Annonce
Annonce
Annonce
Sport 13. jan. 2010 KL. 11.21

Tine Rasmussen godt fra start i Korea

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Både Peter Gade og Tine Rasmussen har en titel at forsvare ved Korea Open.

Andenseedede Peter Gade har fået en god åbning på årets Super Serie, da den danske badmintonstjerne onsdag spillede sig videre til ottendedelsfinalen ved Korea Open.

LÆS OGSÅDansk titelforsvar indledt med sejr

Peter Gade, som er forsvarende mester i turneringen, besejrede Chong Wei Feng fra Malaysia i to sæt med 21-19, 21-17.

En anden dansk forsvarende mester i turneringen, Tine Rasmussen, er ligeledes videre til ottendedelsfinalen efter 2-0-sejr i sæt over en japaner.

Persson ude
Til gengæld er den anden dansker i herresinglerækken, Joachim Persson, færdig efter nederlag på 20-22, 16-21 til Nguyen Tien Minh, der er seedet sekser.

Verdensmestrene i mixeddouble, Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl, er igen tilbage i Super Serie-sammenhæng efter en længere skadespause til Laybourn, og det gik ganske godt.

Herredouble sad over
Danskerne besejrede et kinesisk par med 2-1 i sæt og er ligesom Peter Gade og Tine Rasmussen klar til ottendedelsfinalen.

Carsten Mogensen og Mathias Boe er i herredouble også forsvarende mestre ved Korea Open, men danskerne sad over i første runde.

ritzau