Arek Onyszko blev i forgårs fyret i FC Midtjylland, fordi han i sin selvbiografi udpensler, hvor meget han hader bøsser.

Kritikere mener, at den polske målmand blot satte ord på en homofobi i professionel fodbold i Danmark.

CITATERHer er Onyszkos udtalelser

En homofobi, der indtil videre har betydet, at ingen danske fodboldspillere er stået frem som bøsser.

Kvinderne er åbne
Situationen er stik modsat i kvindesporten, navnlig i fodbold og håndbold, hvor mange atleter er åbne omkring deres homoseksualitet.

I kvindesporten er det ikke et skældsord at være lesbisk.

»Der er ingen som helst homofobi i kvindefodbold, måske i kvindesport generelt. Det er simpelthen ikke et tema, og der er ingen, som vrænger på næsen ad dem, som er homoseksuelle«, siger Kenneth Heiner-Møller, cheftræner for kvindernes fodboldlandshold.

Stjernerne banede vejen
Håndboldspilleren Rikke Skov har i mere end ti år været kærester med håndboldspilleren Lotte Kiærskou.

Rikke Skov tror, at hun er sluppet for homofobien, blandt andet fordi stjerner som Anja Andersen og Camilla Andersen banede vejen som lesbiske håndboldspillere i starten af 1990’erne.

LÆS OGSÅBøsseforening er glad for fyringen

»Anja og Camilla var frontfigurer i sin tid. De tog tæskene dengang, hvor det måske også var mere forargende. Der blev skrevet meget mere om det dengang, end der gør i dag. Mit indtryk er, at de kæmpede kampen for os andre. I dag synes jeg ikke, at der er forhindringer. Det virker naturligt, og der er ingen fordomme mod det«, siger Rikke Skov.

Hun og Lotte Kiærskou er ofte blevet opfordret til at stå frem for »at kæmpe kampen for lesbiske og sådan noget«. Men de har ikke følt behovet. For i kvindehåndbolden kigger ingen skævt til, om man er kærester med en kvinde i stedet for med en mand.

Ingen homofobi i kvindefodbold
Sådan er det også i kvindefodbold, fortæller Camilla Sand Andersen, landsholdsspiller fra Fortuna Hjørring.

»Homoseksuelle bliver ikke behandlet spor anderledes, og det bør de selvfølgelig heller ikke. Der er slet ikke den tendens til homofobi i kvindefodbold. Alle bliver respekteret for det, de er. Det gør ingen forskel, om man er til det ene eller andet køn. Det er slet ikke noget, man bemærker i det daglige«, fortæller Camilla Sand Andersen.

»Er du så lesbisk?«
Hun er en af Danmarks bedste kvindelige fodboldspillere. Alligevel er det oftest Camilla Sands seksualitet, folk spørger først til, når de hører, at hun er fodboldspiller.

For en bieffekt af kvindernes åbenhed omkring seksualiteten er, at mange har en fordom om, at hvis du er kvinde og spiller fodbold på højt niveau, så er du også lesbisk.

»Når man siger, at man er kvindelig fodboldspiller, er det første spørgsmål ofte, om man er til piger. Det synes jeg egentlig er en skam, for det bunder i fordomme. Jeg har ikke noget imod at fortælle, at jeg er heteroseksuel, men det er sådan lidt irriterende, at folk spørger, bare fordi man spiller fodbold. Måske skyldes det netop, at der er mere åbenhed om det i kvindefodbold end i herrefodbold«, siger Camilla Sand.

LÆS OGSÅHomoseksuelle raser over Onyszko

Den 23-årige landsholdsspiller har svært ved at forklare, hvorfor kvindesporten tilsyneladende er mere tolerant over for homoseksuelle end mandesporten. Men hun har et bud.

»Måske er kvinder bare mere tolerante, end mænd er? Måske er mænd nogle gange lidt bange for det ukendte? Hos os kvinder er det fuldt ud accepteret. Vi dømmer ikke folk, ud fra hvilket køn de er til«, siger Camilla Sand.

Tabubelagt hos mændene
Det er ikke helt forkert, mener mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter.

»Kvinder har slet ikke de samme forventninger eller tvangsforestillinger om, at de skal være på en bestemt seksuel måde. De kan godt have alle mulige forventninger om, at de skal være smukke og slanke, men ikke om deres seksualitet«, siger han.

Forventningen til mænd om, at de skal være heteroseksuelle, findes konstant i form af homonedsættende stikpiller, mener Kenneth Reinicke.

LÆS OGSÅBøssehad koster Onyszko jobbet

»Mænd, der bliver taget og penetreret, er så tabubelagt og stigmatiserende for mænd. Det bruger man mange gange til at ydmyge andre mænd i form af skældsord som ’bøsserøv’ og ’tøsedreng’. Du hører ikke rigtig piger drille hinanden ved at råbe ’lebbe’«, siger han.

Mange mænd er enige med Onyszko
Mandeforskeren mener, at kvinderne undgår at blive straffet i samme grad som mænd for at afvige seksuelt.

»Et godt eksempel er to kvinder, der går ned ad Strøget hånd i hånd. Det er der ikke rigtig nogen, der tager sig af. Men i forhold til to mænd, der går hånd i hånd. Det kan eddermamevære farligt for dem. Men det er de færreste kvinder, der vil gå forbi og sige ’nej, hvor er det ulækkert’«, siger Kenneth Reinicke.

BLOGHvis Arek Onyszko var muslim...

Årsagen til, at homoseksualitet kun er ’ulækkert’ ovre i drengenes omklædningsrum, skal findes i vores traditionelle opdragelsesmønstre, mener han.

»Du er opdraget til at styre. Det er dig, der bestemmer, og dig, der er den aktive. Det handler om den her stålsatte maskuline identitet, hvor der er frygt for at være blød og intim. Det er en del af en drengerøvsmentalitet«, siger han.

Mandehørmen råder
Den mentalitet eksisterer især i fodboldens verden.

»I en kontaktsport som fodbold, hvor man skal kæmpe og røre; der er selvfølgelig et strengere kodeks for, hvad man tør åbne op for. Det er en sport, som er præget af en mandehørm, du ikke vil finde i ’finere’ sportsgrene«.

Men behøver drillerier som ’bøsserøv’ betyde, at mænd ikke kan lide homoseksuelle?

»Det er traditionelle drengestreger, hvor det er groft, men samtidig også lidt for sjov. Men i Arek Onyszkos tilfælde, er det så hårdt, at det ikke kan slås hen som en kæk bemærkning. Pointen er, at der er masser af mænd, der mener det samme; de er bare kloge nok til ikke at sige det højt«.

SE TV-INDSLAGSportsredaktør: Onyszko må være færdig i Danmark