Annonce
Annonce
Annonce
Sport 23. jan. 2008 KL. 11.49

Dansk juniorpige imponerer i Australien

Den 15-årige Karen Barbat er i kvartfinalen i juniorernes udgave af Australien Open.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De danske farver lever stadigvæk i årets første grandslam-turnering.

Men det er ikke velkendte navne som Wozniacki, Pless eller Løchte Nielsen, der holder liv i nationalstoltheden, men derimod den knap så kendte danske juniorspiller Karen Barbat fra Lyngby Tennisklub.

Med uimponeret spil bragte 15-årige Barbat sig i nat videre til kvartfinalen i pigerækken i Australien Open, da hun vandt over verdensranglistens nummer 8, den 2.seedede russer Ksenia Lykina med cifrene 6-1 7-6 (3).

Jubel og gråd
Efter sejren var det en glad vinder, der blev mødt af jubel og kram fra juniorlandstræner Mikkel Nørby, mens den slagne russer grædende blev trøstet af sin træner.

»Jeg elsker simpelthen at spille her, så det måtte bare ikke slutte i dag, og det gjorde det heldigvis heller ikke«, sagde Karen Barbat, der fik god opbakning fra en gruppe danske fans.

Karen Barbat kom ind i Australien Open som nummer 140 på juniorernes verdensrangliste, og nu har hun slået tre spillere fra top 50.

Unødige tanker væk
Træner Mikkel Nørby har været i Australien med Karen Barbat siden 1. januar, og han har været vidne til en rivende fremgang hos den unge tennispige.

»Der er virkelig sket noget med Karens udvikling på det seneste. Hun er langt mere afslappet på banen, og hun tænker ikke så mange unødvendige tanker derude. Hun spiller som det, hun lige nu har potentialet til – top 30 i verden«, siger juniorlandstræneren.

I kvartfinalen venter den 11. seedede kineser Yi-Miao Zhou.