Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 9. nov. 2009 KL. 09.41

Smilene har aldrig været bredere

Succesen fortsætter for dansk svømning, der har en uhørt bredde i eliten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Telefonerne har i den seneste måned dyttet og båttet og kimet og bimlet med opkald fra journalister som aldrig nogen sinde før hos dansk svømnings to sportsligt ansvarlige, sportschef Lars Sørensen og landstræner Paulus Wildeboer.

Sådan må det vel naturligvis være i en periode, der er den mest succesfulde i mange, mange år for Danmarks tredjestørste idrætsforbund. Eller?

Næh, sådan hænger tingene jo ikke helt sammen i nutidens mediebillede, så sportschefen er glad for til en afveksling ikke at skulle forholde sig til konsekvenserne af Lotte Friis’ deltagelse i tv-programmet ’Vild med dans’.

Til gengæld kan han glæde sig over, at svømmesporten nu råder over ikke blot en, men en hel håndfuld profiler, der kunne komme ind i billedet til at optræde i den bedste sendetid – om end det bliver i høje hæle frem for svømmedragter.

LÆS ARTIKELSuccespigerne slog til igen

Lotte Friis dansede ud af tv-skærmen lige akkurat tids nok til at kunne tage med landsholdskammeraterne til Moskva, hvor det i den forgangne weekend blev til yderligere succes for bassinets danske elite ved det første af tre World Cup-stævner i løbet af elleve dage. Lotte Friis vandt både 800 og 400 meter fri, Jeanette Ottesen var i fire finaler og vandt 100 meter fri, Rikke Møller Pedersen satte europarekord i 100 meter brystsvømning og sejrede på den dobbelte distance, og Mads Glæsner opnåede podieplacering i 400 og 1.500 meter fri.

Selv om stævnets bredde var sparsom, så svømmede de bedste danskere midt i en periode med masser af hård træning fra både amerikanere og australiere og skabte dermed yderligere forventninger frem mod næste måneds europamesterskaber på kortbane i Istanbul.

Tænk, at Danmark tager til Tyrkiet med blandt andre en verdensmester, en forsvarende europamester og en dobbelt europarekordholder, der indtil i sommer var ukendt uden for svømmekredse.

LÆS ARTIKELRikke Møller forbedrer sin europarekord

»Vi ser resultaterne af et langt, sejt træk, og der er ikke én enkelt ting, der kan singles ud som årsagen«, siger Lars Sørensen om den overvældende succes.

Lars Sørensen blev ansat som sportschef i 2002 og fik som sin første store opgave ansat Mark Regan som landstræner, og den temperamentsfulde australier går igen, når svømmemiljøet skal forklare baggrunden for de nuværende resultater.

»Mark har lavet et utroligt godt forarbejde, som Paulus har magtet at føre videre«, lyder det eksempelvis fra træneren Flemming Poulsen, der selv har en fortid som landstræner, inden han overlod posten til Jens Glavind og blev klubtræner i Schweiz.

Lars Sørensen kalder afløseren Paulus Wildeboer »en moderne udgave af Mark Regan«.

LÆS ARTIKELFire danskere på podiet ved rekordstævne

»Da vi ansatte Mark, var det vigtigt at finde en udlænding, der kunne gøre op med ’sådan plejer vi at gøre’. Vi have brug for en ny tankegang. Det gav en masse udfordringer, men jeg må rose klubberne for at have været forandringsparate«, siger Lars Sørensen.

»I arbejdet med at finde afløseren var det vigtigt at finde en, der arbejder efter de samme principper, ellers kunne det skabe problemer i forhold til klubtrænerne, hvis vi endnu en gang kom og præsenterede dem for nogle nye systemer«, forklarer Lars Sørensen.

Sportschefen fremhæver i det hele taget arbejdet i klubberne som en anden væsentlig årsag til resultaterne, men nok vigtigst af alt, så har eliten fået en arbejdsro, Lars Sørensen flere gange har udtrykt sin taknemmelighed over.

»Nu har vi i syv år arbejdet med nogle fornuftige budgetter, og vi har hele vejen igennem fået opbakning fra svømmeforbundets bestyrelse. Efter et VM i Montreal i 2005 fik vi grønt lys fra Team Danmark til at fortsætte, selv om resultaterne bestemt ikke var vellykkede«, påpeger Lars Sørensen.

LÆS ARTIKELRikkes fjerde rekord blev 'kun' dansk

Gennem hele den tilsvarende periode har Lise Møller været tæt på svømmerne i en blæksprutterolle som holdleder, læge og formand for elitesektionen, og hun hæfter sig primært ved den mentale holdningsændring, der er sket i de seneste år.

»Træningsmæssigt er der ikke den store forskel, jo, Paulus laver flere alternative ting som langrend og mere træning uden for bassinet, men der er sket et mentalt skred i hovedet på alle svømmerne. De er blevet klar over, at de er med blandt de bedste. Fordi Mark kom fra en kultur uden jantelov, hvor man har mere tro på dig selv, skubbede han til svømmerne. Mange syntes i starten, at det var kunstigt, men det har skabt en stemning, der er langt mere positiv«, siger Lise Møller.

Den forskel oplevede Flemming Poulsen i Moskva. Han er nu klubtræner i nordsjællandske Sigma og var i den egenskab med, da en lang række juniorsvømmere var med for at få erfaring på internationalt topplan.

LÆS ARTIKELAmbitioner driver VM-fund til hovedstaden

»Situationen er jo nu den, at de unge svømmere er tæt på både en verdensmester, en europamester og en europarekordholder. De helt store forbilleder er ikke længere så langt væk som tidligere, da vi havde en Mette Jacobsen, hvis niveau de færreste troede på, de kunne nå«, siger Flemming Poulsen.

Lars Sørensen har også peget på det positive i den indbyrdes konkurrence, der kan opstå på et hold, hvor flere kan kæmpe om at være den bedste, men den effekt kan Mads Glæsner ikke genkende.

»Det gavner os alle sammen og dansk svømning, når det går så godt, men det er svært at sammenligne de forskellige præstationer, så konkurrencen er nok mere indbyrdes mellem drenge og piger«, siger Mads Glæsner, der fremhæver det velfungerende elitecenter som endnu en årsag til de gode resultater.

Mads Glæsner vandt sine første internationale medalje sidste år ved kortbane-EM og var i sommer i finalen i 400 meter fri ved VM i Rom. Han står således sammen med andre VM-finalister som Jakob Andkjær og Julie Hjorth-Hansen lige bag de topnavne, der netop nu er de bedste bud på en kommende tv-danser.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede