I jagten på at få flere til at spille fodbold, svømme og løbe orienteringsløb gennem deres arbejde har Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) planer om at opruste rundt om i landet.

Når Danmarks tredjestørste idrætsorganisation i denne weekend holder repræsentantskabsmøde, skal medlemmerne debattere et nyt forslag fra hovedbestyrelsen, der vil oprette otte regionale kraftcentre i større danske byer inden 2012.

De otte centre, der skal placeres i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, i en by i Midtjylland, i Trekantsområdet og på Sjælland, er tænkt som et bindeled mellem landsorganisationen, den enkelte firmaidrætsforening og arbejdspladserne - decentraliseringen skal bringe organisationens ressourcer tættere på dem, det hele handler om.

Sælger skal på banen
Planen er, at hvert regionale kontor skal bemandes med mindst to konsulenter, en sekretær og så en sælger.

»De skal ud og sælge vores forening - de skal have fat i firmaerne og fortælle dem, at de skal ud og dyrke noget idræt via foreningerne«, siger formanden for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard.

DFIF mener, at der er et stort medlemspotentiale i de større byer med store virksomheder, og DFIF vil blandt andet gerne have 'fat i' dem, der tager imod de tilbud om motion, som DFIF tilbyder, men som ikke kræver medlemskab.

Baggrunden for initiativet skal blandt andet findes i de ’trusler’, som firmaidrættens formand på lørdag vil skitsere i sin mundtlige beretning: DFIF’s storbyforeninger oplever medlemstilbagegang - i bedste fald stagnering.

Det traditionelle idrætsmønster er under opbrydning - vi vil ikke længere udelukkende dyrke idræt på bestemte tidspunkter med bestemte mennesker. Den etablerede idræt oplever et pres fra den kommercielle idræt som fitnesscentre og andre private firmaer, der tilbyder motion.

Sundhed og idræt
Sundhed er et område, der i stigende grad kædes sammen med idræt, og efter at kommunerne med kommunalreformen overtog sundhedsområdet, har andre aktører end de traditionelle foreninger meldt sig på banen for at få deres bid af kagen.

Det sker også på arbejdspladserne, siger direktør hos Idrættens Analyseinstitut (Idan) Henrik Brandt.

Her tegnes sundhedsforsikringer med private firmaer, og nogle steder er hurtig behandling og træning en del af overenskomsten, Falck har eksempelvis lavet en aftale med 3F.

»Der er i stigende grad mulighed for at dyrke idræt, uden at man behøver at være med i en forening. Mange flere aktører byder sig til, og det er foreningerne nødt til at orientere sig efter, og det gør de«, siger Henrik Brandt.

Det gælder også Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der har skabt Partnerskab med DGI, som er et forsøg på at lave aftaler med kommunerne om eksempelvis at forebygge sygdomme og klæde pædagoger eller andre faggrupper godt på til at kunne tilbyde fysisk aktivitet.

DGI er positiv
Og DGI hilser firmaidrættens initiativ velkomment. Formand Søren Møller synes, at det er en god idé.

»Det er rigtig set af dem at komme ud i landet og styrke det regionale arbejde. Vi er kommet tættere på brugerne og foreningerne og kan bedre forholde os til dem og sætte ting i gang, end hvis det var foregået fra et fjernt formandskontor«, siger han.

DGI oplever ikke DFIF's initiativ som en trussel, siger Søren Møller og fortæller, at DGI har opfordret både skoleidrætten og firmaidrætten til at tage del i samarbejdet med kommunerne.

Håndsrækningen er ganske naturlig, siger Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut.

»Foreningsidrætten rykker tættere sammen, fordi der er kommet andre aktører på banen«, siger han.

Når repræsentantskabet har diskuteret forslaget i weekenden, skal det sendes i høring i foreningerne, og så forventes forslaget at blive fremsat - som en del af en række andre mål - på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i foråret.