Annonce
Annonce
Annonce
Sport 1. feb. 2008 KL. 20.17

Maze er tilbage ved udgangspunktet

Michael Maze skal møde Vladimir Samsonov og østrigeren Chen Weixing i sin pulje ved weekendens Europa Top 12.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Europa Top 12 gav i 2004 Michael Maze et internationalt gennembrud, da han som 22-årig vandt turneringen i Frankfurt.

I denne weekend er det prestigefyldte stævne tilbage i Ballsporthalle med Michael Maze som et etableret topnavn.

Med et hop på tre pladser frem er Michael Maze nummer 21 på den verdensrangliste, der udkom i dag og gjorde danskeren til den sjetteseedede ved lodtrækningen.

Ovtcharov op som Europas nr. 3
De tolv spillere blev fordelt i fire puljer, hvor tre mand spiller om to pladser i kvartfinalerne, og Michael Maze skal møde hviderusseren Vladimir Samsonov (nr. 6 i verden) og østrigeren Chen Weixing (nr. 35), der kun kom med efter sygdomsafbud fra svenskeren Jörgen Persson (nr. 24).

Tyskeren Timo Boll (nr. 5) er topseedet ved stævnet, hvor den 19-årige tysker Dimitrij Ovtcharov er seedet til en semifinale, efter at hans semifinaleplads ved Slovenian Open i sidste måned har løftet ham frem som Europas tredjebedste på verdensranglistens 15.-plads.

Første kamp mod en vinder
Michael Maze spiller sin første kamp kl. 12.45 mod vinderen af Samsonov-Chen, hvorefter han møder taberen af åbningskampen. Kvartfinalerne afvikles lørdag aften, mens semifinaler og finale spilles søndag.

Ud over sejren i 2004 har Michael Maze været i semifinalen i 2003 og i K.B. Hallen i 2006. Han kom ikke videre fra den indledende runde i 2005, og sidste år meldte Michael Maze fra til stævnet i Arezzo på grund af en skade.