Montana i Schweiz søndag på grund af voldsomt snevejr. Kvindernes World Cup-afdeling skulle være kørt lørdag, men blev udsat. Af sikkerhedsmæssige årsager blev det helt aflyst.

Redaktionen anbefaler

Kategori C-kampen, der kan afgøre det engelske mesterskab

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce