Manchester United havde kniven på struben før søndagens opgør mod rivalerne fra Liverpool i den engelske Premier League. Et nederlag og afstanden op til Arsenal på førstepladsen blev kritisk. Men to scoringer fra Ryan Giggs og en samlet 2-1-sejr til gæsterne betyder, at United kan trække vejret frit igen. Med de tre point til kontoen er de regerende mestre blot to point efter Arsenal. Giggs blev dobbelt målscorer Efter en målløs første halvleg sendte Ryan Giggs den første chokbølge rundt på traditionsrige Anfield Road efter knap en times spil. Waliseren afsluttede fra distancen i venstre side og kunne se bolden ende luftturen i netmaskerne bag Liverpools målmand Jerzy Dudek. Godt ti minutter senere trak Giggs atter fra hoften. Hollænderen Ruud van Nistelrooy missede indlægget fra Diego Forlan, men så dukkede Giggs op ved den fjerneste stolpe og øgede til 2-0. Australske Harry Kewell reducerede til 1-2 med godt et kvarter igen og sørgede for en hektisk slutfase på det intense opgør. Liverpool, der optrådte uden den skadede angrebsstjerne Michael Owen, er nu 13 point efter Arsenal og mesterskabsstriden. »Vi har det svært for tiden, men vi kan stadig nå med blandt de bedste. Der er jo kun spillet en tredjedel af ligaen indtil videre. Det vigtigste er, at vi hele tiden bliver bedre. Og det er beskeden til mine spillere i dag«, lød det fra Houllier. Storsejr til Chelsea Der lugter af alt andet end krise i Chelsea, der søndag nedlagde Newcastle så sikkert som 5-0. Resultatet og spillet på Stamford Bridge understregede atter, at Chelsea er en alvorlig udfordrer til mesterskabstrofæet. Med sejren er Chelsea ét point fra førstepladsen. Jesper Grønkjær sad på bænken for hjemmeholdet hele kampen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
»Jeg havde valgt vuggestue. Jeg var klar«: Influencerpar taler om abort efter Downs-diagnose
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























