Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 4. feb. 2009 KL. 03.00

OL-toppen så stort på dopingregler

Mindst fem sportsgrene og ti lande burde ifølge den olympiske komités regler have været udelukket fra OL i Kina.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Rusland og ni andre lande burde have været udelukket fra sidste års OL i Beijing. Det samme burde alle deltagere i fem idrætsgrene.

Men Den Internationale Olympiske Komité (IOC) så stort på sin egen grundlov og lukkede øjnene for overtrædelser af dopingreglerne, der burde have holdt mere end 2.000 atleter ude af legene.

»Nogle gange er der i sportens verden kræfter, som er stærkere end det, som står i reglerne«, siger direktør i Idrættens Analyseinstitut Henrik Brandt.

Atleter slipper for streng kontrol
Der står i det olympiske charter, at et land, der ikke har implementeret kodekset fra Det Internationale Antidopingagentur, Wada, ikke må sende sportsudøvere til de olympiske lege. Samtidig skal en sportsgren ifølge IOC-reglerne udelukkes, hvis det pågældende sportsforbund ikke følger det samme kodeks.

Men en endnu ikke offentliggjort rapport fra Wada viser, at fem sportsforbund og ti lande fik lov til at deltage, selv om kodekset ikke var implementeret. Det betyder, at mange OL-atleter ikke var underkastet samme strenge kontrol som eksempelvis de danske atleter.

»Det er beskæmmende, at det går så trægt med at implementere Wada’s kodeks«, siger Danmarks Idræts-Forbunds formand, Niels Nygaard.

»IOC har tilsyneladende set igennem fingre med, at så mange ikke har levet op til kodekset. Det skal der strammes op på«.

Ud med håndbold, volley og gymnastik
Hvis den olympiske komité skulle følge sine egne regler, havde så store sportsgrene som håndbold, volleyball og gymnastik været udelukket. Tilsvarende ville lande som Rusland, Bulgarien og Nordkorea heller ikke have haft lov til at sende sportsfolk til Beijing. Tilsammen fik de ti lande 93 medaljer ved OL i Kina.

»I princippet skal der være sanktioner mod dem, der ikke opfylder Wada’s kodeks. Ifølge IOC’s charter kan de ikke deltage i de olympiske lege«, siger den anerkendte norske antidopingekspert Dag Vidar Hanstad fra Norges Idrettshøgskole.

IOC: Der er frist til maj
IOC vil ikke kommentere sagen ud over en kort skriftlig bemærkning fra talskvinde Emmanuelle Moreau:

»Alle internationale forbund, der ikke har implementeret kodekset, har indtil maj til at lave de nødvendige tiltag, og IOC er sikker på, at det vil lykkes«.

Men allerede tre måneder før sommerens OL var IOC klar over dopingovertrædelserne. Det viser referater fra møder i Wada’s besluttende organer fra maj 2008, hvor en række fremtrædende IOC-medlemmer blev præsenteret for en tidligere udgave af rapporten. Og i et referat står der direkte, at IOC er klar over problemerne. Alligevel fik det ingen konsekvenser.

Wada fralægger sig ansvaret og understreger, at det er op til IOC at sanktionere.

»IOC var præsenteret for alt materiale«, siger Wada-talsmand Frédéric Donze.

Anti Doping Danmark: Udelukkelse vil hjælpe
Finn Mikkelsen, sekretariatschef for Anti Doping Danmark, kalder det »frustrerende«, at så mange lande og sportsforbund ikke har implementeret Wada’s kodeks og alligevel får lov at stille op til OL.

»Det er IOC, der har den alvorlige sanktionsmulighed at udelukke nogen fra OL. Hvis de benytter sig af den mulighed, så skal det nok virke«, siger han.

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 09.03 opdateret KL. 09.17

Pirater bag gidseltagning af dansk sejlerfamilie meldes anholdt

Politiaktion i Somalia fører til anholdelse af syv pirater.

Internationalt
28. maj. KL. 07.54

Tysk pige holdt fanget og mishandlet i Bosnien

Naboer fortalte politiet, at pigen blev behandlet som et dyr.

stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede