Den 21-årige Esbjerg-spiller Jan Kristiansen var den store overraskelse, da landstræner Morten Olsen tirsdag udtog landsholdet til kampen mod Egypten på næste onsdag i Kairo. I alt har fem superligaspillere fået plads i truppen - ud over Jan Kristiansen er Morten Wieghorst, Martin Albrechtsen, Peter Skov-Jensen og Thomas Røll Larsen med i truppen. Skader giver 'plads' i truppen Der har været ekstra meget 'plads' i truppen til kampen, da Martin Jørgensen, Peter Løvenkrands og Kasper Bøgelund alle er ude med skader. Landstræneren begrunder sit valg af Jan Kristiansen med, at han har fundet tiden moden til at give Superliga- og U/21-landsholdsprofilen en forsmag på livet hos det rigtige landshold. Olsen: Ham vil jeg gerne se nærmere på »Bulletinerne fra Flemming Serritslev omkring U/21-landsholdsspillerne har i særdeleshed været positive for Jan Kristiansens vedkommende. Så ham kunne vi godt tænke os at se nærmere på nu. Vi gjorde det samme med Michael Silberbauer for et halvt års tid siden, og det giver en god mulighed for os, for at lære Jan at kende som spiller og som menneske. Sportslig giver han os samtidig en god dækning i venstre siden på A-landsholdet«, siger Morten Olsen. Schultz er ikke skuffet Efter Farum-spilleren Thomas Schultz' godkendte indsats på ligalandsholdets tur i Østen, var der mange, der troede, at han kunne blive overraskelsen i truppen. Men Schultz må vente. »Ja, det har været en rigtig god tur for mig, men jeg synes, det er helt i orden, at Morten gerne vil se en anden spiller i A-landsholdstruppen i næste uge. Ligalandsholdet er nyt for mig, så jeg tager det stille og roligt og vil nøjes med at være glad for, at jeg har haft det rigtig godt her med ligalandsholdet i fjorten dage«, siger Thomas Schultz til DBU's hjemmeside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf




























