Annonce
Annonce
Annonce
Sport 15. aug. 2009 KL. 20.30

Kenyaner trådte sig til VM-guldet

Etiopiens Meseret Defar var i oplagt vinderposition, da Linet Masai trådte hende i hælen og ændrede hele opløbets karakter. Protest afvist.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Så kom VM's første store drama.

Favoritten på kvindernes 10.000 meter, Etiopiens Meseret Defar, lå til en oplagt guldmedalje, men følger af en pigsko trådt på hende bagfra gjorde hende ude af stand til at spurte helt igennem, og Kenyas Linet Masai, der havde løbet op i hende, erobrede i stedet guldet i tiden 30:51.24 min.

Det var på en måde synd for alle parter, for Defar var knust over sit uheld, og Masai havde svært ved at finde smilet, da hun under det kenyanske flag løb den traditionelle æresrunde på stadion.

Imens indgav etiopierne en protest, som IAAF længe behandlede. Men både episoden med Defar og Masai samt en fejlstart på selve løbet blev det afvist at skride ind over for.

Sølv og bronze gik til Defars landsmænd Meselech Malkamu og Wude Ayalew.

Trio godt stillet taktisk
Taktisk var den etiopiske trio ellers godt indstillet, og da der blev ringet for sidste omgang, skruede ikke mindst Meseret Defar tempoet i vejret, så kenyanerne Masai og Momanyi måtte kæmpe hårdt for at hænge på.

Men efter en del skubberier for at tage føringen kom så episoden, hvor Linet Masai trådte op i Defar, der kom helt ud af balance, men alligevel kæmpede videre for at bevare sin føring.

En overgang så det ud til at lykkes, men på opløbsstrækningen begyndte hun at halte og måtte til sidst næsten helt opgive at løbe videre. Måske krampe, måske smerter.

Bekele kan 'hævne' episoden
Senere ved VM skal Etiopiens største atletiknavn Kenenisa Bekele prøve at gøre det, Defar ikke lykkedes med og tage guld på mændenes 10.000 meter.

Og han er storfavorit, for Bekele har vundet på distancen ved de tre seneste verdensmesterskaber og ved de to seneste olympiske lege.